Tilbage

Dagens salat hit: En guide til den ultimative sommersalat

Cecilie Conrad·29/08-2012

I dag skinnede solen så fantastisk, at vi bagte en squashkage og tændte grillen. Sendte SMSer til alle mulige mennesker, og holdt en lille onsdagsfest. Kvinderne roste min salat, og jeg rodede mig ud i følgende forklaring:

Det er ligesom den der Dronningen af Vegetarismen -salat, bare med noget andet i.

Trin-for-trin: Fra stegning af løg til den færdige salat

Det var ikke lige en opsrkift, der var til at forstå, så selvom jeg lidt føler jeg gentager mig selv, kommer her opskriften på en salat, der ligner den forrige rigtig meget. Opskriften er skrevet sådan i arbejdsgang-termer. Nederst en ingrediensliste.

To almindelige (små) løg hakkes lidt og steges langsomt i olivenolie.

En rød peberfrugt skæres i store tern og tilføjes på stegepanden, varme på max - det må godt brænde lidt på.

Herpå væltes kogte kolde brune ris fra køleskab (sikkert også fint hvis de er friskkogte), det varmer igennem og der tilføjes lidt balsamico, og en seriøs sjat soya plus noget citronsaft. Når det er varmet igennem, evt med hjælp fra en sjat vand (der skal ikke mere olie på, det bliver klamt), hældes det i en rigtig stor salatskål....

... som i forvejen indeholder dressingen, som man har lavet mens det andet var på panden:

stød tre-fire fed hvidløg med olivenolie og salt i en stenmorter

hak en god seriøs håndfuld persille rimelig fint. Med stilk og det hele, vi er ikke fine på den. Tilsæt en sjat citron og noget citronskal, noget olivenolie og lidt soya.

Når risene er kommet varme på tilføjes et helt frisk spidskålhoved fintsnittet. Det er vigtigt den er frisk, det er det, der er lækkert. Det skal blandes i, mens risene damper, fordi varmen lige mørner det en lille-bitte smule. Desuden et helt pibeløg (som lige så godt kunne have været to forårsløg), finthakket.

Færdig arbejde.

Ingredienser var:

olivenolie, citron, balsamico, soya, salt, to løg, et pibeløg, en liter kogte ris ca, fire fed hvidløg, et spidskålhoved, en rød peberfrugt, et halvt bundt persille.

Tilpas din salat: Allergivenlige og proteinkompletterende alternativer

Denne salat er ikke proteinkompletteret, da der var en allergiker i selskabet: Jeg kunne ikke komme mine belugalinser i. Men det kan man bare gøre. Eller spise hummus til, eller brød, eller ristede frø af en slags på. Det er let nok. God fornøjelse og kærlig hilsen til damerne

Med kærlighed

Cecilie-Underskrift-300x133

Cecilie Conrad

Rådgivning, samtaler, artikler, og podcast om familieliv og læring

Hej, jeg hedder Cecilie Conrad og jeg er uddannet psykolog, mor til fire, radikal unschooler og fuldtidsrejsende. Jeg har levet med unschooling i over et årti og hjælper andre familier med at finde deres egen vej – uanset om det handler om hjemmeskole, unschooling eller det større spørgsmål om, hvordan man vil leve som familie.

Jeg tilbyder rådgivning, samtaler og foredrag. Jeg kalder mit arbejde grandmothering – ikke coaching i klassisk forstand, men tilstedeværelse, faglighed og konkret hjælp til at navigere i moderskabet og finde hjem til sine egne værdier.

Er jeg den rigtige til at hjælpe dig? Du kan booke en gratis afklarende samtale, så snakkes vi ved og finder ud af det.

Hør mine Podcast

Jeg deler ud af min viden og nysgerrighed om familielivet og læring i mine 3 podcast.

Læs mine seneste artikler

En lille idé om at skrive om apple-pennen, der lod sig true til at dukke op og TV-tårnet, der overvældede både i budskab og æstetik, er blevet til me…Læs mere
Hvis Wenceslaus, Václau af Bøhmen er Den Gode Konge, er han som et tarotkort, den ultimative konge-symbol; den konge vi alle gerne vil have, måske de…Læs mere
Magnolierne blomstrer i Prag i april, mens vi besøger metronomet i Letna Park og opdager, hvordan følelsesliv og totalitært regime kan fortælle noget…Læs mere
Sankt Kristoffer, der bærer barnet over floden, minder mig dels om Kringsat af Fjender, hvor linjen: *som om vi bar et barn varsomt på armen* træder…Læs mere
Historien om en dør, som er historien om en mand, som forvandlede denne indsigt til en række forslag. « Hey, kan vi tale om det her? » En historie om…Læs mere
Flowet i at studere matematik med 120 km i timen og en historie om hvordan jeg mistede min far, og alligevel har ham med mig på Autobahn når vi ræser…Læs mere
En morgen i en sofa tænkte jeg lidt over, hvad der lige skete, da tre af mine børn pludselig kastede sig ind i skolesystemet på en og samme gang. Er …Læs mere
Der er uendeligt meget mere at sige om rejsen frem til at spille GTA, om at være i verden, om unschooling og gaming. Så det er vel bare at klø på. Sl…Læs mere
Min ældste datter sagde, mens vi sad på hug i sandet og så på den sfæriske røde akvarel på himlen: Måske er det slet ikke meningen at man skal forstå…Læs mere