Læs om radikal unschooling-filosofien set fra en mors perspektiv, og forstå hvorfor jeg mener at friheden er af vigtigst.

Jeg skriver den her tekst i stacato, fordi jeg ikke har rum til andre versioner lige nu. Det er intenst liv der udfolder sig her, og jeg ville ikke undvære et sekund af det. Det dræner mine batterier og fylder mine timer. Præcis sådan foretrækker jeg livet.

Walk and talk er lige så perfekt sammen som dahl og ris eller solskin og strand. Det at gå sammen og snakke er fantastisk. Her mine tanker fra vores ugentlige walk and talk fra vores tur sammen med Luna Maj og Sarah Beale.

Der er ikke meget grund til at oversætte overskriften på nummer 205, for det er bogstavelig talt titlen på mit nye podcast. Som jo ikke hedder noget andet bare fordi jeg oversætter teksten til dansk.

Ej heller kan man sådan set oversætte Learn Nothing Day. Eller kan man? Learn Nothing Day kunne på dansk være Lær Ingenting Dag. Det kunne den vel godt hedde. Som sådan. Men vi har aldrig kaldt den det, heller ikke dengang børnene ikke kunen tale engelsk.

På Learn Nothing day i år, den 24. Juli, lær…

Martins familie introducerede os for Wilderness Wood, et smukt projekt tæt på, hvor de bor, hvor hjemmeuddannede børn tager kurser i træarbejde og keramik, nyder skoven og hinanden, hvor mennesker bor sammen og deler liv, hvor folk lever og lærer og vokser.

Sidste år, lige omkring denne tid, kom vi IKKE til England. Papirarbejdet var ikke i orden - vores ene hund havde mistet sin identifikations chip. Vi havde i stedet et andet fantastisk sommereventyr, og alt var godt. Men NU, vil vi opleve landet og se Stonehenge og mange mange andre ting, ja - listen er lang.

Sidste nat i Calais - Vi gik med morgenkaffen hele vejen til ud til vandet - der var lavvande og man skulle gå langt før vi kunne dyppe os i det kølige vand og igen møde sælerne.

Jeg er usikker på, hvorfor jeg fortsætter med at skrive disse små historier om vores rejser. Nogle dage føles det som en unødvendig byrde. At offentliggøre dem på sociale medier gør det værre.

Alle de små ting. De små ting, der faktisk er store. Vores dag var fyldt med små ting. Hele dagen langt og meget langt ind i den sene aften. Sådan går det nogle gange. Eventyret kan være stilheden.

Denne gang havde vi en plan! Ingen høj musik, ingen store folkemængder. Vi gik ud for at se Gentfest, men fokus var at finde gadekunstnere, gademusikanter, noget mad, og bare nyde at hænge ud.

En smuk dag, en af dem hvor man tror, man går efter én ting, men eventyret består af alle de andre ting. Som det så ofte sker.

Marjan er søster til en ven, vi har i El Vendrell, hvor vi har tilbragt så meget tid med vores bus og Mon La Bassa gennem årene. Hun har altid sagt: "Bare kom forbi, hvis du nogensinde er i Belgien" - og sidste år tog vi hende på ordet. Og i år - inviterede vi os selv :)