En kulturel eftermiddag med fire børn, to forældre og en fotograf
Vores store Europarejse 2012 handller ikke om kunst og design; den handler om natur, gastornomi og sprog, og også om en masse andre ting, som man kan læse om andesteds på denne blog. Men Guggenheim i Bilbao, ville jeg nu alligevel se, ligesom jeg ville se Alhambra. To meget forskellige bygningsværker i øvrigt, med det fællestræk, at de begge var værd at køre meget langt for at opleve.
Guggenheim i Bilbao ligger langs en flod, om det er hovedfloden eller en biflod ved jeg ikke; men Wiki gør nok, hvis nogen skulle have brug for geografiske detaljer. Det giver kombinationen af vand, lys og arkitektur på den fede måde. Man kan gå rundt om bygningen, delvist på dertil indrettede svungne buer over vandet. Der er skrevet lange bøger om denne bygning, så det jeg kan bidrage med er reelt blot en rejsefortælling, og så måske nogle tip til andre (stor)familier, der vil opleve dette.
Mød bygningen til fods
Vi tog metroen fra den forstad, vi boede i, for at komme derhen. Vi kører også en meget stor bil, måske kunne man have fundet et parkeringshus, hvis man havde en almindelig lille bil. Men faktisk synes jeg, det var ret fedt: Vi kom fra en ærlig talt snusket forstad, tog en helt almindelig metro med almindelige mennesker på vej hjem fra arbejde, og trådte op i et tydeligt mere centralt og pengemættet område af Bilbao, ægte storbystemning på den gode måde. Springvand, smukke kvinder, velklædte mænd, racehunde, shopping - lækker kombination af velrestaurerede gamle bygninger og nye smarte (og faktisk flotte) højhuse. Dyre forretninger, dejlige spisesteder, hyggelige cafeer, skønne små specialforretninger.
Dét var overskud. Og vi gik gennem gaderne; en tur på måske et kvarter, for at finde museet, som dukkede op for enden af en vej, afslørede sig med sine buer og blanke overflader. Denne ro i at gå på sine ben, kan man lære noget af, og for os blev det en del af selve oplevelsen, at vi så Guggenheim tone frem, mens vi bevægede os ned ad gaden. UDEN at bruge 80% af vores opmærksomhed på at lede efter en parkeringsplads og fortælle fire børn, at liiiiiiige om lidt er vi der.
Velkommen til Guggenheim
Foran museet stod en enorm blomsteropsats/statue, et kunstværk der lignede en lille hundehvalp, men som var stor som et tre-etagers hus og hvis hele overflade bestod af blomster. Alle mulige blomster. Det var om noget overvældende. Og så først bag denne hund, der kunne have prydet et eventyr, vi alle kender, stod bygningen, vi var kommet for at se.
Jeg vil først senere berette om vores kunstoplevelser, for faktisk må jeg sige, at vi havde ikke behøvet at gå ind. Udenfor var mangen et utroligt værk, der gik ind og blandede sig med arkitekturen og med vandet og lyset, og mættede vores sanser. Vi så det først efter at have været inde, men der er ingen tvivl om at vores bedste oplevelser af Guggenheim var udenfor bygningen.
Den allerbedste legeplads i hele verden, kom an hele familien
I Spanien kan de jo finde ud af at have legepladser alle steder; de har også et langt rigere udendørs liv, givet det skønne klima. Og her, i centrum af en storby, nær et verdensberømt museum, fandt vi en første klasses legeplads. Den var for det første enorm, og alt udstyret var sjovt, sikkert, smukt og appellerede til dejlige timer. Underlaget var stødabsorberende på den gode måde, og i flotte farver. Legepladsen er hele vejen kranset af en bred stenkonstruktion, som man kan sidde på og samtidig bruge som bord, så der er ingen voksne, der må stå og vente på en plads på en bænk. Desuden er der gratis wi-fi, lidt ustabilt, men trods alt noget der virker godt nok til lidt mail og FB.
To favoritter: Jazzmusik og espressokaffe
I legepladsens ene ende stod et liveband og spillede blød dejlig jazzmusik. Ikke noget moderne fusion, som måske nok er kunst og vældigt dygtigt gjort, men som man dybest set får stress af, nej dejlig blød lækker jazz. Uden vokal, bare soft, soft på den måde der kæler for sjælen, løfter ånden, inspirerer og gør alle mennesker lidt rarere. Orkesteret stod lige ved cafeen, hvor man for ca 20-25 Euro (det var, hvad vi spenderede tror jeg nok) kan drikke 5 kopper kaffe og spise 7 muffins, 2 kager, 3 sandwich. Egentlig helt ok, men meget dyrt af Spanien at være.
Et legende og lækkert springvand, skabt til mennesker
Og mellem museets indgang og denne legeplads, er en trappe som naturligvis er indrettet også til barnevogne. Man skal lige forbi det fedeste springvand, jeg har set i mit hele liv. Det kommer op ad pladsen, sprøjter bare lige pludselig, men på den mest legende, humoristiske og æstetiske måde, jeg nogen sinde har set. Og jeg har virkelig set mange springvand i mit liv, og også på denne rejse, og endda mange af samme type. Men det her ligesom dansede, legede, pjattede. Skød vand op og holdt op igen i en rytme og fart, som var beundringsværdig. Vi nåede ikke at lege vandkamp i det; men måske vender vi tilbage en anden gang, fo rdet var nok dén bedste legeplads nogensinde!
Ild er bare altid sejt, måske er dette et åndens arnested?
Udenfor museet, når man gik rundt på den svungne bro, var der vand, måske noget bassin-noget, som skulle forbinde til vandet i floden - ved det ikke. Men i hvert fald var der vand, og op ad dette vand skød der pludselig 7 stråler af ILD. Det larmede mægtigt og det var inspirerende for en seksårig dreng, og hans far og onkel. FEDT blev der råbt i Bilbao, og vi stormede hen og legede fjollede superhelte, sprang ud fra broen og tog billeder af os selv og (især) hinanden i luften.
Edderkoppe-gys i enorm størrelse
En lille plads for enden af broen holdt en enorm statue af en edderkop, som man først ikke kunne se, hvad var fordi den var stå stor, men når man så opdagede det, var den så livagtig, at man fik kuldegysninger. Det var en af de klamme edderkopper, ikke bare en lille (stor) hyggelig en. Det var kunst, der kunne berøre enhver, stor og lille, araknofob eller ej.
Guggenheim Bilbao: En kulturel skat værd at rejse for
Besøg endelig Guggenheim, hvis du er på mindre end 300 kms afstand, tag alle ungerne med og sæt gerne to dage af. Ville have elsket at tilbringe hele den næste dag der også - ligsom min bror kom til og i stedet for den punktering og grimme forstad, vi fik. Men dét er en anden historie.
Med kærlighed
Cecilie Conrad
Kommentarer