Tilbage

Dragon Box - lækker app til at lære algebra

Cecilie Conrad·13/09-2013

Storm går ikke i skole. Han er syv år, og ville være startet i første klasse i sidste måned, hvis han gik i skole. Men det gør han så ikke.

Og så alligevel. Storm går i hjemmeskole, og det er noget andet. Og i min fortolkning nok også misvisende, idet der ikke er det fjerneste, som ligner en skole ved vores liv. Det er i sig selv en lang historie. Her vil jeg blot reklamere for et virkelig sejt spil til iPad (måske kan man også få det til andre platforme, det ved jeg ikke). Det hedder dragon box, og mens man spiller det, lærer man at løse ligninger - og det på temmelig højt niveau. Dragon box 12+ når til temmelig avanceret niveau, og giver belønning for mest effektiv problemløsning. Sej udfordring, som vi elsker her. 

Det er et enestående eksempel på fantastisk nyskabende formidling af traditionel matematik. Hver en krone værd. Læs en fin anmeldelse eller bare køb det.

Det er virkelig gribende. Og jeg kan med en moders blanke stolthed meddele, at min syvårige søn, som aldrig har gået i skole, er meget tæt på at være færdig med folkeskolens pensum i algebra takket være den her app. Det er da sejt nok. Især fordi det virkelig har været sjovt - også for de voksne: At genopleve ligningernes logik og se sig totalt overgået af en syvårig - samtidig. 

Med kærlighed

Cecilie-Underskrift-300x133

Cecilie Conrad


Oprindeligt publiceret på min gamle blog SpeltMor.dk som nu er lukket ned - Se alle artikler fra SpeltMor.dk her

Rådgivning, samtaler, artikler, og podcast om familieliv og læring

Hej, jeg hedder Cecilie Conrad og jeg er uddannet psykolog, mor til fire, radikal unschooler og fuldtidsrejsende. Jeg har levet med unschooling i over et årti og hjælper andre familier med at finde deres egen vej – uanset om det handler om hjemmeskole, unschooling eller det større spørgsmål om, hvordan man vil leve som familie.

Jeg tilbyder rådgivning, samtaler og foredrag. Jeg kalder mit arbejde grandmothering – ikke coaching i klassisk forstand, men tilstedeværelse, faglighed og konkret hjælp til at navigere i moderskabet og finde hjem til sine egne værdier.

Er jeg den rigtige til at hjælpe dig? Du kan booke en gratis afklarende samtale, så snakkes vi ved og finder ud af det.

Hør mine Podcast

Jeg deler ud af min viden og nysgerrighed om familielivet og læring i mine 3 podcast.

Læs mine seneste artikler

Lær at etablere et fredsommeligt og velafbalanceret hverdagsliv, uanset om du lever selvorganiseret som hjemmemenneske og / eller selvstændig. Lær at…Læs mere
Dette er Elaine Arons selvtest. Elaine Aron er den forsker, der har defineret begrebet HSP og skrevet en hel række bøger om både særlig sensitive bør…Læs mere
Med al snakken om særligt sensitive børn, kan de særligt sensitive forældre nemt blive overset. De særlig sensitive mødre overser ofte egen sensitivi…Læs mere
Først nu har jeg fundet ud af, hvad der er galt med mit hår. Jeg har krøller. Så jeg har fundet en vidunderlig hjemmelavet hårkur. Se opskriften her.…Læs mere
Lær at lave en bar med hjemmelavet håndcreme og skrubbecreme. Når man vil have creme på hænderne, gnider man dem rundt i håndfladerne, hvorved fedtst…Læs mere
I vores familie har vi rigtig meget hår. Alle børnene, drenge som piger, har lange lokker og undertegnede har tykt, semikrøllet hår. Vi bruger derfor…Læs mere
Jeg lever et liv i tillid til livets proces. I tillid til at der altid er lys, at der altid er en vej, at der altid er en meningsfuldhed. Jeg lever e…Læs mere
"Er der nogen, der har en ske? Jeg kom lige i tanker om, at jeg har et glas nutella i tasken" Et favoritcitat fra en af min ældste datters veninder. …Læs mere
Monument Valley har vi lige spillet og det er et totalt magisk og fint spil, grafikken er inspirerende på en måske lidt kantet, men meget harmonisk m…Læs mere