Tilbage

Les Criques des porteilles v Collure, 50 km fra den Spanske grænse

Cecilie Conrad·21/05-2012

Om fokus:
Det er gået op for mig, at jeg har haft et lidt for tungt fokus i mine blogindlæg. Tror bare, jeg ikke ville virke for lalleglad og heller ikke for 'Se mig, jeg er på ferie'-agtig. Men det er jeg jo. På ferie. Og det er faktisk super fedt. Måske har jeg også bare haft ro til at skrive, når jeg har været allermest træt.

Fælles rå-hygge
I dag har vi spillet uno i regnvejr rundt om bordet hele banden. Endda efter aftensmaden, efter håndopvasken. Total idyl. Og leget spørgsmålsleg, hvor en finger springer rundt på bordet i en bane, afhængig af hvor gode ungerne var til at svare på spørsgmål. Mens vi spiste mikroovnspopcorn (jeg skal SÅ meget have en mikroovn når vi kommer hjem - be om).

mad-IMG_1111

Dagens udflugt
Og vi har kørt ad hårnålesving til Colliure, der ligger nogle kilometer syd for, hvor vi er. Idyllisk lille by, mange turister. En borg, mænd der spiller petanque, legeplads, pizza, duer, to strande, en mole. Palmer og kaktusser. Jesper lærte ungerne at slå smut i vandet, og det var faktisk helt fantastisk dejligt og smukt, selvom det regnede og var koldt (kun sølle 16 grader).

slot-IMG_1107

Middelhavet er jo bare vidunderligt. Også i tordenvejr. Og på bjergtoppene i baggrunden, ligger der sne og stråler lyset opad. Det ser utroligt ud. Der er Himmel og Hav, bjerg og skov. Vinmarker op ad skråningerne, grønt, så man tror det er løgn, blomster ud over det hele. Blandt andet en, vi kalder toilet-børste-blomsten, for det ligner den bare. Knaldrød. Og spanske magueritter i tusindvis. Og kaktusser, agaver (hedder det det?). Meget meget smukt. Og anderledes.

Dagens citat
"Hvad sker der for de der kæmpestore annanasser?" sagde Storm, da han så den første palme. Vildt sjovt. Vi har set Ronald Barbaren rigtig magne gange og grinet vildt af det totalt grænseoverskridende dårlige sprog. Og så kom det ud gennem Storms udbrud til den første palme.

Og diverse
Campingpladsen ligger i noget bakket terræn og ungerne er blevet superseje på løbecykler op og ned ad de vildeste bakker. Vi har skønt med tid til at være sammen, og har en uge her. Mindst. Måske køber vi en mere, hvis ikke vi bare rykker videre sydpå. Det skulle blive bedre vejr i løbet af nogle dage, så det er lidt mindre koldt og vådt ude. Vi glæder os til at lufte badetøjet og prøve poolen, når det bliver varmt.

Jesper havde fødderne i havet i dag. For koldt. Men lækkert ellers.

Og så kom vi på facebook, mig og Liv. Hvad skal man ellers lave i regnvejr? Og en smule net har vi jo, og vi elsker jer jo derhjemme. Hele banden.

liv-IMG_1040

I familie med hele Danmark
Der er et dansk par på campingpladsen, som har været her en masse gange. Man er jo nærmest familie, når man møder danskere ude i den store verden, og det er lidt folkeligt og meget hyggeligt. De er søde, og kan give et væld af tips, fordi de har været her så meget. Jeg glæder mig meget til den tur hen over klipperne, der ender i en lille hemmelig sandstrand med hyggelige ikke for turistagtige cafeer. Måske i morgen. Hvis det ikke regner for meget. Faldt i dag på strandet og fik et grimt sår, så jeg skal ikke vandre i klipper hvis det regner. Men ellers skal jeg. Så meget! Det er for lækkert her. Luften, lyset, vandet.

Nå, men de kom forbi og fik kaffe og hang ud. De bor i telt. Og fryser. Så det var rart med vores varme. Og rart med deres. Meget nærværende mennesker, der også kunne finde ud af at besøge ungerne, ikke bare os voksne.

Flette tæer i solnedgangen
Det er vores nye fokus. Nu går Jesper tur med denne computer og Fjord, der skal sove i barnevognen. Så putter jeg de små.

Med kærlighed

Cecilie-Underskrift-300x133

Cecilie Conrad


Oprindeligt publiceret på vores gamle rejsesite ud-i-det-blå.dk som nu er lukket ned - Se alle artikler fra det site her

Rådgivning, samtaler, artikler, og podcast om familieliv og læring

Hej, jeg hedder Cecilie Conrad og jeg er uddannet psykolog, mor til fire, radikal unschooler og fuldtidsrejsende. Jeg har levet med unschooling i over et årti og hjælper andre familier med at finde deres egen vej – uanset om det handler om hjemmeskole, unschooling eller det større spørgsmål om, hvordan man vil leve som familie.

Jeg tilbyder rådgivning, samtaler og foredrag. Jeg kalder mit arbejde grandmothering – ikke coaching i klassisk forstand, men tilstedeværelse, faglighed og konkret hjælp til at navigere i moderskabet og finde hjem til sine egne værdier.

Er jeg den rigtige til at hjælpe dig? Du kan booke en gratis afklarende samtale, så snakkes vi ved og finder ud af det.

Hør mine Podcast

Jeg deler ud af min viden og nysgerrighed om familielivet og læring i mine 3 podcast.

Læs mine seneste artikler

Så smukt er der udenfor el Soplao grotten, man fatter det knapt. Alene køreturen derhen, kaffen foran grotten med denne udsigt, burde kunne gøre enhv…Læs mere
Oplev den betagende skønhed og kultur i San Vincente de la Barquera, en perle i Cantabrien, Spanien. Læs kapitel 2 af vores rejsefortælling og find u…Læs mere
Oplev en dag i San Vincente de la Barquera, hvor en familie navigerer gennem turistfælder, skuffelser og små glæder. Læs mere
Da vi var blevet lidt trætte og det begyndte at være en anelse surt, bad jeg den gode Gud om, at vi kunne - og jeg citerer - "lige finde et sted, hvo…Læs mere
En uventet rejseoplevelse på vej mod Bilbao: Fra en øde hotel-parkering med en kirkegård af maskiner til en aften fuld af latter og familiehygge i Sp…Læs mere
'Hvad gør I med kræsne børn?' spurgte en veninde, just inden vi rejste på vores 90 dage i Europa. 'Giver dem noget, de kan lide' svarede min mand. Me…Læs mere
I byen, hvor de fleste mennesker åbenlyst stirrer på mig, ser jeg mig selv klart. Egentlig på den gode måde. I Miranda do Douro, stirrer folk på mig.…Læs mere
Om børn der har fået sukker nok. Det er min erfaring, at det virker at give slip. Lige nu er jeg på 90 dages rejse rundt i Europa og har den samme fe…Læs mere
Byen er fuld af butikker, hvad der jo er normalt - men her er det mærkeligt: Her er møbelforretninger, med virkelig funky møbler i god kvalitet; tjek…Læs mere