Tilbage

Lav helse-lækkerier til læselounge ved brændeovnen

Cecilie Conrad·17/11-2016

Hygge ved brændeovnen

Vi er holdt op med at se film og spille computer hjemme i familien Spelt. Helt og fuldkomment. Vi har truffet mange 'anderledes' beslutninger i vores familie: unschooling er nok det mest radikale, men der er nu en lang liste alligevel. Her i vintermørket hygger vi om eftermiddagen foran brændeovnen, glor på ilden og læser og syr og strikker og leger, og roen derinde efter en god tur med hunden ude i kulden passer lige til kalorier og the. Her er to opskrifter på noget dejligt, vi spiser om eftermiddagen. Når det er lidt mere avanceret end pistacienødder og gulerødder.

Daddel-trillekager med sommerstemning

kuglekager2

  • 2 mellemstore gulerødder skåret i mindre stykker
  • 1/2 cup mandler/græskarkerner/solsikkefrø (jeg bruger en tilfældig blanding af, hvad jeg har)
  • 10 dadler uden sten, bruger Biogans eller Medjoul
  • 1 cup kokosmel
  • 2 teskeer økologisk hindbærpulver
  • 2 teskeer blåbærpulver
  • 2 teskeer hybenpulver
  • en anelse Himmalayasalt

"Puls" det hele i en foodprocesser 10-20 gange, til det er knust lidt og kør derefter, til der er en masse, som kan samles til kugler. Jeg smadrer det ikke totalt, kan godt lide lidt knas.

Trilles til kugler som rulles i kokosmel, hvis man vil.

Kuglekager i efteråret: med Hokkaido og honning

kuglekager

  • 2 mellemstore gulerødder
  • 1/2 bagt Hokkaido, (befriet for kerner og skåret i mindre stykker og smurt med en anelse olivenolie, bagt v 150 grader til mørt) - med skal og det hele
  • 1 cup blandede nødder
  • 2 cups kokosmel
  • 20 dadler
  • 1 cup havregryn
  • lidt Himmalayasalt
  • en stor skefuld rå honning
  • 1/4 cup kokosmousse (man kan godt bruge kokosolie, så lidt mindre)
  • 1/8 cup kakao

Som før ... "Puls" det hele i en foodprocesser 10-20 gange, til det er knust lidt og kør derefter, til der er en masse, som kan trilles til kugler i kokosmel, hvis man vil.

Vi hygger os gevaldigt med det og har til gengæld ikke brug for modellervoks.

Med kærlighed

Cecilie-Underskrift-300x133

Cecilie Conrad


Oprindeligt publiceret på CecilieConrad.com - Nu er alle mine danske blogindlæg samlet på CecilieConrad.dk

Rådgivning, samtaler, artikler, og podcast om familieliv og læring

Hej, jeg hedder Cecilie Conrad og jeg er uddannet psykolog, mor til fire, radikal unschooler og fuldtidsrejsende. Jeg har levet med unschooling i over et årti og hjælper andre familier med at finde deres egen vej – uanset om det handler om hjemmeskole, unschooling eller det større spørgsmål om, hvordan man vil leve som familie.

Jeg tilbyder rådgivning, samtaler og foredrag. Jeg kalder mit arbejde grandmothering – ikke coaching i klassisk forstand, men tilstedeværelse, faglighed og konkret hjælp til at navigere i moderskabet og finde hjem til sine egne værdier.

Er jeg den rigtige til at hjælpe dig? Du kan booke en gratis afklarende samtale, så snakkes vi ved og finder ud af det.

Hør mine Podcast

Jeg deler ud af min viden og nysgerrighed om familielivet og læring i mine 3 podcast.

Læs mine seneste artikler

Det er faktisk et mirakel. Det er faktisk totalt utroligt, vidunderligt, overvældende. Ungerne er trætte og sultne og småsure, men det går. Det hele …Læs mere
Forventningens glæde I dag skal vi på fugletur; vi tager op og ser på La Fuente del Piedra, som er en meget stor lagune en times tid nord for, hv…Læs mere
Vi får hele tiden den ene fantastiske oplevelse efter den anden. Hver gang vi kører, og hver gang, vi kører den forkerte vej, viser det sig at være r…Læs mere
Mandag trængte vi til at komme på tur, bare os seks igen efter mange skønne dage med venner. Vi satte ud for at se krokodillerne, og det store trækpl…Læs mere
Vi nåede sikkert og glade frem til Dawn og Marcus hus, lige i siestaen. Vældig hyggeligt, guidede Marcus os, mens Dawn faktisk kørte bag os det sidst…Læs mere
Kørte fra motorvejen for at finde et hotel. Første by bød på skummelt hotel og salg af verdens ældste handelsvare på den anden side af gaden. Næste b…Læs mere
Få de bedste tips til en vellykket biltur med børn. Fra morgenleg til køresygepiller - her er ti uundværlige råd til at gøre lange køreture sjove for…Læs mere
Det er jo også virkeligt. At der findes steder som dette, hvor den eneste virkelighed er turisterne, og deres behov for billig eller dyr ferie - her:…Læs mere
Middelhavs-middagshøjde-blå skriver Dan T som sagt i digtet Engle. Mand, det var smukt. Havet havde samme farve som min søns øjne, himlen som min bro…Læs mere