Tilbage

Hjemmelavet hårkur med avocado

Cecilie Conrad·05/03-2013

 

Håndholdt hårkur for hippier og deres børn.

Her kommer opskrift og metode til at få håret blødt og lækkert igen efter vinterkulden, frosten, fjernvarmen og træthedens dyne, som nu - endelig - rives af os af den bragende forårssol. Velkommen til snask og lækkert hår.

En avocado, en ds/brik kokosmælk, en banan. 

Befri avocado for skal og sten. Den må godt være godt moden, også stødt, hvis det er - men ikke fordærvet naturligvis. Skræl bananen, som ligeledes også gerne må være helt, helt moden (brune pletter udenpå). Si kokosmælken (som du ikke har rystet), så det kun er det rigtig fedtetde hvide snask, der kommer i hårkuren. Mix det hele; det er lettest i en køkkenmaskine. Kan også gøres med blender eller en gaffel.

Vi kommer kuren i tørt hår, sætter håret op i en knold og sætter en badehætte over, så det ikke tørrer ud. Mindst en halv time, gerne hele dagen - det er ikke så vigtigt. Så nøjs vi med at skylle og har lækkert hår, som måske det første døgn er lidt tungt, indtil alle de gode olier og diverse er trængt ind i håret. 

Vi plejer håret med en svinehårbørste, som langsomt trækker kuren ned i spidserne, hvor der skal bruges mere, end man rigtig kan få i i første omgang. Altså reder vi hår en hel del det første døgn for at trække olierne ned mod spidserne. Hvis man slet ikke kan holde ud at have halvfedtet hår, kan man bare vaske det med shampoo med det samme efter kuren, eller nøjes med kur i de tørre spidser. Ellers kan man - som vi - vente med at vaske hår til dagen efter eller som det nu kan passe. Pas på med ikke at overdrive shampoo; sæben skal blot lige bryde overfladen på olien, så kan varmt vand klare resten af arbejdet. 

Man har jo lov at eksperimentere præcis som man vil, og jeg kan anbefale mandelolie, arganolie, espressokaffe, lidt citrussaft, honning, æggeblomme. Men ærlig talt: Den her med avocado, kokos og banan er rigtig god. Kan man ikke lide bananer, skal man nok udelade den, da håret dufter af banan i nogle dage. 

Det her handler jo også om at lege med maden, at eksperimentere og gå på opdagelse både i naturen, i køkkenskabene og ikke mindst i sin intuition: At forsøge at trænge ind til en dyb fornemmelse af, hvad kroppen kalder på. At tage en dejlig hårkur sammen med sine børn er sjovt, snasket, nærværende, og opbyggende på mange planer. Og husk nu at være lidt ligeglad med at skylle det hele ud, hvis ungerne hader det. Det skal være rart, det skal være sjovt, det handler om at være i sin værende glæde og i respekten for store og små kroppe - som lige nu just er kommet gennem endnu en kold, mørk nordisk vinter og som trænger til at den energi, som vender tilbage med lyset, først og fremmest bruges på at bygge op i et kærligt nærvær. 

Ja, ja. Kald mig blot barfodshippie. 

Med kærlighed

Cecilie-Underskrift-300x133

Cecilie Conrad


Oprindeligt publiceret på min gamle blog SpeltMor.dk som nu er lukket ned - Se alle artikler fra SpeltMor.dk her

Rådgivning, samtaler, artikler, og podcast om familieliv og læring

Hej, jeg hedder Cecilie Conrad og jeg er uddannet psykolog, mor til fire, radikal unschooler og fuldtidsrejsende. Jeg har levet med unschooling i over et årti og hjælper andre familier med at finde deres egen vej – uanset om det handler om hjemmeskole, unschooling eller det større spørgsmål om, hvordan man vil leve som familie.

Jeg tilbyder rådgivning, samtaler og foredrag. Jeg kalder mit arbejde grandmothering – ikke coaching i klassisk forstand, men tilstedeværelse, faglighed og konkret hjælp til at navigere i moderskabet og finde hjem til sine egne værdier.

Er jeg den rigtige til at hjælpe dig? Du kan booke en gratis afklarende samtale, så snakkes vi ved og finder ud af det.

Hør mine Podcast

Jeg deler ud af min viden og nysgerrighed om familielivet og læring i mine 3 podcast.

Læs mine seneste artikler

Kernen i vores nomadiske livsstil er at bevæge sig videre. Ofte, når vi tager et sted hen, føler vi, at den tildelte tid til stedet og menneskene er …Læs mere
Vores børn er ikke afhængige af et socialt miljø præget af: A) mangel på tillid til voksne (fordi de altid har en dagsorden og ikke stoler på dig) B)…Læs mere
Synkronicitetsbegrebet har altid været en fest i mit hovede. Præcis som Janet sagde dagen før: “Everything matters!” At være opmærksom på synkronicit…Læs mere
Everything matters. I virkeligheden er dét jo en velsignelse. Det betyder, at alt hvad vi gør, betyder noget og at vi kan gøre noget ved alting ved a…Læs mere
Følelser er et rigtig godt system til guidance. Når vi har fred indeni er alt godt, når vi er energetiske og spændt, er der noget der kalder som er r…Læs mere
Det at have et klart og stærkt værdisystem og klare mål gør det meget meget lettere at “gå glip” af noget som foregår lige omkring mig. Der er ikke n…Læs mere
Inden vi tog afsted vidste vi ikke at vi ville blive vilde med co-living. I starten virkede det underligt at flytte ind hos andre mennesker, men se -…Læs mere
En af de store fordele ved nomadelivet er faktisk at vi tit er kort de steder vi er. Det holder os vågne. Det faktum, at vi ikke bliver længe et sted…Læs mere
Det er interessant, hvordan vores liv udfolder sig; vores hjemmebase flytter sig rundt; vi føler os komfortable og glade, når vi har samlet vores ene…Læs mere