Godnat, Alfons Åberg af Gunilla Bergström

Det fantastiske ved Alfons Åberg universet er, at det formår at handle om ånd. På allersmukkeste vis formår Gunilla Bergstrøm at sætte en god historie på børnenes univers. Ikke at alle børns universer er ens, slet ikke, men der er dog en stemning og en særlig indre logik, en forbindelse mellem legen og følelseslivet, udviklinger og fantasi, som hører mere ti i barndommens land, end i de voksnes mere strømlinede tænkning.

Illustrationerne er konstrueret med en kombination af tegning, kollage og fotografi og det fungerer rigtig godt. Skaber en unik stemning, der er mægtig fin. Bøgerne begynder, når Alfons er fire år og i de sidste er han blevet syv. Mange af dem kradser lidt, det er ikke små hyggelige historier om kattekillinger, det er nogle gange historier om det, der er svært. Alfons lever sammen med sin far, der er ingen mor og der er heller ingen forklaring på dét. En mægtig fin detalje, synes jeg, som beskriver det at en familie på to personer er en fuldgyldig familie. I like. 

I denne bog vil Alfons Åberg ikke sove, og finder på det ene efter det andet. Historien er sjov, selvom den ikke er genkendelig for en samsovningsfamilie som vores. Vi synes den er vældig morsom, fordi den netop illustrerer, alle de mange dybereliggende gode grunde til at sove sammen med sine børn.  Alfons Åberg har i hvert fald tydeligvis ikke lyst til at falde i søvn for sig selv. 

Aldersgruppe: Man kan læse Alfons for de alleryngste. Jeg læser dem for børn ned til to år, måske ikke al teksten, måske lidt mere billedesnak, og så lige så stille indføre selve højtlæsnings-tonen og teksten. Godnat, Alfons Åberg er sådan en gentagelseshistorie, som små børn helt sikkert sagtens kan lytte med på. 

Læs evt også min samsovning: Sover du i smug sammen med dine børn?