Giver du dine børn sukker, forklædt som mad?

Det salte og det søde køkken

En af de vigtigste grunde til, at vi har givet slip på sukkerkontrollen er, at vi gerne vil have, at vores børn lærer, hvad mad er. I de fleste kulturer, er der to klassiske køkkener: Det salte og det søde; i nogle bruger man mere sødt i det salte køkken end andre, men i det store og hele er det almindeligt at skelne mellem det salte køkken - som er mad, substans, det vi lever af - og det søde køkken - som er for sjov, dessert, bare fordi det er dejligt.

Hvor der er fedme, er der også sukker i maden.

Jeg tror på, at en af grundene til at fedmen breder sig så voldsomt er, at almindelig mad i stigende grad er fuld af sukker, og desserter breder sig ind i måltiderne. Det er således helt almindeligt i Spanien at servere en muffin til morgenmad, især til børn.

Mange mennesker spiser dagligt måltider, der indeholder en hel masse højt forarbejdet hvidt, hvidt sukker, også i Danmark. Cornflakes til morgenmad for eksempel. Eller krydderboller - om de så er nok så fuldkorn, er der typisk masser af sukker i dem. Yogurt med jordbær - ja tak, måske 3% jordbær, og minimum 7% sukker. Er ærlig talt lidt harm over at man ikke kalder mad med 7% sukker i for dessert, men for morgenmad.

Mad er mad

Det er vigtigt at lære, at mad er mad - ikke skjule mad i kage. Jeg har selv været dér i mange år, lige smuttet lidt rugmel i pandekagerne, endda proteinpulver i smoothie (da Kernesund var over os alle, hvad der bestemt ikke var en dårlig ting), men jeg har besluttet mig for, at det er langt sundere at lære at mad er mad, og dessert er dessert.

I vores hus undgår vi så vidt muligt industri-mad, så lækkerier er faktisk ret besværlige. Det tager lang tid at bage en god kage, koge karameller eller skumfiduser, stege pandekager til en familie på seks, koge syltetøj og alt det. Derfor snyder vi også og køber noget af det, men vores indstilling er grundlæggende, at industrifremstillet mad er af for dårlig kvalitet, og derfor helst ikke en del af vores kost.

Ligesom vi ikke skjuler mad i kage, drukner vi heller ikke maden i sukker. Hvis det er mad, er der ikke sukker i. Vi bager selv vores burgerboller, vi køber aldrig sodavand (og de må heller ikke få det når vi er ude), heller ikke morgenmadsprodukter eller sødet yoghurt, færdiglavet kærnemælkskoldskål og den slags. Og vi tror på, at dette gør børnene sunde og stærke, og især kloge: de udvikler en stor viden om mad, mæthed og den søde tand.

Det virker virkelig, sukkerinteressen er faldende

Nu er vi tre måneder inde i denne sukkerfrihed, og jeg oplever virkelig at det virker. Børnene beder ofte om is allerede fra morgenstunden, og de møder mit nej. Der er jo den regel, at man skal have mad først. I dag ville Silke have is, og da jeg sagde, vi lige skulle have morgenmad, før vi kunne tænke på is, svarede hun: Okay - men så VIL jeg også have havregrød!

Senere, henad klokken tolv, bad hun igen om is. Jeg fortalte, at det var frokosttid og mødte igen et krav: "Okay - men så VIL jeg også have bacon i min pasta!" Hun FIK en is om eftermiddagen, der er ingen mirakler her og jeg synes i øvrigt, at det er helt okay. Og til sidst, aftensmad: Hun spiste et æble (delte med far), og en stor portion pasta med pesto og ost. Vores værter i Helsingør bød på fin isdessert med honning og flødeskum og bananer og tørret frugt og nødder, og Silke besluttede sig for at hun kun kunne lide isen, og at det måske faktisk var sjovere at røre rundt i den end at spise den. Storm spiste en lille portion is, og løb nøgen rundt haven og sagde, at han havde fået nok.

Jeg synes med andre ord, at jeg kan se interessen dampe af så småt, og jeg synes mine børn vælger substantiel mad. Min store datter Liv har i dag plaget om brunch og helstegt kylling; ikke om Coca-Cola og chokoladebarer. Børnene lærer, at det er skønt at spise noget der er godt og grundigt, substantielt og som man virkelig kan lide. De elsker også de søde sager, og vi bager en masse kager for at finde favoritter og for at skiftes til at vælge fra kogebøger med flotte billeder.

For mad skal indtages med glæde og sanselighed, både det sunde og gode substantielle, og det søde og sjove og dejlige. Det gælder for mig, og det gælder for mine børn.

Med kærlighed

Cecilie Conrad