En argumentation for at lære børn at gøre (noget af) alt det, der er farligt.
Gever Tulley har en god, gammeldags, gæv indstilling til visse elementer af barnelivet og en fin humor omkring alle de (især amerikanske) sikkerhedsforhold der omgiver børn. Han argumenterer efter min smag måske lidt for meget for hvorfor det er godt for børns udvikling; altså er måske lovlig resultatorienteret - MEN det siger jeg nok fordi jeg lige har skrevet artiklen: Dit barn er ingen maskine. Se hans TED og døm selv.
Mit resume - altså med det, jeg synes giver mening omkring hans anbefalede aktiviteter, er:
1. Leg med ild.
Ilden blev tæmmet og muliggjorde en kollosal menneskelig udvikling. Ilden er centrum for fokus, for nærvær, fundament for al menneskelig kultur på sin egen måde. At kunne tænde et bål, passe godt på det, få noget godt ud af det, er en fundamentalt livgivende, nærværende, helende proces, som alle børn bør komme i sving med at lære at deltage i, så snart de kan kravle hen til bålet.
2. Gå med kniv.
En kniv er et utroligt værktøj, og når man kan bruge en kniv, kommer man bare SÅ meget længere på egen hånd. Knivsikkerhed til husbehov går ud på at snitte væk fra sig selv, altid (helst) sidde ned, sørge for at der ikke er nogen i den retning man snitter, altid have en skarp kniv, ikke mase med det, altid opbevare kniven sikkert, når den ikke er i brug. As simple as that. Jeg synes, de kan lære at bruge kniv i køkkenet fra de er ca tre år (skarpe knive, smøreknive kan bruges fra de kan stå - så kan de starte med at snitte bananer). En lommekniv eller dolk .... ja: man kender jo sine egne børn, og man må investere noget tid i at lære dem at bruge den. Men hvad skal jeg sige? 5-7 år alt efter temperament. Så er det fint at komme i gang med at bruge en kniv.
3. Kaste med spyd.
Siger manden. I min virkelighed er det mere bolde. Men spyd er vel også fint. Noget med at kaste og ramme. Alle slags bolde er sjove og der findes et mylder af lege med dem som ikke er holdsport. Bare skrub i gang. Start med uldbolde og strikkede bolde fra de er helt små, forsæt med små hoppebolde og tennisbolde og plasticfodbolde, basketbolde, skumgummibolde. Det seje ved strikkede bolde er, at man kan lege med dem indenfor, uden at smadre noget. Ret godt i vores temmelig kolde land.
4. Skille ting ad.
Min elskede bror, Thomas Felumb, som har taget mange af billederne til dette site, har altid skilt alting ad. Ret irriterende, da vi var små - båndoptagere, mekanisk legetøj, radioer, robotter, commodore 64 - snart sagt hvadsomhelst blev dekonstrueret. Der gik en del år, inden han blev helt sej til at sætte dem sammen igen, men jeg er enig med Gever Tulley: Det er SUNDT - for alle mennesker - at forstå hvad der sker inde i ting, så de ikke er små sorte bokse. Som min kaffemaskine og min bil og min opvaskemaskine og min computer. Vi gør det i et vist omfang herhjemme - især fordi vi 'hacker' maskinerne og forsøger at reparere smådelene, når de begynder at gå i stykker. Disse processer involverer vi altid børnene i -eller altså: de synes jo, det er ret sjovt at hjælpe med at få opvaskeren (eller hvad det nu er) til at virke igen. Men ellers, ja. Et fint råd fra Gever - at skille maskiner som er helt i stykker ad for at forstå deres komponenter. Forsøg at regne nogle af funktionerne ud. Det er sjovt. Som et bagvendt mekanisk puslespil.
5. Gør noget, som er forbudt.
Hack noget eller kør bil eller noget andet forbudt. Jeg ved ikke lige .... se selv, hans TED og dan jeres egen mening. Jeg synes i hvert fald, det er helt fint at tale om loven med børn - om hvad der er reguleret og hvorfor det er det og hvordan vi kan og bør forholde os til det.
Men først og fremmest agiterer denne talk, dette fokus, for at fjerne overbeskyttelsen og tillade børn at deltage i noget rigtigt. Især det, synes jeg er virkelig dejligt.
God fornøjelse.
Med kærlighed
Cecilie Conrad
Oprindeligt publiceret på SpeltMor.dk - Nu er alle mine danske blogindlæg samlet på FamilienConrad.dk
Kommentarer