Tilbage

Langsomheden er klippegrunden

Cecilie Conrad·12/06-2018

 

“Nogle dage ånder vi ind, suger livets kraft til os, dykker helt ned på bunden, øjnene ser og ser og ser, eventyret er elegant, strålende, udsigterne overvældende, solnedgangen bare en lille detalje. Andre dage ånder vi ud, ligger på bådebroen i timevis og fisker små vandmænd, reparerer sko og lynlåse, sorterer fotografier og klipper negle. Langsomhedens styrke slår pælerod i livseventyret”.

– Cecilie

Velkommen i min verden. Denne refleksion læses bedst i lyset af, hvad der ellers var på spil i de dage - læs blogindlæget om roadschooling her.

Langsomheden er en dyb kraft, stilheden er meget stor. At fare rundt som en flittig myre og fixe, ordne, gøre er livskraft; at drage ud i nye horisonter og lytte til stjernernes stemme er eventyr, at sidde stille og bare være, lytte til vinden, mærke fødderne og falde til ro indeni, er nærvær.

Livskraft, eventyr og nærvær synger sammen, er en treenighed, og de stille dage stråler lige så fint som de eventyrlige og de livskraftige. Handle, sanse, være.

Langsomheden-3

Når vi roadtripper, er alle elementerne til stede lige omkring os, præcis som de egentlig er det, når vi er hjemme. Forskellen er at vi vågner, når vi rejser. Alle kender det. Ferie er at lave noget andet, siger man - dog bryder jeg mig ikke om begrebet ferie. Jeg har et liv, jeg ikke ønsker at holde ferie fra. Jeg elsker mit liv med alle dets forvandlinger og sceneskift og vores roadtrips er ikke ferie, men eventyr. Anyway - eventyr eller ferie: Alle kender den der følelse af at man vågner, når man rejser, at alting pludselig er mere nærværende, interessant. Vandhanen i et andet køkken gør os mere nærværende over opvasken, en ny udsigt gennem vinduet bringer os ud af tankerne og ind i nuet.

I dag har min mand hygget sig med at arbejde syv timer før klokken tre. I dag har jeg repareret tre fiskenet og en lynlås, organiseret bagagerum og den slags. Men mest har jeg ligget i græsset. Set på sangsvanerne og sivholmen, lyttet til vindens susen i bardunerne og tænkt på at rede mit hår.

Langsomheden-4

Dette tidlige sommerroadtrip fungerer som generalprøve til vores store rejse, der begynder i August og varer tolv måneder. Det er tydeligt for mig, at der ikke er nogen generel opskrift på livet, at alle dage må være forskellige, og at der formentlig er flere typer, end de tre nævnte: Handle, sanse, være. Gøre, udforske, dvæle. Det er bare så rart med treenigheder, dem kan man forstå.

Langsomheden-1

Jeg blogger, fordi sharing is caring, fordi vores anderledes liv kan inspirere på mange niveauer, fordi det giver mening at åbne det, vi er, kan og gør. Når du læser med, gør du både dit eget og mit liv rigere – hvis du deler det med andre, eller fortæller mig om det, gør du det endnu mere. Du kan dele på sociale medier eller i samtaler, og du er altid velkommen til at sende mig en hilsen eller kommentar her på sitet eller på mail eller hvordan det nu passer til dig.

Med kærlighed

Cecilie-Underskrift-300x133

Cecilie Conrad

 


Oprindeligt publiceret på CecilieConrad.com - Nu er alle mine danske blogindlæg samlet på CecilieConrad.dk

Rådgivning, samtaler, artikler, og podcast om familieliv og læring

Hej, jeg hedder Cecilie Conrad og jeg er uddannet psykolog, mor til fire, radikal unschooler og fuldtidsrejsende. Jeg har levet med unschooling i over et årti og hjælper andre familier med at finde deres egen vej – uanset om det handler om hjemmeskole, unschooling eller det større spørgsmål om, hvordan man vil leve som familie.

Jeg tilbyder rådgivning, samtaler og foredrag. Jeg kalder mit arbejde grandmothering – ikke coaching i klassisk forstand, men tilstedeværelse, faglighed og konkret hjælp til at navigere i moderskabet og finde hjem til sine egne værdier.

Er jeg den rigtige til at hjælpe dig? Du kan booke en gratis afklarende samtale, så snakkes vi ved og finder ud af det.

Hør mine Podcast

Jeg deler ud af min viden og nysgerrighed om familielivet og læring i mine 3 podcast.

Læs mine seneste artikler

Man får brugt sig selv i løbet af sådan en dag. Klokken halv elleve havde vi fået morgenmad og ryddet op, og satte hele banden ud for at gå i forlyst…Læs mere
Vi bor i en nyudsprungen bøgeskov, i en Duingalow (lille hytte), på en gammel campingplads sydvest for Amsterdam. Der står et blomstrende kastanjetræ…Læs mere
Egentlig var vi på vej til IKEA troede vi. VI havde set en IKEA i Groningen, men åbentbart ikke tastet den ind på GPSen som blot ledte os videre mod …Læs mere
Vi gør det for at lære at leve. Vi tror på, at der er utrolig mange erkendelser, vi ikke engang kan forestille os, som vil komme til os på det eksist…Læs mere
Det har været lidt svært hos Marie Luise og Kenn, fordi vi voksne så gerne ville voksen-snakke, og det ved man jo så godt, går ud over ens børn. Hvis…Læs mere
I går kørte vi af sted på vores Store Rejse, som vi ikke må kalde den foran ungerne, der ellers bliver for utrygge. Især Storm. Det er allerede mange…Læs mere
Katten kan strikkes af enhver der kan strikke. Kan man ikke strikke vrang, kan den godt laves i retstrik, faktisk også ret sødt. Monteringen er lidt …Læs mere
Tag med på vores rejse gennem Europa uden planer. Oplev friheden og udfordringerne ved at rejse som familien i tre måneder på vej mod Gibraltar. En f…Læs mere
Det her er et af de første hæklede dyr, og det er dén første fra Line Weggers bog 'Strikkede og hæklede dyr i lange baner', som jeg købte i 2006; sam…Læs mere