Cecilie Conrad logo - dark
Cecilie Conrad logo - light
⌘K
Blog Podcast Unschooling Rådgivning Lidt om mig
bBlog
pPodcast
uUnschooling
rRådgivning
lLidt om mig
Tilbage

Økologiske hjemmelavede Bounty

Cecilie Conrad·01/12-2013

Hvis man gerne vil undgå maltodextrin, glucosesirup og dextrose og samtidig gerne vil have lækkerier, er det værd at læse med her. Bounty er blandt vores favoritter, og et af de store tab ved den diæt, vi må følge for at passe på vores indre balancer (med vi mener jeg de mest HSP-"ramte" i familien). I vores sensitive familie, hvor alle tænkelige udgaver af glutamater og glutamat-fremmende syrer udløser diverse problemer - ja her er håndlavet Bounty altså lidt af et scoop.

bounty-storm

Der er mange opskrifter derude på nettet, vi tog udgangspunkt i en YouTube-video, Storm og mig, og sjussede os til målene. Det var vildt hyggeligt og en virkelig lavpraktisk skoledag, hvor vi lærte engelsk, kemi, latin (ordene for mål), matematik og hjemkundskab. Nice. Men udover det, kan man jo bare sætte i gang med at lave Bounty, uden de store dikkedarer og belæringer. Ville bare lige dele ideen om, hvor meget, man kan få ud af det - udover den der ultimative sundhed, der opstår, når man dropper mærkelige indholdsstoffer. Som sirup lavet af over-forarbejdet hvede, og kokos-masse med soya-lectin og glycerin (E422), som dybest set er et biprodukt ved sæbeproduktion, og bare altså ikke noget, man for alvor har lyst til at spise. Eller det ved jeg ikke, om "man" har. Vi bliver syge af det herhjemme, så vi behøver ikke overveje det så nøje. Men jeg må sige, jeg forsøger at overtale de mindre følsomme familiemedlemmer til også at afholde sig fra disse mystiske indholdsstoffer, selvom de måske ikke bliver lige så akut ramte af det, som mig og Storm. 

bounty-chokolade-lindt

Her er ingredienserne i fabriksfremstillede Bounty: Sukker, Tørret kokos 21%, Glukosesirup, Kakaosmør, Skummemælkspulver, Kakaomasse, Emulgatorer (E 471 Soja lecitin ), Laktose, Smørfedt, Vallepulver, Befugtningsmiddel (E422), Salt, Aromastof

I mange opskrifter på nettet er der kondenseret mælk, og der er også mange helsefreaks, som bruger Sukrin eller Xylitol. Det er en historie for sig, men jeg vil ikke have det ind i min krop.

bounty-masse

Så vores Bounty er lavet af:

  • 100g økologisk smør fra Naturmælk
  • 1,5 dl økologisk piskefløde
  • 1 dl økologisk rørsukker
  • (og i smadrer mig, hvis jeg skriver økologisk igen)
  • 200 g økologisk kokosmel
  • samt 100 g økologisk chokolade, Irmas eget mærke har ikke lectiner i de mørke versioner.

bounty-formet

Men man må jo finde en version chokolade, som man kan lide og som ikke er fuld af mærkelige ting. Jeg måtte lave et kompromis første gang, og købe en mælkechokolade fra Lindt til børnenes lyse Bounty. Den har lectiner og mælkepulver, men er dog i langt højere kvalitet end fabriksversionen. Og helt uden de syrede sukkerstoffer, trods alt. Også helt uden det sindssygt hvide, sygt søde hvide roe-sukker, der findes i købeslik. Det er bare *så* meget bedre med rørsukker, smager fan-fu***ing-tastisk. Synes vi. Men vi vasker os jo også i natron.

bounty-schokolade

Smelt smør i fløde, sammen med sukker, så det opløses. Tilsæt kokos, når det er helt varmt og bland og varm (uden det steger) til det samler sig. Læg det i en firkantet form på bagepapir, ca 12x20 cm. Man kan selv fornemme, hvor høje Bountyerne skal være. Sæt massen på køl nogle timer (mindst tre), til den er blevet hård. Det går fint at lade det stå til næste dag. Derefter skærer man i stave, der er lidt mindre, end den ønskede slut-størrelse (der skal jo være plads til chokolade).

bounty-chokoladeovertraek5

Smelt 200g chokolade i mikroovnen eller hvordan du nu kan finde ud af at temperere. Jeg kan kun finde ud af det i mikroovn (mærkeligt nok). Gir den 25 sekunder, og rører rundt. Giver derefter 10 sek og rører grundigt - og gentager, til det bliver flydende, mens jeg røerer. Det er aldrig helt flydende, når det kommer ud af mikroovnen - hvis det er det, er chokoladen formentlig blevet for varm. Så rører jeg i chokoladen i et eller to minutter, til den er kølet lidt ned - og så dypper jeg kokosmassen i chokoladen, så den bliver snasket godt ind. Der er *intet* Blomsterberg over mit køkken. Det er ikke et stressprojekt, men noget vi laver, fordi det *smager* godt. Hvis man vil have det helt smukt, kan man jo selv øve sig. Jeg gør det bare, så godt, jeg kan og sætter dem på bagepapir eller fad og i køleren til afkøling. Når de er kolde og færdige skal de pakkes ind, ellers bliver de våde af at være på køl. Altså, hvis man kan få familien til at efterlade nogen natten over.

bounty (1)

Med kærlighed

Cecilie-Underskrift-300x133

Cecilie Conrad 


Tak fordi du læser med

Jeg skriver for at dele vores erfaringer og vores perspektiv, og vil elske at høre, hvad du tænker. Skriv endelig til mig i kommentarfeltet, i en personlig e-mail eller en tekstbesked – det du foretrækker. Det bringer megen glæde, når vi hører fra læsere. Tak og må solen skinne på din vej.

Update 2023: Vegansk og Glutenfri

Livet er langt og vi er i en konstant udvikling som mennesker - vi har de sidste mange år levet vegansk og glutenfrit men har valgt at lade alle vores gamle opskrifter være online så de kan komme andre til glæde - Man kan ikke redigere sin fortid :)

Oprindeligt publiceret på min gamle blog SpeltMor.dk som nu er lukket ned - Se alle artikler fra SpeltMor.dk her

Forrige Særlig sensitiv, HSP og kost
Næste En kærlighedserklæring til Brune ris

Kommentarer

Skriv en kommentar...
00:00 Recording...

Rådgivning, samtaler, artikler, og podcast om familieliv og læring

Hej, jeg hedder Cecilie Conrad og jeg er uddannet psykolog, mor til fire, radikal unschooler og fuldtidsrejsende. Jeg har levet med unschooling i over et årti og hjælper andre familier med at finde deres egen vej – uanset om det handler om hjemmeskole, unschooling eller det større spørgsmål om, hvordan man vil leve som familie.

Jeg tilbyder rådgivning, samtaler og foredrag. Jeg kalder mit arbejde grandmothering – ikke coaching i klassisk forstand, men tilstedeværelse, faglighed og konkret hjælp til at navigere i moderskabet og finde hjem til sine egne værdier.

Er jeg den rigtige til at hjælpe dig? Du kan booke en gratis afklarende samtale, så snakkes vi ved og finder ud af det.

Personlig rådgivning
Grandmothering – ikke coaching. Læs mere her

Hør mine Podcast

Jeg deler ud af min viden og nysgerrighed om familielivet og læring i mine 3 podcast.

Lyt med her
Lyt med (på engelsk)
Lyt med (på engelsk)

Læs mine seneste artikler

Lille frø af Jakob Martin Strid - Gode bøger til børn
Lille frø er en virkelig kærlig bog. En fin og fængslende historie, der handler om at være sig selv og høre sammen. Og om at finde sit livs talent. E…Læs mere
Muldvarpen, der ville vide, hvem der havde lavet lort på dens hoved af Werner Holzwarth & Wolf Erlbruch
Vi har fået den her bog nok 25 gange i løvet af vores fjorten år som forældre. Det er ok. Det er også en god bog, og vi har da slidt den op fire-fem …Læs mere
God jul, Cirkeline af Hanne Hastrup
God jul, Cirkeline har så mange fine elementer både fra julen og fra cirkelines verden, og den fortælles på en stille og nærværende måde, så alt bliv…Læs mere
Kaj si'r go'nat af Mats Letén
Kaj-bøgerne har vi læst igen og igen og igen, og vi voksne synes faktisk, de er gode. De er Tottebøgerne selvfølgelig også, men Tottebøgerne har den …Læs mere
Mere om hjemmeskole. Seks klassiske spørgsmål.
Den første serie af spørgsmål er allerede rullet ind på baggrund af artiklen: “Hjemmeskole. Hvad er det nu for et flip?” Artiklen her bliver i formen…Læs mere
Hjemmeskole. Hvad er det nu for et flip?
Hjemmeskolen nok det mest radikale valg i flokken af anderledesheder i vores familie. Hvad indebærer hjemmeskoling og hvad i alverden det går ud på? …Læs mere
Hjemmelavet håndholdt Sushi: Sund og hurtig hverdagsmad
Sushi til hverdag. Simple living. Mad på 20 minutter - agtigt. Her er noget, som faktisk er simpelt. Ris, grønt, fisk, æg, tang. I vores familie he…Læs mere
Gaming. Den korte historie om, hvorfor børn godt må spille computer
Når man spiller computer, træner man nogle ret seje personlige kompetencer. Det er ikke påvist at disse direkte kan oversættes til andre livssituatio…Læs mere
Fredagsmenu, sundt og godt, couscous, grønsager, frugt, piskefløde - namnam
Når desserten er tung, er der jo ingen grund til at spise for meget hovedret. Så vi laver ofte meget let hovedret, når vi laver meget dejlig dessert.…Læs mere
Previous 1 2 3 … 15 16 17 18 19 … 39 40 41 Next
Se alle mine artikler her
Cecilie Conrad logo - dark
Cecilie Conrad logo - light
Blog
Alle mine blogpost Unschooling
Podcast
Unschooling for begyndere The Ladies Fixing the World Self Directed
Lidt om mig
Læs min historie Modtag mit nyhedsbrev Line og Livet - 3 bøger jeg har skrevet Besøg mit engelske site: CecilieConrad.com
Rådgivning
Rådgivning med Cecilie Conrad Gratis intro snak - Skriv en SMS Anbefalinger: Se hvad andre siger Priser og betaling