Tilbage

Vi sov i IKEA: En fortælling fra Baskerlandet

Cecilie Conrad·21/07-2012

Om virkeligheden, kvantemekanik og det positive filter - Og om at sove i IKEA i Baskerlandet, vældig mystisk oplevelse på en tjekket og dejlig måde

På denne rejse har vi talt en hel del om, hvorvidt man selv skaber virkeligheden omkring sig. Vi har lavet en masse pjat omkring det - for eksempel havde vi nogle dage, hvor vi insisterede på, at det var Thomas, der skabte alles virkelighed på hele kloden - og vi har diskuteret paralleluniverser, kvantemekanik, tidsrejser, membraner, synkroniserede partikler. Vi har også talt en hel masse om fokus, om at vælge det gode liv, vælge lykken, kærligheden og nærværet, om at flytte sig fra negativ energi, om at følge den vej der viser sig foran én. Helt stille og diskret har jeg også talt lidt om det med eksistensen, religionen - Gud ganske enkelt. Jeg får helt lyst til at skrive en masse om alt dét, men da dette ikke er en selvhjælpsbog, vil jeg lade være.

En ydmyg bøn: Når bønner bliver til virkelighed

cecilie-silke-2

Dog dette: I går bad jeg så om at sted at sove, et rart sted, hvor jeg kunne finde ro (man kan læse hvorfor i teksten 'Prinsessen og Kakelakken'), et dejligt bad, luft, lys, morgenmad - og jeg bad om at Vorherre (som altså er den, jeg taler med om disse ting) måtte give os alle, hvad vi nu end havde brug for, i en erkendelse af, at mit overblik ikke kan måle sig med Hans. Især ikke efter så megen søvnløshed, garneret med elendig søvn, som de seneste døgn havde budt på.

Reslutat: Vi sov i IKEA

Næsten. Hotellet, vi fandt efter en times søgen var nybygget og 100% IKEA (eller -agtigt), men på den gode måde. De møbler, man godt selv kunne have købt i IKEA, dejligt dejligt badeværelse med regnvejrsbruser med masser af varmt vand, økologisk sæbe, store dejlige håndklæder, næsten senge nok, tjekket morgenmad. Udsigt over nogle pæne grønne bjerge, lige ved siden af en lille flod. Internet, børneTV.

Baskerlandets grønne vidundere

cecilie-silke-baskerlandet

Vi er i Baskerlandet, vi er på en af Caminoerne. Og det er første gang på hele rejsen, hotellet ligner en lejlighed i Danmark. Omgivelserne gjorde i sagens natur ikke. Her er meget meget smukt, meget grønt, meget dejligt. Lige på kanten til Frankrig. I sammenligning må Andalusien siges at være meget tørt og goldt; dér er der kun græsplæner hvis der er 3-5 daglige vandinger af dem. Her er der bare grønt over det hele. Som hjemme i DK. Jeg kan huske, vi oplevede det meget tydeligt, da vi var en måned i Indien - hele Januar 2008 - og kom hjem og så det utrolige danske lys, og det frodige danske land. I Februar!

Man kunne godt indsparke noget om fokus her, i anledning af al den danske brok over regnen - men vil nøjs med denne lille parentes. Men jeg vil hellere spørge, om nogen har en forklaringsforslag på dette mærkelige, mærkelige bønnesvar?

Med kærlighed

Cecilie-Underskrift-300x133

Cecilie Conrad

Og her lige en bille som Storm fandt!

storm-kaempe-bille

Rådgivning, samtaler, artikler, og podcast om familieliv og læring

Hej, jeg hedder Cecilie Conrad og jeg er uddannet psykolog, mor til fire, radikal unschooler og fuldtidsrejsende. Jeg har levet med unschooling i over et årti og hjælper andre familier med at finde deres egen vej – uanset om det handler om hjemmeskole, unschooling eller det større spørgsmål om, hvordan man vil leve som familie.

Jeg tilbyder rådgivning, samtaler og foredrag. Jeg kalder mit arbejde grandmothering – ikke coaching i klassisk forstand, men tilstedeværelse, faglighed og konkret hjælp til at navigere i moderskabet og finde hjem til sine egne værdier.

Er jeg den rigtige til at hjælpe dig? Du kan booke en gratis afklarende samtale, så snakkes vi ved og finder ud af det.

Hør mine Podcast

Jeg deler ud af min viden og nysgerrighed om familielivet og læring i mine 3 podcast.

Læs mine seneste artikler

Er totalt udmattet: I går: Afrika (dagstur til Tangier), i forgårds hvaler (dagstur til Tarifa + bådtur), i dag bilpakning, udtjekning af superstenet…Læs mere
'Hvis man ikke har det godt i en kø, hvor skulle man ellers have det godt' siger min superoptimist-mand, og har ret. Man mærker sin grundstemning, og…Læs mere
At besøge Tangier var lidt ligesom at komme tilbage til Tyrkiet, hvor jeg rejste rundt i nogle uger som teenager sammen med to af mine forældre og tr…Læs mere
En lille læresætning til lykke-bageriet: Livet er en proces, og man er nødt til at flytte sig hele tiden. Ja, ja - jeg kan mere lommefilosofi, og je…Læs mere
Jesper gav mig en sindssygt svær opgave: Sæt dig selv først, Cecilie - hvad har DU lyst til og brug for. Jesper mener, at en af livets vigtigste lekt…Læs mere
At sidde på bagsædet mellem to autostole kan ikke ligefrem betegnes som behageligt. Når man svinger bliver man skiftevis mast den ene vej og den ande…Læs mere
I går besøgte vi grotterne ved Nerja, meget store grotter der bevæger sig dybt ind under bjerget. Fuldstændig paradoksalt er dette liv; spejlingerne …Læs mere
Vi ville se noget mere - og endte midt i en procession - Det var folkefesten i kølvandet på religionen, fuldstændig som dagen før med fodbold på stra…Læs mere
Jeg elsker sankt hans lige så meget som jeg hader jul. Og det er meget. Jeg elsker bålene, de sene solnedgange, som begynder at være lysende smukke p…Læs mere