Cecilie Conrad logo - dark
Cecilie Conrad logo - light
⌘K
Blog Podcast Unschooling Rådgivning Lidt om mig
bBlog
pPodcast
uUnschooling
rRådgivning
lLidt om mig
Tilbage

De fotos vi ikke tager: Sankt Kristoffer og verdens byrder

Cecilie Conrad·01/04-2026

Der er billeder, man ikke tager. 

Sankt Kristoffer er skytshelgen for de rejsende. Vi er ikke katolikker, vi har ikke helgener i vores sfære. Det er ikke sådan, vi forstår verden. Der er ikke martyrer, som sidder et sted mellem os og himmerriget og har lidt særstilling i forhold til de højere magter. Eller er der? Hvis der er, er det ikke en del af vores forståelsesramme. 

Det, der er, er de historier, der betyder noget. En kultur, der bærer os. Nuancerne er altid flere, end vi kan kapsle. Lagene flere end vi forstår. Dynamikkerne, synergierne. Sandhederne. 

Rundet af kultur, vores verden skabt og skabende i de historier og symboler der er omkring os og i den fortid, vi lever i, kan vi ikke andet end lade os bære af narrativet. Sankt Kristoffer skytshelgen for de rejsende taler derfor til os. 

sankt-kristoffer-1-7Y4A2608

På det nationale kunstmuseum for middelalderkunst i Prag var den ene sektion lukket; den med de fleste af de mesterværker, afdelingen for middelalderkunst rummer - og man kan ikke andet end tænke, at det kunne de måske have sagt, da vi købte billetten. Ligesom de på hjemmesiden kunne have rettet datoen for genåbningen, nu hvor den faktisk ikke var genåbnet. 

Man kan også mene, at de emsige, næsten stressede kustoder passede deres arbejde på en upassende måde, når de fulgte os i hælene; som stort set eneste gæster på museet udgjorde vi åbenbart en urimelig stressfaktor, og kustoderne stod i mange tilfælde under en meter fra os, mens vi betragtede de kunstværker, vi så havde adgang til. Nogle af dem var rigtig gode. 

sankt-kristoffer-2-7Y4A2651

Og så er vi tilbage ved de billeder, vi ikke tager. Længe betragtede vi maleriet af Sankt Kristoffer, som bærer barnet over floden: alle dæmonerne, der rækker ud efter ham, i alle deres former, og barnet der stråler dér på hans skulder. Vel hjemme opdager jeg mange andre affotograferede malerier: Vasen med den sjældne tulipan, den ulykkelige brud, ikonerne, opstandelsen. Alt sammen taler lige til sjælen, og selvom oplevelsen måske var mere af tjekkisk museumskultur med emsige kustoder og nærmest aggressiv garderobedame, var der dog noget at hente. 

Særlig maleriet af Sankt Kristoffer. 

Som jeg ikke tog et billede af. 

Sankt Kristoffer bærer det rejsende barn over floden; det er Jesus, han bærer, og Jesus bærer alle menneskers synd, så selvom Kristoffer er stærk, er han ved at segne under vægten af dette særlige barn. 

Sankt Kristoffer er blevet symbolet på alle rejsendes sikkerhed i verden, og som nomade tænker jeg ofte på dette: at der altid er en løsning, at der altid er nogen, som kan og vil hjælpe, og at man nogle gange har det privilegie at være Sankt Kristoffer for andre. 

Solen skinner i Prag, og dagene er åbne og lange. Måske er det ‘bare’ de kulturelle lag, der holder hånden over os, men måske er det snarere en hel kulturs oplevelse af de rejsende, der holder ånden - ikke hånden - stærk. Nogen vil bære dig sikkert i land, forbi dæmoner, sikkert fri af strømmen, tørskoet står du klar til at gå videre. 

Måske især hvis du også er villig til at bære noget. 

Det er legenderne, historierne og symbolerne, der betyder noget både på et kunstmuseum og i en byvandring. 

Jeg tog ikke et billede. 

Og sidder nu tilbage med billedet af, at Sankt Kristoffer, der bærer barnet over floden, dels minder mig om Kringsat af Fjender, hvor linjen: *som om vi bar et barn varsomt på armen* træder frem og gør halsen tyk – og dels pusler mig med spørgsmålet om, hvorvidt Jesus kunne have båret alverdens synder uden at nogen bar ham?

Er det mon det spørgsmål, den historie handler om? 

Om fællesskab igen?

Forrige Magnolier og Metronom: om nomadeliv, om teens, om følelser.
Næste Døren i Wittenberg: Hey, kan vi tale om det her?

Kommentarer

Skriv en kommentar...
00:00 Recording...

Rådgivning, samtaler, artikler, og podcast om familieliv og læring

Hej, jeg hedder Cecilie Conrad og jeg er uddannet psykolog, mor til fire, radikal unschooler og fuldtidsrejsende. Jeg har levet med unschooling i over et årti og hjælper andre familier med at finde deres egen vej – uanset om det handler om hjemmeskole, unschooling eller det større spørgsmål om, hvordan man vil leve som familie.

Jeg tilbyder rådgivning, samtaler og foredrag. Jeg kalder mit arbejde grandmothering – ikke coaching i klassisk forstand, men tilstedeværelse, faglighed og konkret hjælp til at navigere i moderskabet og finde hjem til sine egne værdier.

Er jeg den rigtige til at hjælpe dig? Du kan booke en gratis afklarende samtale, så snakkes vi ved og finder ud af det.

Personlig rådgivning
Grandmothering – ikke coaching. Læs mere her

Hør mine Podcast

Jeg deler ud af min viden og nysgerrighed om familielivet og læring i mine 3 podcast.

Lyt med her
Lyt med (på engelsk)
Lyt med (på engelsk)

Læs mine seneste artikler

Wilderness Wood | Dag 202 af min 2023 Journal
Martins familie introducerede os for Wilderness Wood, et smukt projekt tæt på, hvor de bor, hvor hjemmeuddannede børn tager kurser i træarbejde og ke…Læs mere
England, endelig | Dag 201 af min 2023 Journal
Sidste år, lige omkring denne tid, kom vi IKKE til England. Papirarbejdet var ikke i orden - vores ene hund havde mistet sin identifikations chip. Vi…Læs mere
Calais | Dag 200 af min 2023 Journal
Sidste nat i Calais - Vi gik med morgenkaffen hele vejen til ud til vandet - der var lavvande og man skulle gå langt før vi kunne dyppe os i det køli…Læs mere
Hvorfor skrive hver dag? | Dag 199 af min 2023 Journal
Jeg er usikker på, hvorfor jeg fortsætter med at skrive disse små historier om vores rejser. Nogle dage føles det som en unødvendig byrde. At offentl…Læs mere
Tid til at chille | Dag 198 af min 2023 Journal
Alle de små ting. De små ting, der faktisk er store. Vores dag var fyldt med små ting. Hele dagen langt og meget langt ind i den sene aften. Sådan g…Læs mere
Gent Festivalen | Dag 197 af min 2023 Journal
Denne gang havde vi en plan! Ingen høj musik, ingen store folkemængder. Vi gik ud for at se Gentfest, men fokus var at finde gadekunstnere, gademusik…Læs mere
En hyggelig sejltur i Gent | Dag 196 af min 2023 Journal
En smuk dag, en af dem hvor man tror, man går efter én ting, men eventyret består af alle de andre ting. Som det så ofte sker. Læs mere
En syg hund, en køretur og en dejlig aften | Dag 195 af min 2023 Journal
Marjan er søster til en ven, vi har i El Vendrell, hvor vi har tilbragt så meget tid med vores bus og Mon La Bassa gennem årene. Hun har altid sagt: …Læs mere
Regn, bikini-krop og container-obsession | Dag 194 af min 2023 Journal
Når man bor i en van så er vejret vigtigt - og regnen definerede igen dagsordenen: Regnen stod ned, så vi kunne ligeså godt køre mod Gent i Belgien. …Læs mere
Previous 1 2 3 4 5 … 39 40 41 Next
Se alle mine artikler her
Cecilie Conrad logo - dark
Cecilie Conrad logo - light
Blog
Alle mine blogpost Unschooling
Podcast
Unschooling for begyndere The Ladies Fixing the World Self Directed
Lidt om mig
Læs min historie Modtag mit nyhedsbrev Line og Livet - 3 bøger jeg har skrevet Besøg mit engelske site: CecilieConrad.com
Rådgivning
Rådgivning med Cecilie Conrad Gratis intro snak - Skriv en SMS Anbefalinger: Se hvad andre siger Priser og betaling