Tilbage

En dag til at nulstille balancerne | Dag 185 af min 2023 Journal

Cecilie Conrad·04/07-2023

 

Det var overraskende, hvor trætte vi var, da vi ankom til familien Attwoods' hjem. Vi vågnede op i deres smukke have med æbletræer, roser og en frodig grøn græsplæne, fuglesang og en fristende pool, der ventede på os. Så dejligt at vi kunne have sprunget rundt, ivrige efter at tilbringe dagene med vores venner her.

Ivrige efter at tilbringe dagene med vores venner, i stedet var vi trætte og gik næsten i stå. Vi havde brug for at nulstille.

Vi føler os trygge og elskede her, så vi tillader os selv at være helt afslappede. Det er en del af forklaringen. Samtidig er jeg sikker på, at vi havde tømt vores indre energibank i løbet af den sidste uge i Danmark. Hele familien, måske bortset fra min mand, oplevede vi en enorm træthed ved ankomsten.

Er det okay at være så trætte?

Heldigvis planlægger vi at blive en uge, så følelsen af knaphed og det-skal-være-lige-nu er ikke en del af denne tid, hvilket måske er grunden til, at vi har det så godt. Det ER en god træthed. En træthed fyldt med lyst til at lave yoga, meditation, smoothies, sove, massage, organisere, lave sunde afbalancerede måltider.

Denne træthed skulle bare accepteres, og vi nød at gøre tingene slow. Badede vores fødder, svømmede i poolen, sov i græsset.

En af de store fordele ved nomadelivet er faktisk at vi tit er kort de steder vi er. Det holder os vågne.

Det faktum, at vi ikke bliver længe et sted, gør det altid presserende at prioritere og huske at gøre det vigtigste først.

Vi kan ikke narre os selv; vi er nødt til at gøre det, der står øverst på listen.

Dette er samtidig en af de store ulemper. Især når vi rejser hurtigt og flytter os flere gange på en uge. Selvom vi har friheden til at lave "ingenting", hvis vi vil, efterlader knapheden os nogle gange under for meget pres for at få tingene gjort. 

Vi drøftede, hvordan vi kan planlægge med plads til "ingenting", og fandt ikke en løsning udover det åbenlyse: At sætte farten ned. Der er ingen fortrydelser, kun justeringer, og denne "nulstillings-dag" var lige så smuk som de store eventyrsdage.

Vi nød det.

Lys og kærlighed

Cecilie-Underskrift-300x133

Cecilie Conrad

Tak fordi du læser med
Jeg vil elske at høre fra dig. Lytte til dine tanker og refleksioner - eller ros :) Det er ofte følelsesladet at dele vores liv på denne måde, og vi bliver meget glade, når vi får feedback fra jer der læser med. Så du er meget velkommen til at dele en kommentar nedenfor 😋

Rådgivning, samtaler, artikler, og podcast om familieliv og læring

Hej, jeg hedder Cecilie Conrad og jeg er uddannet psykolog, mor til fire, radikal unschooler og fuldtidsrejsende. Jeg har levet med unschooling i over et årti og hjælper andre familier med at finde deres egen vej – uanset om det handler om hjemmeskole, unschooling eller det større spørgsmål om, hvordan man vil leve som familie.

Jeg tilbyder rådgivning, samtaler og foredrag. Jeg kalder mit arbejde grandmothering – ikke coaching i klassisk forstand, men tilstedeværelse, faglighed og konkret hjælp til at navigere i moderskabet og finde hjem til sine egne værdier.

Er jeg den rigtige til at hjælpe dig? Du kan booke en gratis afklarende samtale, så snakkes vi ved og finder ud af det.

Hør mine Podcast

Jeg deler ud af min viden og nysgerrighed om familielivet og læring i mine 3 podcast.

Læs mine seneste artikler

Man får brugt sig selv i løbet af sådan en dag. Klokken halv elleve havde vi fået morgenmad og ryddet op, og satte hele banden ud for at gå i forlyst…Læs mere
Vi bor i en nyudsprungen bøgeskov, i en Duingalow (lille hytte), på en gammel campingplads sydvest for Amsterdam. Der står et blomstrende kastanjetræ…Læs mere
Egentlig var vi på vej til IKEA troede vi. VI havde set en IKEA i Groningen, men åbentbart ikke tastet den ind på GPSen som blot ledte os videre mod …Læs mere
Vi gør det for at lære at leve. Vi tror på, at der er utrolig mange erkendelser, vi ikke engang kan forestille os, som vil komme til os på det eksist…Læs mere
Det har været lidt svært hos Marie Luise og Kenn, fordi vi voksne så gerne ville voksen-snakke, og det ved man jo så godt, går ud over ens børn. Hvis…Læs mere
I går kørte vi af sted på vores Store Rejse, som vi ikke må kalde den foran ungerne, der ellers bliver for utrygge. Især Storm. Det er allerede mange…Læs mere
Katten kan strikkes af enhver der kan strikke. Kan man ikke strikke vrang, kan den godt laves i retstrik, faktisk også ret sødt. Monteringen er lidt …Læs mere
Tag med på vores rejse gennem Europa uden planer. Oplev friheden og udfordringerne ved at rejse som familien i tre måneder på vej mod Gibraltar. En f…Læs mere
Det her er et af de første hæklede dyr, og det er dén første fra Line Weggers bog 'Strikkede og hæklede dyr i lange baner', som jeg købte i 2006; sam…Læs mere