Tilbage

Tankerne bag at rejse ud i det blå

Cecilie Conrad·07/05-2012

I år har vi muligheden for at gennemføre en længere rejse hele familien. Baggrunden er både barsk, mirakuløs og utrolig. Og en anden historie. Men vi har muligheden, og vi har besluttet at gribe den. Her vil vi fortælle hvorfor.

At trække stikket ud af sit liv i tre måneder, for at leve On The Road, er en meget speciel mental øvelse. Jo længere, vi bevæger os i processen, jo mere omfattende viser det sig at være. At give slip på hverdagen er kompliceret og arbejdskrævende.

Vi gør det for at opleve Europa om sommeren. Skiftende landskaber, planter, sprog, gastronomier, insekter, vejrforhold, butikker, stemninger, dufte og lyde vil berige vores forståelse for vores eget kontinent, vores klode; den utrolige virkelighed, vi lever i. Men vi gør det også af mange andre grunde:

Vi gør det, fordi vi elsker at være sammen. Og væk fra hverdagen, er man sammen på en helt anden måde. Der er så utrolig meget nærvær i et stop på en parkeringsplads, foralediget af et køresygt barn eller tørst eller noget andet. Vi leger en løbe-leg, ser på en græstot, en gammel mand, et skilt, en sky og glemmer det aldrig. Vi ser hinanden dybt i øjnene, taler sammen og forstår os selv og hinanden i nye horisonter, i berigende og inspirerende detaljer. Det er Nuets Kraft, Mindfullness, Nærvær på højt plan. Og ganske gratis.

Vi gør det, fordi vi ønsker en mental udluftning. Vi ønsker at af-lære en masse vane-adfærd og vane-tænkning, forestillinger og luftkasteller - skøre konstruktioner af nødvendighed, man spinder sig selv dybere og dybere ind i. Behøver vi tallerkener, sofaer, espressokaffe? Behøver vi rugbrød, samtalekøkken, tv? Hvad er nødvendigt, hvad er nok, hvad er dejligt, hvad er muligt? Rejsen skal ikke være en rejse i det muliges kunst, for vi har en helt fast regel efter mor her overlevede en kræftsygdom: Hver eneste dag skal være en god dag. Så snarere: Det skønnes kunst.

Vi gør det for at pleje vores bånd, for at brygge en masse af den lim, der binder en kernefamilie sammen: Fælles tid, fælles historier, fælles oplevelser, fælles løsninger. Vi er skøre og skæve barfodshippier herhjemme og vi æææælsker fællesskaber af alle mulige slags - og vi tror på, at vores kernefamiliefællesskab er en meget væsentlig klippegrund, vi alle seks skal bygge vores tilværelses slotte på. Derfor er det af afgørende betydning for os at være sammen og at pleje det at være sammen. Rejsen vil hjælpe os til dette. Især nu, hvor vores ældste barn er blevet teenager, og begynder at have et dybt engagement i en tilværelse, resten af familien ikke er del af.

Vi gør det for at lære at leve. Vi tror på, at der er utrolig mange erkendelser, vi ikke engang kan forestille os, som vil komme til os på det eksistentielle plan, mens vi bevæger os rundt i denne fantastiske og udfordrende verden.

Vi gør det for sjov, fordi forandring fryder. Fordi vi helt sikkert nok skal nå alt det andet, hvis vi får lov at leve godt og længe: Vi skal nok nå at se Disneysjov, at sidde i sofaen, slå søm i væggen, gå på arbejde og gå i skole, at cykle ind til city og se på springvand, at øve os i at kaste og gribe en bold. Men at køre rundt i Pyreneerne i vild varme med fire unger og se bjerge og lede efter brød; det kræver at vi kaster os ud i det og kører ud i det blå. 

Med kærlighed

Cecilie-Underskrift-300x133

Cecilie Conrad


Oprindeligt publiceret på vores gamle rejsesite ud-i-det-blå.dk som nu er lukket ned - Se alle artikler fra det site her

Rådgivning, samtaler, artikler, og podcast om familieliv og læring

Hej, jeg hedder Cecilie Conrad og jeg er uddannet psykolog, mor til fire, radikal unschooler og fuldtidsrejsende. Jeg har levet med unschooling i over et årti og hjælper andre familier med at finde deres egen vej – uanset om det handler om hjemmeskole, unschooling eller det større spørgsmål om, hvordan man vil leve som familie.

Jeg tilbyder rådgivning, samtaler og foredrag. Jeg kalder mit arbejde grandmothering – ikke coaching i klassisk forstand, men tilstedeværelse, faglighed og konkret hjælp til at navigere i moderskabet og finde hjem til sine egne værdier.

Er jeg den rigtige til at hjælpe dig? Du kan booke en gratis afklarende samtale, så snakkes vi ved og finder ud af det.

Hør mine Podcast

Jeg deler ud af min viden og nysgerrighed om familielivet og læring i mine 3 podcast.

Læs mine seneste artikler

Sidste år, lige omkring denne tid, kom vi IKKE til England. Papirarbejdet var ikke i orden - vores ene hund havde mistet sin identifikations chip. Vi…Læs mere
Sidste nat i Calais - Vi gik med morgenkaffen hele vejen til ud til vandet - der var lavvande og man skulle gå langt før vi kunne dyppe os i det køli…Læs mere
Jeg er usikker på, hvorfor jeg fortsætter med at skrive disse små historier om vores rejser. Nogle dage føles det som en unødvendig byrde. At offentl…Læs mere
Alle de små ting. De små ting, der faktisk er store. Vores dag var fyldt med små ting. Hele dagen langt og meget langt ind i den sene aften. Sådan g…Læs mere
Denne gang havde vi en plan! Ingen høj musik, ingen store folkemængder. Vi gik ud for at se Gentfest, men fokus var at finde gadekunstnere, gademusik…Læs mere
En smuk dag, en af dem hvor man tror, man går efter én ting, men eventyret består af alle de andre ting. Som det så ofte sker. Læs mere
Marjan er søster til en ven, vi har i El Vendrell, hvor vi har tilbragt så meget tid med vores bus og Mon La Bassa gennem årene. Hun har altid sagt: …Læs mere
Når man bor i en van så er vejret vigtigt - og regnen definerede igen dagsordenen: Regnen stod ned, så vi kunne ligeså godt køre mod Gent i Belgien. …Læs mere
Vi besøgte videnskabsmuseet Universum i Bremen. Det er virkelig et fantastisk sted, men der var én lille ulempe - manglen på ilt! Ville de ikke være …Læs mere