Hvordan kommer man i gang med at beskrive, nedfælde, fokusere, italesætte, udtrykke taknemmeligheden ved at være i live? Den daglige taknemmelighed...

Her kommer en rimelig lang, meget personlig fortælling om, hvordan det er (for mig) at gå til kontrol efter at have overlevet en akut leukæmi.

Hvordan kræftsygdommen trak dybe spor i vores liv og i min sjæl - og som altid noget om, hvad det lærte os - eller især noget om hvad det senere kom til at lære mig.

”Cecilie, der er ikke andet at gøre end at kæmpe. Jeg er her hver eneste dag, og jeg kan se, at de patienter, der giver op - de dør rent faktisk. Meget hurtigt. Det her er en alvorlig sygdom, du har fået, og jeg kan naturligvis ikke love dig, at du overlever den. Men hvis du vil overleve, skal du kæmpe. Du skal være så stærk som du aldrig har været før, og du skal blive ved, og du skal stå det hele igennem. Hele tiden er der fire ting, du skal gøre:"

Hvad har leukæmien gjort ved min indstilling til livet? I centrum står evnen til at have en god dag. Lyder banalt, men har faktisk været svært for mig.

Jeg mener ikke, man kan tale om at der er en mening med noget. Skulle jeg tro, der er en mening med alt det, jeg ser i mit arbejde, ville min præstekjole være til salg. Men jeg tror, der kan være en mening i noget – Christian, præst på Rigshospitalet.