Tilbage

Lav helse-lækkerier til læselounge ved brændeovnen

Cecilie Conrad·17/11-2016

Hygge ved brændeovnen

Vi er holdt op med at se film og spille computer hjemme i familien Spelt. Helt og fuldkomment. Vi har truffet mange 'anderledes' beslutninger i vores familie: unschooling er nok det mest radikale, men der er nu en lang liste alligevel. Her i vintermørket hygger vi om eftermiddagen foran brændeovnen, glor på ilden og læser og syr og strikker og leger, og roen derinde efter en god tur med hunden ude i kulden passer lige til kalorier og the. Her er to opskrifter på noget dejligt, vi spiser om eftermiddagen. Når det er lidt mere avanceret end pistacienødder og gulerødder.

Daddel-trillekager med sommerstemning

kuglekager2

  • 2 mellemstore gulerødder skåret i mindre stykker
  • 1/2 cup mandler/græskarkerner/solsikkefrø (jeg bruger en tilfældig blanding af, hvad jeg har)
  • 10 dadler uden sten, bruger Biogans eller Medjoul
  • 1 cup kokosmel
  • 2 teskeer økologisk hindbærpulver
  • 2 teskeer blåbærpulver
  • 2 teskeer hybenpulver
  • en anelse Himmalayasalt

"Puls" det hele i en foodprocesser 10-20 gange, til det er knust lidt og kør derefter, til der er en masse, som kan samles til kugler. Jeg smadrer det ikke totalt, kan godt lide lidt knas.

Trilles til kugler som rulles i kokosmel, hvis man vil.

Kuglekager i efteråret: med Hokkaido og honning

kuglekager

  • 2 mellemstore gulerødder
  • 1/2 bagt Hokkaido, (befriet for kerner og skåret i mindre stykker og smurt med en anelse olivenolie, bagt v 150 grader til mørt) - med skal og det hele
  • 1 cup blandede nødder
  • 2 cups kokosmel
  • 20 dadler
  • 1 cup havregryn
  • lidt Himmalayasalt
  • en stor skefuld rå honning
  • 1/4 cup kokosmousse (man kan godt bruge kokosolie, så lidt mindre)
  • 1/8 cup kakao

Som før ... "Puls" det hele i en foodprocesser 10-20 gange, til det er knust lidt og kør derefter, til der er en masse, som kan trilles til kugler i kokosmel, hvis man vil.

Vi hygger os gevaldigt med det og har til gengæld ikke brug for modellervoks.

Med kærlighed

Cecilie-Underskrift-300x133

Cecilie Conrad


Oprindeligt publiceret på CecilieConrad.com - Nu er alle mine danske blogindlæg samlet på CecilieConrad.dk

Rådgivning, samtaler, artikler, og podcast om familieliv og læring

Hej, jeg hedder Cecilie Conrad og jeg er uddannet psykolog, mor til fire, radikal unschooler og fuldtidsrejsende. Jeg har levet med unschooling i over et årti og hjælper andre familier med at finde deres egen vej – uanset om det handler om hjemmeskole, unschooling eller det større spørgsmål om, hvordan man vil leve som familie.

Jeg tilbyder rådgivning, samtaler og foredrag. Jeg kalder mit arbejde grandmothering – ikke coaching i klassisk forstand, men tilstedeværelse, faglighed og konkret hjælp til at navigere i moderskabet og finde hjem til sine egne værdier.

Er jeg den rigtige til at hjælpe dig? Du kan booke en gratis afklarende samtale, så snakkes vi ved og finder ud af det.

Hør mine Podcast

Jeg deler ud af min viden og nysgerrighed om familielivet og læring i mine 3 podcast.

Læs mine seneste artikler

Bogen handler om to drenge med det samme navn nemlig Will Grayson. Bogen er set ud fra begge Will Grayson'ernes synsvinkel og kapitlerne er skiftevis…Læs mere
Jacob Martin Strid er gudsbenådet i at udfolde sig i sproget på en måde, der både er sjov og opbyggelig på en tolerant og livs-elskende måde. Hans su…Læs mere
Albertes sangbog er et mægtig fint udvalg af børnesange og for en gangs skyld er CDen virkelig god, rummer tyve af sangene - ikke dem alle sammen. Me…Læs mere
Pæren er en virkelig hyggelig bog, illustratoinerne er smukke og kan hygges over i timevis, uden man overhovdet får læst teksten. Det er godt, bogen …Læs mere
Den her børnebibel er min favorit af to grunde. For det første, er Susanne Krages illustrationer helt fantastiske, for det andet er sangene så evigt …Læs mere
Jeg synes bestemt, helt sikkert, man bør have den på hylden. Meget gerne sammen med nogle af alle de andre gode børnebibeler, der er derude. Det ER t…Læs mere
Se, dette er en bog efter SpeltMamas hovede. Det er mit evige mantra, når børnene ikke kan finde et eller andet, at de bare skal rydde op, så dukker …Læs mere
Halfdans ABC er en klassiker, og Halfdans sproglege er altid og evigt vidunderlige, forskellige, fjollede, sjælfulde. Illustrationerne i denne bog ha…Læs mere
Lille frø er en virkelig kærlig bog. En fin og fængslende historie, der handler om at være sig selv og høre sammen. Og om at finde sit livs talent. E…Læs mere