Oplev det magiske ved Mariager Saltcenter: En dyk ned i saltets vidundere

Mariager saltcenter - Jordens salt: En beretning om ro og historie

"I er jordens salt" - en beretning fra Mariager saltcenter, med min absolutte anbefaling.

Der er en dyb ro i mine muskler, en fred som er svær at forstå. For ti timer siden, flød jeg rundt i Mariager saltcenters dødehavs-bassin, det er derfra den kommer, roen. Fra varmen, det livsvigtige og mineralrige salt fra den danske undergrund, fra varmen i bassinet og den lette og fjollede fornemmelse, når man flyder rundt i en stærk saltopløsning svarende til saltkoncentrationen i det døde hav. Men måske også fra en meningsfuld, oplevelsesrig dag et smukt sted i Danmark.

Mariager Fjord er en perle af skønhed, man bliver helt forundret – den lille bys brosten, bindingsværk og roser og fjordens utrolige lys, stilheden og den store himmel – det er ikke svært at forstå, troen har været stærk her i mange år – Mariager betyder Marias ager, Marias jord, og denne frugtbare, smukke -ja: velsignede havn, inspirerer uden tvivl til livs-agtelsen.

Regnvejrsdag er museumsdag. Mariager saltcenter er et godt valg.

Når den danske sommer byder på regn over denne smukke plet på jorden, er Saltcenteret det åbenlyse valg. Vi bor i forvejen i flipperbussen i lyset på den smukke og stille havn, så det var let at finde det store museum, som ligger direkte på havnen i den totale idyl. Og når jeg tænker de ti timer tilbage, er det mest slående, at vi oplevede og oplevede og oplevede i fire-fem timer – glemte at spise (og gik ret sukkerkolde, kan ikke anbefales), glemte at se på uret og da museet lukkede klokken fem, følte vi alligevel slet ikke, vi var færdige med det.

Alle fire børn i alderen 2 til 15 fandt begejstring og engagement, og de voksne blev så absolut klogere. Og gladere. Så den korte version her i toppen: Saltcenteret i Mariager er værd at køre efter, og at sætte en dag af til. Også selvom det ikke regner.

Den lidt længere version fortæller om et museum med detaljerigdom, museumsstemning fint kogt sammen med alt det nymodens fantastikolomatiske formidling, der ikke fandtes, dengang jeg var barn.

Saltcenterets skatte: Fra udstillinger til saltkar-samlinger

På første salen vandrede vi gentagne gange gennem klassiske skilte-og-billeder udstilling, som var flot garneret med kunst i saltsten og modeller af saltmolekyler og undergrundsformationer. Vores ældste datter kunne fortælle, at hun netop havde været til fysik-eksamen i disse processer, når saltet opløses og ioniserer, så vandet bliver elektrisk ledende, og skilte og billeder fra Loire-dalen gav os endnu en god grund til at køre tilbage til Chateau Ponsac hvor man kan købe den bedste pain aux chocolat aux almandes, for at svinge omkring loire-flodens udmunding og de originale saltbassiner på vejen. Det må være vildt at se i virkeligheden.

Selvom vi var gennem udstillingen flere gange i forskellige børne-tempi, fik vi ganske bestemt ikke det hele med.

Saltets videnskab: En rejse gennem ioner og krystaller

For det var svært ikke blot at begejstres videre til en utrolig samling af saltkar. Lyder selvfølgelig umiddelbart noget uinspirerende, men faktisk gik vi alle seks i stå over de mange muligheder, udformninger, traditioner, små kunstværker, materialer, og ikke mindst genkendelsens glæde, når vi så et saltkar, vi havde set før hos et familiemedlem eller i et sommerhus eller på en rejse.

Og så måtte vi gentagne gange tilbage til modellen af den enorme salt-formation, der angiveligt ligger i undergrunden og bare er ENORM. Modellen sammenholder dette salt i undergrunden med en kirke, og det er overvældende, dette størrelsesforhold. Man fristet stil at sige hold.nu.kæft hvor er der meget salt.

I biografen og i Rutchebanen på oplevelsescenteret.

Helt henne på eftermiddagen så vi filmen om saltets historie, og jeg kan stadig forundres over dette fænomen – menneskets behov for at udvinde salt og de nærmest absurde løsninger, der har eksisteret i tidligere tider. Som at brænde tang og udvinde salt af asken (via vand). Måske vældig sundt. Men lyder ikke rart for en salt-type, som mig. Jeg elsker godt salt, spiser helt sikkert langt mere, end SST anbefaler, og er 100 på at det er godt for mig. Tænk at være henvist til dette sort-salt, tænkt hvor utroligt, det egentlig er, at Jorden er skabt (eller har udviklet sig) på en sådan måde, at der eksister enorme lagre af dette gudommelige stof i vores undergrund.

Der kører faktisk to film i museumsbiografen – en kort, syv minutters film, hvor hele biografens sæde-afdeling bevæger sig som i en tivoliforlystelse, mens man skal indleve sig i, hvordan det har været at køre på de underjordiske baner i de gammeldags saltminer. Når sandt skal være sandt, fik jeg ikke set denne film selv, da min ældste søn panikkede over at skulle spændes fast og være lukket inde (der kører en skydedør for, mens den første film kører) – men jeg har fået levende fortalt af resten af familien. At det var ok, men at det faktisk er den mere informative 20 minutters film bagefter, der er værd at komme efter.

Det er egentlig overraskende, at en lille informationsfilm, eller dokumentar om man vil, kan tale både til helt små børn og til os voksne; alle i vores familie (2, 5, 8, 15 og 39 år) var optagede af filmen i samtlige tyve minutter, og alle blev markant klogere af den velformidlede og informationstunge film. Den var ude af sync, klippene var måske ikke helt sexede set med filmiske briller, og visse elementer var måske nok overdramatiserede efter min smag (særlig det her med, at man kan dø af for lidt og for meget salt – jeg kan ikke lide det der skræmme-noget) – men jeg vil alligevel KLART anbefale, at man ser filmen – måske faktisk som noget af det første. Modsat os.

Sydehytten: Hvor saltet bliver til

Vandet pumpes op fra undergrunde og kommer i bassiner der varmes op, så saltet krystaliserer.

I sydehytten i den udendørs udstilling, kan man se den originale saltudvindingsmetode, hvor saltvand fra undergrunden (i dette tilfælde saltvand produceret ved at pumpe vand ned til saltlommen i undergrunden, for at trække det op, når det har opløst salt nok) langsomt inddampes, så saltet krystalliserer. Først flyder det smukt på overfladen, og når det bliver for tungt til at hvile på overfladespændingen, synker krystallerne til bunds. Det er disse krystaller, vi salt-feinesmeckere elsker at knuse mellem tre fingre, hver eneste gang, vi skal spise.

Vi som i jeg. Jeg, der altid har salt i tasken, har nu helt selv prøvet at rode med salt-sydning og forstået disse processer ved at deltage i dem. Hytten er hyggeligt indrettet, stemningsfuldt med olielamper på væggene og stilhed omkring sydningen – samtidig med, at det faktisk er her Mariager Sydesalt producerer gourmetsalt til videresalg.

Her er det så - Det færdige salt

I Laboratoriet, kan man modtage undervsining (det nåede vi dog ikke), og inddampe en lille saltmængde selv. Til at tage med i et lille plasticrør. Vi legede længe med processerne derinde, og kiggede i mikroskop på krystal-syde-salt og på ”almindeligt” køkkensalt (som er rundt og helt anderledes), og på forskellige sten, der stod i udstilingen derinde. Vi kunne godt have ønsket lidt flere forklaringer på alle disse mysterier, som kan være meget svært tilgængelige for børn – især de to på 5 og 8 havde mange flere spørgsmål, end jeg kunne svare på. Så nu må vi hjem og studere krystaller og salte.

Børnevenlige aktiviteter: Læring gennem leg og opdagelse

Silke prøver en manuel vandpumpe

Saltcenteret har et udendørs oplevelsesrum med vand og hoppepude (så husk tørt tøj til småbørn, så man ikke skal rende og sige pas på og nej hele tiden), og en dejlig og ikke for dyr restaurant, som vi ville have benyttet, hvis ikke vi simpelthen havde så travlt med at være på museum, at vi ikke havde tid til at spise. Vi fik en is efter døde-havs-oplevelsen, og drak en hel masse vand.

På førstesalen står to store bord-brætspil ting, som var sjove og i træ sammen med nogle velkomne stole, man kunne sidde og hvile trætte ben i. Den yngste tog en lille lur, og de voksne fik et dejligt hvil, mens vi nød udsigten over havneområdet og regnvejret over fjorden.

Og der er skønne legeting, til når man har brug for en pause.

Saltcenteret er mere end et enkelt besøg værd, og man bør faktisk sætte hele dagen af til ”bare” det.

Jeg vil gerne se hele museet igen. Jeg er slet ikke i tvivl om, at vi vil vende tilbage til Saltcenteret og Mariager. For det var i sandhed overraskende, så mange timer, der blev fyldt af denne oplevelse, og selvom den yngste brændte sig på sydeovnen (klart vores egen skyld), og den næst-yngste gik sukkerkold (fordi vi glemte at give børnene frokost i ren begejstring), vendte vi veltilfredse, velinformerede, velunderholdte og i balance tilbage til flipperbussen, da vi havde shoppet souvenirs og sagt pænt farvel.

Praktisk info.

Museet er at finde på havnen i Mariager, ikke det mindste svært. Der er masser af parkeringspladser og det er let at have en klapvogn med og få lov at parkere den et eller andet sted indendørs. Priser og åbningstider er det jo altid sikrest at finde på museets hjemmeside. I souvenirshoppen kan man købe urte- og kryddersalte, og "rent" sydesalt - samt selvfølgelig også alt muligt andet: Cremer og diverse med salt, bamser og sten, bøger og lækkerier.

Da vi var der, havde de en skattejagt - altid en virkelig god måde, at få børnene i gang med at være på museum, så kommer de vidt omkring og bliver engagerede. Den var simpel og meget let at "klare", men det var vældig sjovt. Der var en lille belønning til alle, hvad jeg finder god stil. Det er altid så meningsløst, hvis det skal ende med at man udfylder navn og e-mail og venter på måske at blive trukket ud.

Med kærlighed

Cecilie Conrad

Appendix - "I er jordens salt, men hvis saltet mister sin kraft, hvad skal det da saltes med?" er jo et berømt citat af Voreherre Jesus Kristus. Man kan tro eller lade være, men det er ikke til at komme udenom, at salt er kraftfuldt på mange flere planer, end hverdagen lige peger på, at salt er meget mere interessant, end man skulle tro, at salt byder på langt flere tanker og oplevelser og rækker langt videre, end man lige kunne have tænkt - og det at netop dette citat af Big J var det første, jeg så, da jeg kom op ad trappen til udstillingen fortæller netop mig - som så absolut tror - at jeg er ankommet til det helt rigtige sted, at dem som har bygget det her museum har forstået mere end de fleste. Tak - for en virkelig spændende dag.

Flere indtryk fra dagen

Der er bassiner med samme saltindhold som det døde hav. En vild oplevelse.

Man mærker hver en lille rift man har på kroppen - men det er det hele værd!

Spænende at se hvordan saltet blev produceret i gamle dage. Syde salt!

Krystalliseret salt på overfladen

Fascinerende oplevelse

Salt i så store bunker at vi måtte lege på det og med det.

Og vi måtte selvfølgelig slutte dagen af med en ny kartoffel sydesalt som vi selv havde hjulpet med at fremstille.

Og som afslutning på dagen mødte vi lige en and :)