Tilbage

Les Criques des porteilles v Collure, 50 km fra den Spanske grænse

Cecilie Conrad·21/05-2012

Om fokus:
Det er gået op for mig, at jeg har haft et lidt for tungt fokus i mine blogindlæg. Tror bare, jeg ikke ville virke for lalleglad og heller ikke for 'Se mig, jeg er på ferie'-agtig. Men det er jeg jo. På ferie. Og det er faktisk super fedt. Måske har jeg også bare haft ro til at skrive, når jeg har været allermest træt.

Fælles rå-hygge
I dag har vi spillet uno i regnvejr rundt om bordet hele banden. Endda efter aftensmaden, efter håndopvasken. Total idyl. Og leget spørgsmålsleg, hvor en finger springer rundt på bordet i en bane, afhængig af hvor gode ungerne var til at svare på spørsgmål. Mens vi spiste mikroovnspopcorn (jeg skal SÅ meget have en mikroovn når vi kommer hjem - be om).

mad-IMG_1111

Dagens udflugt
Og vi har kørt ad hårnålesving til Colliure, der ligger nogle kilometer syd for, hvor vi er. Idyllisk lille by, mange turister. En borg, mænd der spiller petanque, legeplads, pizza, duer, to strande, en mole. Palmer og kaktusser. Jesper lærte ungerne at slå smut i vandet, og det var faktisk helt fantastisk dejligt og smukt, selvom det regnede og var koldt (kun sølle 16 grader).

slot-IMG_1107

Middelhavet er jo bare vidunderligt. Også i tordenvejr. Og på bjergtoppene i baggrunden, ligger der sne og stråler lyset opad. Det ser utroligt ud. Der er Himmel og Hav, bjerg og skov. Vinmarker op ad skråningerne, grønt, så man tror det er løgn, blomster ud over det hele. Blandt andet en, vi kalder toilet-børste-blomsten, for det ligner den bare. Knaldrød. Og spanske magueritter i tusindvis. Og kaktusser, agaver (hedder det det?). Meget meget smukt. Og anderledes.

Dagens citat
"Hvad sker der for de der kæmpestore annanasser?" sagde Storm, da han så den første palme. Vildt sjovt. Vi har set Ronald Barbaren rigtig magne gange og grinet vildt af det totalt grænseoverskridende dårlige sprog. Og så kom det ud gennem Storms udbrud til den første palme.

Og diverse
Campingpladsen ligger i noget bakket terræn og ungerne er blevet superseje på løbecykler op og ned ad de vildeste bakker. Vi har skønt med tid til at være sammen, og har en uge her. Mindst. Måske køber vi en mere, hvis ikke vi bare rykker videre sydpå. Det skulle blive bedre vejr i løbet af nogle dage, så det er lidt mindre koldt og vådt ude. Vi glæder os til at lufte badetøjet og prøve poolen, når det bliver varmt.

Jesper havde fødderne i havet i dag. For koldt. Men lækkert ellers.

Og så kom vi på facebook, mig og Liv. Hvad skal man ellers lave i regnvejr? Og en smule net har vi jo, og vi elsker jer jo derhjemme. Hele banden.

liv-IMG_1040

I familie med hele Danmark
Der er et dansk par på campingpladsen, som har været her en masse gange. Man er jo nærmest familie, når man møder danskere ude i den store verden, og det er lidt folkeligt og meget hyggeligt. De er søde, og kan give et væld af tips, fordi de har været her så meget. Jeg glæder mig meget til den tur hen over klipperne, der ender i en lille hemmelig sandstrand med hyggelige ikke for turistagtige cafeer. Måske i morgen. Hvis det ikke regner for meget. Faldt i dag på strandet og fik et grimt sår, så jeg skal ikke vandre i klipper hvis det regner. Men ellers skal jeg. Så meget! Det er for lækkert her. Luften, lyset, vandet.

Nå, men de kom forbi og fik kaffe og hang ud. De bor i telt. Og fryser. Så det var rart med vores varme. Og rart med deres. Meget nærværende mennesker, der også kunne finde ud af at besøge ungerne, ikke bare os voksne.

Flette tæer i solnedgangen
Det er vores nye fokus. Nu går Jesper tur med denne computer og Fjord, der skal sove i barnevognen. Så putter jeg de små.

Med kærlighed

Cecilie-Underskrift-300x133

Cecilie Conrad


Oprindeligt publiceret på vores gamle rejsesite ud-i-det-blå.dk som nu er lukket ned - Se alle artikler fra det site her

Rådgivning, samtaler, artikler, og podcast om familieliv og læring

Hej, jeg hedder Cecilie Conrad og jeg er uddannet psykolog, mor til fire, radikal unschooler og fuldtidsrejsende. Jeg har levet med unschooling i over et årti og hjælper andre familier med at finde deres egen vej – uanset om det handler om hjemmeskole, unschooling eller det større spørgsmål om, hvordan man vil leve som familie.

Jeg tilbyder rådgivning, samtaler og foredrag. Jeg kalder mit arbejde grandmothering – ikke coaching i klassisk forstand, men tilstedeværelse, faglighed og konkret hjælp til at navigere i moderskabet og finde hjem til sine egne værdier.

Er jeg den rigtige til at hjælpe dig? Du kan booke en gratis afklarende samtale, så snakkes vi ved og finder ud af det.

Hør mine Podcast

Jeg deler ud af min viden og nysgerrighed om familielivet og læring i mine 3 podcast.

Læs mine seneste artikler

I dag har jeg lært nogle lektier, jeg troede jeg havde lært for længe siden - igen. Livet er det, der sker. Jeg er altid det rigtige sted, fordi det …Læs mere
Dette er den første artikel i en serie om, hvad der skete, da vi gav slip på sukkerforbuddet - så meget, som vi autentisk kunne. Om tankerne der ligg…Læs mere
En del af grænsen mellem Spanien og Portugal følger en flod, der på dele af sit løb ligger i en dyb kløft. Vi kørte fra Zamora til en bro på en dæmni…Læs mere
I grove træk er Parador Zamoras historie denne: En enke med masser af penge på lommen trænger til lidt space; køber en hel by og al den omkringliggen…Læs mere
Zamora ligger på en af de store pilgrimsruter;. Byen har 24 kirker og en enorm katedral. Alle kirkerne er fra samme periode, kan man se på byggestile…Læs mere
Lige nu bor vi på Parador Zamora, det er et gammelt slot bygget om til statsligt og stateligt hotel. Vi er ret trætte allesammen, og vi er også lidt …Læs mere
Der er storkereder på alle gamle bygninger, som er høje. Kirketårne og andre ruinagtige bygningsrester som rager højt op. Om aftenen, netop som solen…Læs mere
Lige syd for slottet ligger en gammel arena, der måske, måske ikke, stadig er i brug. På en mark i forbindelse med arenaen stod faktisk en hel flok f…Læs mere
Forskellen på at bo i Zahara de los atunas i en uge og på slottet nord for Sevilla i et døgn, er så kolossal, at man skulle tro der var tale om forsk…Læs mere