Min svigermor har en smuk have fuld af roser. Samme dag som vi forlod Sjælland, tilbragte vi morgenen med min mands forældre, for at sige farvel. Roserne er frodige, smukke og vilde, og vi nød dem, ligesom vi nød selskabet af vores kære, solskinnet - og roserne.
Roser er skønne, men hvorfor have dem i haven? Der er så mange blomster derude, vidunderlige, blomstrende og farverige og nemme at dyrke. Roser er skrøbelige, sårbare og unikke. De tager tid; de kræver færdighed at dyrke; de kræver indsats, de kræver fornemmelse.
Mennesker har avlet roser i lang tid, og som familie nyder vi dem. Vi standser op for at dufte til dem, betragte dem og tage billeder af dem. At blive inviteret ind i en rosenhave er en smuk ting, en ære. Når vi går rundt blandt roserne, går vi rundt om en utrolig bedrift; timer brugt på at skabe skønhed.
Hvis man kun tænker rationelt kan det virke skørt at dyrke roser. Alligevel er roser vigtigere end fornuft. Roser - alle sammen - er stor påmindelse om, hvad der virkelig er vigtigt, om hvor komplekst livet er, og om vigtigheden af at stoppe op for at nyde og værdsætte kærlighed og skønhed, når det er muligt.
Så vi stoppede op for at nyde min svigermors roser og selskabet af mine børns bedsteforældre, og som en bonus: Mine svigerforældre havde en ven, der besøgte dem fra USA, et venligt og inspirerende intelligent menneske, som vi også sætter stor pris på.
Det er aldrig rigtig sjovt at sige farvel til dem vi elsker. Men vi gjorde det. Sagde vores farvel og begav os ud for at gøre vores camoer klar til en 100-dages roadtrip, der startede samme aften.
Lys og kærlighed
Cecilie Conrad
Tak fordi du læser med
Jeg vil elske at høre fra dig. Lytte til dine tanker og refleksioner - eller ros :) Det er ofte følelsesladet at dele vores liv på denne måde, og vi bliver meget glade, når vi får feedback fra jer der læser med. Så du er meget velkommen til at dele en kommentar nedenfor 😋
Kommentarer