Så smukt er der udenfor el Soplao grotten, man fatter det knapt. Alene køreturen derhen, kaffen foran grotten med denne udsigt, burde kunne gøre enhver akut lykkelig.
Svendende hedende varmt var det også, og vi er ved at have oplevet så meget, at vores attitude er lidt Rock and Roll. Vi er temmelig snavsede, vi larmer (lidt), vi hænger ud på cafeerne og leger og roder og drikker meget kaffe. Med glæde spiser vi vores egen mad i det almindelige kaos; ikke af økonomisk nød, men fordi vi bare ikke orker mere købe-mad. Vi trænger til substans.
Jeg har skrevet lidt her til morgen om grotten, det følger her. Indrømmet - det er lidt uinspireret, men Thomas har låst min kaffe inde og jeg nænner ikke at vække ham. Så I må tage til takke.
Morgentekst
El soplaogrotten i Cantabrien, nær San vincente de la baresque, er værd at køre efter. Grotten har nogle unikke mineralformationer; forskerne ved ikke, hvad det er der sker og der står sejt måleudstyr dernede.
El soplao betyder 'et frisk pust', og er det, minearbejderne råber til hinanden, når de støder på en hule i deres arbejde. Denne enorme grotte (jeg tror faktisk, hun sagde 22 km), blev opdaget af minearbejdere for omkring 100 år siden, men de arbejdede bare videre i deres søgen efter bly. Først for 30 år siden blev minen lukket, og hulen lukket - hvad der på en eller anden måde kom til at betyde, at grotten kunne blive opdaget. Så hele denne fremvisning og forskning har kun stået på i kort tid.
Det VAR overvældende. Og meget smukt. Min hjerne havde ikke rigtig nogen kategorier til det, og derfor er det naturligvis også svært at fortælle om. Man kan se det på billeder, både vores og Thomas og dem, man kan finde på internettet. At være inde i hulen er naturligvis noget helt andet.
Det er igen det der med tiden. Disse formationer ligner lidt sne eller regn, noget som er i bevægelse og som er meget flygtigt. Og her er det noget der står næsten helt stille og som er uendelig ufattelig lang tid om at formes og forandre sig. Igen bliver kvantemekanikken og relativiteten interessant.
Liv prøvede at forklare Silke tidshorisonten i det:
- De har har været meget lang tid om at blive skabt, Silke. Det begyndte før der var mennesker.
- Så var jeg oppe i himlen!
- Ja, det er meget meget længe siden
- Så var alle mennesker jo babyer!
... Nu skal jeg pakke hotel-værelse ned og have kaffe - Skriver videre når ånden er over mig
Med kærlighed
Cecilie Conrad
Oprindeligt publiceret på vores gamle rejsesite ud-i-det-blå.dk - Nu er alle mine danske artikler samlet på CecilieConrad.dk
Kommentarer