Tilbage

Havefest og migræne| Dag 174 af min 2023 Journal

Cecilie Conrad·24/06-2023

Efter hjemkomsten fra Sverige, sagde vi farvel til vores ældste datter. Hun blev sat af hos hendes skønne kæreste i København. Derefter kørte vi til min søsters hus, der også ligger i København. Jeg krammede mine niecer og lavede lidt mad. Vi var trætte, og den næste morgen dag crashede jeg.

Jeg vågnede flere gang i løbet af natten med hovedpine og vågnede op med en enorm hovedpine, som fortsatte hele dagen. Jeg  prøvede alt, hvad jeg kunne, for at slippe af med den. Jeg mediterede, drak vand, tog et brusebad. Det virkede som om, at den lettede lidt, men den kom tilbage med fuld styrke, da vi tog afsted for at deltage i en havefest.

Det viste sig at vi ankom to timer for tidligt. Jeg havde simpelthen noteret den forkerte tid i vores kalender. Hvilket viste sig at være perfekt. Det gav mig tid til at tage smertestillende og lægge mig ned på min seng og sove hovedpinen væk. Det tog to timer, og jeg var stadig udmattet, da jeg vågnede op.

Når man er sund og rask, har man hundrede drømme og tusind planer. Når man ikke er det, har man kun én. Blive rask.

Et godt 12-timers migræneanfald mindede mig om, hvor taknemmelig jeg er for at være sund.

Det er en overvældende ting, når man tænker over det; Gud har skabt denne ekstreme mængde af skønhed og glæde og også vores kroppe til at modtage skønheden. Vores sind, vores sanser og vores nervesystem interagerer med verden og vi får glæden af at opleve den blide vind mod kinden og synet af blomster, liv og kunst. 

Min familie er ikke vant til at jeg "checker ud". Så vi skulle lige igennem en periode med negative vibrationer, før vi fik vibreret os tilbage til vores normale gode stemning.

Senere på dagen fejrede vi en veninde, der lige havde afsluttet sin universitetsuddannelse med en skøn havefest. Der var musik, solskin, blomster og mad; vi spillede Spike Ball og sad i skyggen, talte med folk og smilede meget, indtil det var tid til at skulle videre, tilbage til min søsters familie.

Mine sønner tilbragte aftenen med at klatre med min svoger; jeg lavede noget mad og vaskede tøj, krammede mine niecer og talte med min datter.

Det var en smuk dag. Og sundt at blive mindet om at være lykkelig for at være sund og rask.

Lys og kærlighed

Cecilie-Underskrift-300x133

Cecilie Conrad

Se flere billede på Facebook



Tak fordi du læser med
Jeg vil elske at høre fra dig. Lytte til dine tanker og refleksioner - eller ros :) Det er ofte følelsesladet at dele vores liv på denne måde, og vi bliver meget glade, når vi får feedback fra jer der læser med. Så du er meget velkommen til at dele en kommentar nedenfor 😋

Rådgivning, samtaler, artikler, og podcast om familieliv og læring

Hej, jeg hedder Cecilie Conrad og jeg er uddannet psykolog, mor til fire, radikal unschooler og fuldtidsrejsende. Jeg har levet med unschooling i over et årti og hjælper andre familier med at finde deres egen vej – uanset om det handler om hjemmeskole, unschooling eller det større spørgsmål om, hvordan man vil leve som familie.

Jeg tilbyder rådgivning, samtaler og foredrag. Jeg kalder mit arbejde grandmothering – ikke coaching i klassisk forstand, men tilstedeværelse, faglighed og konkret hjælp til at navigere i moderskabet og finde hjem til sine egne værdier.

Er jeg den rigtige til at hjælpe dig? Du kan booke en gratis afklarende samtale, så snakkes vi ved og finder ud af det.

Hør mine Podcast

Jeg deler ud af min viden og nysgerrighed om familielivet og læring i mine 3 podcast.

Læs mine seneste artikler

Hvad har leukæmien gjort ved min indstilling til livet? I centrum står evnen til at have en god dag. Lyder banalt, men har faktisk været svært for mi…Læs mere
Jeg mener ikke, man kan tale om at der er en mening med noget. Skulle jeg tro, der er en mening med alt det, jeg ser i mit arbejde, ville min præstek…Læs mere
Uld er et utroligt materiale; det er naturligt vandafvisende, svedtransporterende, selvrensende, det køler i varme og varmer i kulde, det er 100% nat…Læs mere
Ovenpå det klamme pensionat i Portugalete havde vi brug for noget godt. Så vi bad om et godt sted og endte med at overnatte i et IKEA-inspireret hote…Læs mere
Kan man være tro mod sig selv, og tro mod sandheden - og samtidig skrive om en grim, klam forstad? Hotellet vi sov på var så ulækkert at min bror val…Læs mere
En rejseberetning om kampen for at forlade den livlige by Portugalete, med dens evige festivalstemning og uventede forhindringer, der forvandler en s…Læs mere
Man kan finde glæde og mening de mest uventede steder, selv når livet byder på udfordringer som stejle gader, storbyens grimhed og livets skrøbelighe…Læs mere
Jeg deler mine indtryk af Guggenheim Bilbao, en perle af kunst og arkitektur, der beriger både voksne og børns sanser med udefrakommende værker og en…Læs mere
Vi er i Portugalete - en forstad til Bilbao, en by med moderne bekvemmeligheder og historiske vidundere, og et pensionat med udsigt. Læs mere