Sund kost, og sund sjæl til børn og voksne. Her kommer den direkte vej til indre, så vel som ydre sundhed for dig og din familie.
Flippede firsere. Men var det flip eller frihed?
Jeg er vokset op i halvfjerserne og firserne, og var så heldig at have to mødre – grundet skilsmisse. Jeg havde også to fædre. Klassisk.
Begge mødre havde, på hver deres manér, det ene helseflip efter det andet. Jeg har været på utallige kure, inden jeg blev ti; drukket kartoffelvand, grøn the, udflippede urtetheer, homøopatiske midler, gnasket grønkål og spiret korn til morgenmad, taget fodbad i havregrød, spist ost og æg i protein-faserne og i hundredevis af gulerødder i råkost-flippene. Jeg har drukket mælke-valle, rå-mælk, levet lakto-frit, kød-frit, fiske-frit, uden det ene og det andet og med fokus på det tredje.
På loftet i den svenske ødegård har jeg både lært at meditere, dyrke pilates og yoga, danset ballet og spist smørstegte pandekager ad libitum. Samlet blåbær, spist gran og drukket mælkekefir. Og tang. Men det var ved havet, ikke i Sverige.
Uha-ja. Jeg har været hele møllen igennem, inden jeg helt vidste, hvad det handlede om. Og trækker nu mine villige børn gennem samme mølle – om end jeg bilder mig ind, jeg gør det på en helt anden måde. Hø-hø.
Er mad farligt? Giftstoffer og glæde
I Weekendavisen d. 23. juni 2013 kunne man læse artiklen ”Naturens egne pesticider” om den vinkel af helsetemaet, der kaldes ”kemi” i medierne. Om det her med sprøjtegifte, hormonforstyrrende stoffer, giftstoffer i fødevarer på den ene og den anden vis.
Artiklens hovedepointe er, at der er kemiske sammensætninger, som kan kaldes giftige eller hormonforstyrrende i de fleste frugter og grøntsager. Og at denne forskrækkelse over de kunstige stoffer er vildt overdrevet og ensidig. Så hvad nu? Hvad hvis grønkål nu skal til at være giftigt og jordbær hormonforstyrrende? Hvad skal man stille op, hvis man gerne vil give sine børn nogle sunde vaner, en sund opvækst, nogle gode muligheder? Når nu ris skal til at være giftigt (den nye historie med arsen), og man ikke længere kan vide om det er sundt at spise æbler, fordi man ikke aner, hvor de er vokset og dermed, hvilke stoffer, træet har trukket op ad jorden?
Hvor finder man sandheden om sundheden? Og hvor blev livs- og madglæden af for mødre, som gerne vil gøre det godt?
Kan du mærke dit vitaminbehov? Tør du stole på cravings?
Jow – altså. Nu bliver det langhåret. Vi skal tilbage til loftet i ødegården i Sverige, til støvet og edderkopperne. Tilbage til den kolossale fordel, man får af at vokse op på de præmisser, vi gjorde. Det lyder kaotisk, og det var det også – men det gav en opmærksomhed på helbred og sundhed, på kosten som en central del af vores trivsel. Og lærte os børn noget virkelig vigtigt. Nok fordi det blev kombineret med al den natur og alle de åndedrætsøvelser.
Vi lærte at mærke efter. Med hjertet. Med fødderne. Med cellerne i mavesækken. Vi lærte at lytte til universet (som vi kaldte det). Og det var fuldstændig legalt at sige: Jeg MÅ bare have nogle muslinger, noget bacon, en kasse appelsiner i dag. For rent faktisk – midt i alle de her flip – rummede vores familie en stor respekt for vores forskelligheder, for vores cravings, for vores viden om, hvad der virkelig var brug for.
Det er muligt, vi fik en tier i hånden og måtte gå ned til Irma selv, når en enkelt pakke smør ikke kunne gøre det for os fire-fem unger. Men vi fik faktisk lov at spise en halv pakke smør (hver), når vi havde brug for det. Pøse havregrynene til med solsikkefrø, eller drysse store mængder salt over kartoffelmosen.
The point being. Lær dig selv OG dine børn at mærke efter. Spise efter lyst, efter det der føles rigtigt. Tillad disse sætninger, denne virkelighed, som er at vi udmærket godt selv ved, hvad vi har brug for. Så kommer sandheden, sundheden og glæden væltende tilbage for fuld skrue.
Så dét gode råd er: Lyt ikke til eksperterne. Lyt til dig selv.
Disclaimer.
Mad laves (i hovedsagen) af råvarer, varierende, så der ikke går ensformighed i den. Og indfør aldrig – aldrig dette princip for højt forarbejdede fødevarer, særlig ikke hvede og sukker. Men især ikke færdiglavede kager, brød, færdigretter, junk food. Det her princip ”virker” hvis mad er noget, man laver af virkelige råvarer. Frugt, grønt, fisk, kød, nødder, frø, the, urter, vand, korn, mælk (helst rå, ellers så rå som muligt) – og gammeldags konserverede varer som røget og saltet kød, oste og fermeteret dit og dat (yogurt og kefir og komubcha).
Hvis man ikke er vant til at lytte til sig selv, sine cravings, universet – hvad man nu har fred med at kalde det – har jeg lavet en liste over metoder og strategier, som gør det lettere at finde vej. Eller måske en række klassiske eksemmpler til inspiration. For vi er så over-informerede på helseområdet, og bombarderes dagligt med manipulation (reklamer, statslige såvel som kommercielle) på fødevareområdet, at det kræver sin kvinde at mærke efter. Aviser og Sundhedsstyrelse og i høj grad reklamer og annoncer forstyrrer den direkte forbindelse til Sandheden om Sundheden for den enkelte.
Klik her og få en bunke gode råd, når du indfører ”Lyt til dig selv”-kost.
Med kærlighed
Cecilie Conrad
Kommentarer