Tilbage

Lav helse-lækkerier til læselounge ved brændeovnen

Cecilie Conrad·17/11-2016

Hygge ved brændeovnen

Vi er holdt op med at se film og spille computer hjemme i familien Spelt. Helt og fuldkomment. Vi har truffet mange 'anderledes' beslutninger i vores familie: unschooling er nok det mest radikale, men der er nu en lang liste alligevel. Her i vintermørket hygger vi om eftermiddagen foran brændeovnen, glor på ilden og læser og syr og strikker og leger, og roen derinde efter en god tur med hunden ude i kulden passer lige til kalorier og the. Her er to opskrifter på noget dejligt, vi spiser om eftermiddagen. Når det er lidt mere avanceret end pistacienødder og gulerødder.

Daddel-trillekager med sommerstemning

kuglekager2

  • 2 mellemstore gulerødder skåret i mindre stykker
  • 1/2 cup mandler/græskarkerner/solsikkefrø (jeg bruger en tilfældig blanding af, hvad jeg har)
  • 10 dadler uden sten, bruger Biogans eller Medjoul
  • 1 cup kokosmel
  • 2 teskeer økologisk hindbærpulver
  • 2 teskeer blåbærpulver
  • 2 teskeer hybenpulver
  • en anelse Himmalayasalt

"Puls" det hele i en foodprocesser 10-20 gange, til det er knust lidt og kør derefter, til der er en masse, som kan samles til kugler. Jeg smadrer det ikke totalt, kan godt lide lidt knas.

Trilles til kugler som rulles i kokosmel, hvis man vil.

Kuglekager i efteråret: med Hokkaido og honning

kuglekager

  • 2 mellemstore gulerødder
  • 1/2 bagt Hokkaido, (befriet for kerner og skåret i mindre stykker og smurt med en anelse olivenolie, bagt v 150 grader til mørt) - med skal og det hele
  • 1 cup blandede nødder
  • 2 cups kokosmel
  • 20 dadler
  • 1 cup havregryn
  • lidt Himmalayasalt
  • en stor skefuld rå honning
  • 1/4 cup kokosmousse (man kan godt bruge kokosolie, så lidt mindre)
  • 1/8 cup kakao

Som før ... "Puls" det hele i en foodprocesser 10-20 gange, til det er knust lidt og kør derefter, til der er en masse, som kan trilles til kugler i kokosmel, hvis man vil.

Vi hygger os gevaldigt med det og har til gengæld ikke brug for modellervoks.

Med kærlighed

Cecilie-Underskrift-300x133

Cecilie Conrad


Oprindeligt publiceret på CecilieConrad.com - Nu er alle mine danske blogindlæg samlet på CecilieConrad.dk

Rådgivning, samtaler, artikler, og podcast om familieliv og læring

Hej, jeg hedder Cecilie Conrad og jeg er uddannet psykolog, mor til fire, radikal unschooler og fuldtidsrejsende. Jeg har levet med unschooling i over et årti og hjælper andre familier med at finde deres egen vej – uanset om det handler om hjemmeskole, unschooling eller det større spørgsmål om, hvordan man vil leve som familie.

Jeg tilbyder rådgivning, samtaler og foredrag. Jeg kalder mit arbejde grandmothering – ikke coaching i klassisk forstand, men tilstedeværelse, faglighed og konkret hjælp til at navigere i moderskabet og finde hjem til sine egne værdier.

Er jeg den rigtige til at hjælpe dig? Du kan booke en gratis afklarende samtale, så snakkes vi ved og finder ud af det.

Hør mine Podcast

Jeg deler ud af min viden og nysgerrighed om familielivet og læring i mine 3 podcast.

Læs mine seneste artikler

"Ja, vi har altså været ret dårlige til det der med at få børnene ud af soveværelset". Denne sætning fik mig til at skrive en artikel om hvordan vi s…Læs mere
Nørrebros nationalret, falaflen, burde ophøjes til lov: indføres som daglig skolemad, nu vi alligevel skal have det der skolemad. Om ikke andet for a…Læs mere
Opdag hemmeligheden bag en lækker, hjemmelavet, sur sød chili sauce, som jeg kærligt kalder for Thaiketchup. Den er økologisk og fri for tilsætningss…Læs mere
Nyd vores opskrift på himmelsk helsepizza lavet med havre, hirse og spelt. Perfekt til en hurtig mandagsmenu, der serverer op til ni personer. Nemt, …Læs mere
Her er en helt klassisk brownieopskrift, med masser af sukker, masser af smør, masser af chokolade, næsten intet mel, godt med æg. Brownie er ikke su…Læs mere
En fredagsmenu, der passer til en travl familie med teenagere. Fra pasta og pesto til linsesuppe og Disney-sjov-lækkerier, få tips til at gøre fredag…Læs mere
Mad er mad, dessert er dessert - Mad skal indtages med glæde og sanselighed, både det sunde og gode substantielle, og det søde og sjove og dejlige. Læs mere
Lær om proteinbehov, etiske valg, og hvordan du støtter dine børns frihed til at vælge deres kost. Inkluderer personlige erfaringer og praktiske tips…Læs mere
Mandler udgør en hjørnesten i min kost. Soyamandler er superskønne, meget bedre end saltmandler. Mine favoritmandler, er Nanas soyamandler - her er h…Læs mere