Den sidste aften, vi tilbragte sammen med min søsters familie i Sverige, delte vi den sidste flaske champagne fra min mor, som vi alle mistede for fire år siden. Min søster og jeg mistede vores mor; vores børn mistede deres bedstemor; vores mænd mistede deres svigermor.
Vi tog en simpel skål for hende. Sådan håndterer vi sorgen nu. En enkelt skål. For vores mor.
Det betød meget. Det lille smil. Den tunge udånding.
Flasken var den sidste fra vores mors hjem, og min søsters mand havde taget den med. Når vores to familier tilbringer tid sammen, er det en værdifuld tid for os. Der er ikke meget spændende at sige om de ting vi lavede: Brætspillene, tegningerne, svensk børne-tv fra halvfjerdserne, udforskningen af gammel teknologi i huset, den lille gåtur, endnu en dukkert i søen, madlavningen og rengøringen, arbejdet med hundene, samtalerne, spiloplevelserne.
Det er ikke et Stort Eventyr.
Men det er det nu alligevel.
Det er det største eventyr af dem alle.
Det er kærligheden i dagligdagen
At leve i dyb forbindelse med hinanden, som betyder verden for en. Vores elskede. Kostbare øjeblikke. Min kærlighed til min søsters familie er lige så dyb som den, jeg har til min egen, og hver eneste lille interaktion, vi får lov til at have, er som en perle - en helligdom jeg gemmer i mit hjerte.
Tiden vi deler. Selv sorgen som vi deler.
At dele en flaske champagne midt i hvad der ligner en almindeligt kaotisk dag med ti mennesker og tre hunde i et hus, virker som ingenting.
Tværtimod er det alt.
Lys og kærlighed
Cecilie Conrad
Tak fordi du læser med
Jeg vil elske at høre fra dig. Lytte til dine tanker og refleksioner - eller ros :) Det er ofte følelsesladet at dele vores liv på denne måde, og vi bliver meget glade, når vi får feedback fra jer der læser med. Så du er meget velkommen til at dele en kommentar nedenfor 😋
Kommentarer