Om virkeligheden, kvantemekanik og det positive filter - Og om at sove i IKEA i Baskerlandet, vældig mystisk oplevelse på en tjekket og dejlig måde
På denne rejse har vi talt en hel del om, hvorvidt man selv skaber virkeligheden omkring sig. Vi har lavet en masse pjat omkring det - for eksempel havde vi nogle dage, hvor vi insisterede på, at det var Thomas, der skabte alles virkelighed på hele kloden - og vi har diskuteret paralleluniverser, kvantemekanik, tidsrejser, membraner, synkroniserede partikler. Vi har også talt en hel masse om fokus, om at vælge det gode liv, vælge lykken, kærligheden og nærværet, om at flytte sig fra negativ energi, om at følge den vej der viser sig foran én. Helt stille og diskret har jeg også talt lidt om det med eksistensen, religionen - Gud ganske enkelt. Jeg får helt lyst til at skrive en masse om alt dét, men da dette ikke er en selvhjælpsbog, vil jeg lade være.
En ydmyg bøn: Når bønner bliver til virkelighed
Dog dette: I går bad jeg så om at sted at sove, et rart sted, hvor jeg kunne finde ro (man kan læse hvorfor i teksten 'Prinsessen og Kakelakken'), et dejligt bad, luft, lys, morgenmad - og jeg bad om at Vorherre (som altså er den, jeg taler med om disse ting) måtte give os alle, hvad vi nu end havde brug for, i en erkendelse af, at mit overblik ikke kan måle sig med Hans. Især ikke efter så megen søvnløshed, garneret med elendig søvn, som de seneste døgn havde budt på.
Reslutat: Vi sov i IKEA
Næsten. Hotellet, vi fandt efter en times søgen var nybygget og 100% IKEA (eller -agtigt), men på den gode måde. De møbler, man godt selv kunne have købt i IKEA, dejligt dejligt badeværelse med regnvejrsbruser med masser af varmt vand, økologisk sæbe, store dejlige håndklæder, næsten senge nok, tjekket morgenmad. Udsigt over nogle pæne grønne bjerge, lige ved siden af en lille flod. Internet, børneTV.
Baskerlandets grønne vidundere
Vi er i Baskerlandet, vi er på en af Caminoerne. Og det er første gang på hele rejsen, hotellet ligner en lejlighed i Danmark. Omgivelserne gjorde i sagens natur ikke. Her er meget meget smukt, meget grønt, meget dejligt. Lige på kanten til Frankrig. I sammenligning må Andalusien siges at være meget tørt og goldt; dér er der kun græsplæner hvis der er 3-5 daglige vandinger af dem. Her er der bare grønt over det hele. Som hjemme i DK. Jeg kan huske, vi oplevede det meget tydeligt, da vi var en måned i Indien - hele Januar 2008 - og kom hjem og så det utrolige danske lys, og det frodige danske land. I Februar!
Man kunne godt indsparke noget om fokus her, i anledning af al den danske brok over regnen - men vil nøjs med denne lille parentes. Men jeg vil hellere spørge, om nogen har en forklaringsforslag på dette mærkelige, mærkelige bønnesvar?
Med kærlighed
Cecilie Conrad
Og her lige en bille som Storm fandt!
Kommentarer