Tilbage

Hjemmelavet salatdressing - Den aller-aller bedste i hele verden

Cecilie Conrad·09/01-2013

 

Selvfølgelig er salatdressing-preferencer subjektive. Selvfølgelig. Og dog tager den her kejler hver eneste gang, den er bare SÅ god. Jeg kalder den Tine-dressing, fordi jeg lærte den som ganske ung af en meget meget inspirerende mor-erstatnigns-agtig kvinde, jeg kendte, som hed Tine. Tak Tine.

Nu skal den gives videre i al sin enkelthed. Man kan justere syren ved at komme halvdelen af citronsaften i, og smage om man kan lide den. Jeg kan godt lide megen citronsaft. Og så skal den jo have smæk på, så den også smager af noget, når den bliver blandet med varme og kolde grøntsager, ris, lune kartofler, bønner, linser. Man skal huske, hvis man bruger den på råkost, at der er megen salt i soya og derfor kan den trække en del væske ud af grønsagerne, hvis man marinerer dem længe. Især slemt med gulerødder, synes jeg. Til gengæld klæder det al kål, især hvidkål at marinere i denne dressing et døgns tid, inden man bygger videre på sin salat. 

Et andet godt trick er det med at blande dressingen med en eller to af ingredienserne, inden man laver sin salat færdig. Så bliver den bedre fordelt. Hvis man vil have ris, bønner eller linser i sin salat, er det mægtig dejligt at komme dem varme ned i dressingen og holde det lidt i bevægelse, mens de køler ned. Så suger de smag til sig og bliver rigtig rigtig dejlige. Jeg blander dressingen i bunden af en stor skål og hælder resten ovenpå efterhånden som jeg har kogt, snittet, blancheret, svitset. Jeg dypper også med glæde brød i den her blanding. Mmmmm.

Okay - here it comes - Stor mængde / lille mængde

  • 1 d / 2 spsk. soya, genuine tamari er min favorit. I hvert fald IKKE noget billigt pjask, vel. Soyaen skal smage godt i sig selv. Hvis man bruger en 'tynd' soya, kan dressingen godt blive lidt pjasket. Men genuine tamari er bestemt ikke alles favorit. 
  • 1 dl / 2 spsk olivenolie eller smagsneutral olie som man nu foretrækker det og det passer med øvrige ingredienser. 
  • saft af 1 / 1kvart citron
  • 2-6 / 1 fed hvidløg som det nu kan passe

Det er altså bare rigtig godt. Men det har jeg sagt. På den her dressing kan man bygge varianter. Lidt æbleeddike i stedet for noget af citronen. Lidt chilli. Lidt flydende honning, lidt saft af revet ingefær, lidt stødt koriander, lidt anis. Ja. Her er det jo lovligt at være kreativ selv og stoppe det i salaten, man foretrækker. Men jeg sværger! Det er den bedste dressing i sig selv, går til næsten hvad som helst.

God appetit.

Med kærlighed

Cecilie-Underskrift-300x133

Cecilie Conrad


Tak fordi du læser med

Jeg skriver for at dele vores erfaringer og vores perspektiv, og vil elske at høre, hvad du tænker. Skriv endelig til mig i kommentarfeltet, i en personlig e-mail eller en tekstbesked – det du foretrækker. Det bringer megen glæde, når vi hører fra læsere. Tak og må solen skinne på din vej.

Update 2023: Vegansk og Glutenfri

Livet er langt og vi er i en konstant udvikling som mennesker - vi har de sidste mange år levet vegansk og glutenfrit men har valgt at lade alle vores gamle opskrifter være online så de kan komme andre til glæde - Man kan ikke redigere sin fortid :)

Oprindeligt publiceret på min gamle blog SpeltMor.dk som nu er lukket ned - Se alle artikler fra SpeltMor.dk her

Rådgivning, samtaler, artikler, og podcast om familieliv og læring

Hej, jeg hedder Cecilie Conrad og jeg er uddannet psykolog, mor til fire, radikal unschooler og fuldtidsrejsende. Jeg har levet med unschooling i over et årti og hjælper andre familier med at finde deres egen vej – uanset om det handler om hjemmeskole, unschooling eller det større spørgsmål om, hvordan man vil leve som familie.

Jeg tilbyder rådgivning, samtaler og foredrag. Jeg kalder mit arbejde grandmothering – ikke coaching i klassisk forstand, men tilstedeværelse, faglighed og konkret hjælp til at navigere i moderskabet og finde hjem til sine egne værdier.

Er jeg den rigtige til at hjælpe dig? Du kan booke en gratis afklarende samtale, så snakkes vi ved og finder ud af det.

Hør mine Podcast

Jeg deler ud af min viden og nysgerrighed om familielivet og læring i mine 3 podcast.

Læs mine seneste artikler

Sidste år, lige omkring denne tid, kom vi IKKE til England. Papirarbejdet var ikke i orden - vores ene hund havde mistet sin identifikations chip. Vi…Læs mere
Sidste nat i Calais - Vi gik med morgenkaffen hele vejen til ud til vandet - der var lavvande og man skulle gå langt før vi kunne dyppe os i det køli…Læs mere
Jeg er usikker på, hvorfor jeg fortsætter med at skrive disse små historier om vores rejser. Nogle dage føles det som en unødvendig byrde. At offentl…Læs mere
Alle de små ting. De små ting, der faktisk er store. Vores dag var fyldt med små ting. Hele dagen langt og meget langt ind i den sene aften. Sådan g…Læs mere
Denne gang havde vi en plan! Ingen høj musik, ingen store folkemængder. Vi gik ud for at se Gentfest, men fokus var at finde gadekunstnere, gademusik…Læs mere
En smuk dag, en af dem hvor man tror, man går efter én ting, men eventyret består af alle de andre ting. Som det så ofte sker. Læs mere
Marjan er søster til en ven, vi har i El Vendrell, hvor vi har tilbragt så meget tid med vores bus og Mon La Bassa gennem årene. Hun har altid sagt: …Læs mere
Når man bor i en van så er vejret vigtigt - og regnen definerede igen dagsordenen: Regnen stod ned, så vi kunne ligeså godt køre mod Gent i Belgien. …Læs mere
Vi besøgte videnskabsmuseet Universum i Bremen. Det er virkelig et fantastisk sted, men der var én lille ulempe - manglen på ilt! Ville de ikke være …Læs mere