En kærlighedserklæring til Brune ris

Mine damer og herrer!

Brune ris er ikonet på helse-hippiemad, og mange mennesker hader af den grund brune ris. Børn gider ikke have brune ris, og voksne synes brune ris er hårde, besværlige, kedelige, helse-agtige og noget man spiser for at tabe sig.

I halvfjerserne var Riskuren et stort og omsig-gribende flip i helsekredse (tro mig, vi var omkring den flere gange i min barndom), og måske også derfor forbindes brune ris med en masse fravalg og frelsthed. Men mest af alt, tror jeg brune ris er upopulære, fordi dem man kan få i supermarkederne (særlig de billige i lavprissupermarkederne) er nogle virkelig dårlige ris, som faktisk *er* meget hårde og ufordøjelige og både har konsistens og smag lidt som granuleret plastic.

Derfor vil jeg slå et slag for brune ris. De "rigtige" brune ris er noget af det mest saliggørende - i min verden. Husk at sundhed er indviduelt og alle mennesker skal mærke efter, hvad egen krop kalder på. Men - hvis man vil give brune ris et skud, eller måske endda sådan en anelse kan lide de billige supermarkeds (plastic)ris, så lyt med her.

Korte brune ris kan erhverves i helsekostbutikker. Urtekram har dem (vistnok, jeg ved ikke helt om de er på vej ud) og Rømer har de bedste. De er langt dyrere, koster 30 - 40 kr kiloet. Jeg er ligeglad, jeg synes stadig brune ris er mad som jeg har råd til og som i høj grad er alle pengene værd. Disse ris har en langt bedre balance, bedre smag, bedre konsistens og er evig saliggørende både for smagsløg og mit helbred. Og selvom sundhed i sandhed er individuelt, mener jeg mig sikker på, at der findes mange andre mennesker for hvem noget tilsvarende er gældende. 

Kogevejledning

0,5 L korte brune ris.

Korte brune ris skal ikke skylles lige så meget, som hvide ris - men jeg skyller dem da lige. Ned i gryden med dem, masser af vand, rod rundt. Når jeg hælder vandet fra, bruger jeg en sigte for at være sikker på, at der ikke er så meget tilbage, at jeg får kogt mine ris i for meget vand (så de bliver splattede og klistrede). Brune ris skal koge i dobbelt mængde vand, så jeg kommer en liter vand i gryden bagefter og koger dem. Når vandet koger, skruer jeg ned, og når vandet er væk, slukker jeg. Det tager ca et kvarter - men nogle gange tager det 25 minutter. Man må holde øje. Jeg lader risene stå i gryden i 20 minutter, inden jeg vælter dem ud på et stort fad, så de kan dampe af uden at klistre sammen. Med mindre de skal serveres med det samme.

Kolde, kogte brune ris er en fornøjelse. Med salt og sesam. Med lidt broccoli eller andre dampede grønsager. I sig selv. Lunet i en ret man alligevel laver. Kolde, kogte brune ris holder sig lækrest udenor køleskab, så afhængig af tempereaturen kan man vælge at lade være med at komme dem på køl. Jeg plejer at lade dem være fremme et døgns tid (hvorefter de oftest er spist), lidt mere om vinteren, lidt mindre om sommeren.

Jeg ved godt LCHF er det store mode-flip indenfor kost, og ris dermed er ude af sundhedsbilledet. Men brune ris vil nok altid være i centrum af min sundhed. Og salighed. Jeg har udviklet en obskur fødevareintolerance (overfor glutamat), og har derfor brug for nem madpakke og hurtig løsning som ikke er ostemad, og her er det en redningsplanke at have kogte brune ris på lager.

Næringsindhold for brune ris (tallene er formentlig for tørre, rå ris - så man må sænke alle tal noget, når risen er kogt) pr 100g: 9g protein (ret godt sammeholdt med at kød kun har ca 20g), 2,9g fedt, 76,6 g kulhydrat. Desuden er der godt med Evitamin og gode Bvitaminer, samt det så savnede magnesium (119mg), fosfor (250mg) og calcium (11mg). Så vidt, jeg har forstået, har de fleste mennesker i den vestlige verden magnesium-mangel, hvad der driver os til alle mulige problemer med vægt, søvn, humør, stress. Det skyldes overforarbejdning af vores fødevarer, hvor netop disse små mineral-stoffer bliver trukket ud af maden. Især sukker og hvede kommer fra naturens hånd med en god portion magnesium, som forsvinder ved forarbejdning - somehow (jeg er altså ikke helt klar over hvordan) og det sørgelige er, at vi forbruger disse mineraler når vi nedbryder disse fødevarer - og dermed kommer vi i underskud. Så. Hvis ikke for andet, så spis brune ris for at få nok magnesium.

Ellers spis dem, fordi de smager vildt godt.

Med kærlighed

Cecilie Conrad

Tak fordi du læser med

Jeg skriver for at dele vores erfaringer og vores perspektiv, og vil elske at høre, hvad du tænker. Skriv endelig til mig i kommentarfeltet, i en personlig e-mail eller en tekstbesked – det du foretrækker. Det bringer megen glæde, når vi hører fra læsere. Tak og må solen skinne på din vej.

Oprindeligt publiceret på min gamle blog SpeltMor.dk som nu er lukket ned - Se alle artikler fra SpeltMor.dk her