Tilbage

Den Sociale Nomade | Dag 191 af min 2023 Journal

Cecilie Conrad·10/07-2023

Et spørgsmål, vi ofte støder får, er dette: Hvad med venner?

Men, det er ikke anderledes end før vi begyndte at rejse; vores børn blev hjemmeskolet og hjemmepasset, så det var det den samme bekymring folk havde: Hvordan er børnenes sociale liv uden for skolesystemet? Og vil de nogensinde blive socialiseret?

I 2012 skrev jeg et simpelt blogindlæg om emnet "Hjemmebørn og Socialisering - Et Mærkeligt tema".

Det har været et af de mest læste blog indlæg jeg har skrevet, og jeg synes, det er på tide at skrive endnu et. Det virker nemlig reet kompliceret for mennesker at forstå hvordan livet er udenfor "Boksen".

Jeg synes, det er nødvendigt at se på, hvorfor folk stiller spørgsmålet, ud over at de kan have en ofte velmenende bekymring for vores families trivsel. Tak for det, alle sammen!

Lad os lige får det på plads: Vi har det godt. Vær ikke bekymret. Vi er glade og afbalancerede. Alle sammen.

Men lad os se det i øjnene: Spørgsmålet kommer også ud fra en forståelse af, hvor vigtige venskaber er for skolebørn og hvor vigtigt det er for dem at overleve skolemiljøet følelsesmæssigt.

Men fokuset på venner og indlæring af sociale koder baserer sig på frygten for, at barnet drukner i en sø af ensomhed, manglende selvtillid, mobning og at være en udstødt.

Det her er bare kort tekst, ikke en dybere udfoldelse af emnet, så lad mig være tydelig:

Vi har ikke det problem. Der er faktisk ingen sø at drukne i.

Vores børn er ikke afhængige af et socialt miljø præget af

A) mangel på tillid til voksne (fordi de altid har en dagsorden og ikke stoler på dig)

B) for mange andre børn, du er tvunget til at tilbringe HVER DAG med i op til NI timer.

Du bliver stærk.

Du lærer dig selv at kende.

Du vælger dine egne venner.

Og interesser.

Du har TID til dine relationer.

Jeg behøver ikke at tilbringe flere timer om dagen sammen med mine venner for at have et rigt socialt liv, og det gør mine børn heller ikke.

Som livet udfolder sig så har vi alle sammen, inklusive børnene, venner i mange lande - langvarige smukke venskaber.

Vi rejser hovedsageligt efter mennesker eller koordinerer eventyr med venner og tilbringer det meste af vores tid i fællesskab.

Der er intet problem. Overhovedet.

Lys og kærlighed

Cecilie-Underskrift-300x133

Cecilie Conrad

Tak fordi du læser med
Jeg vil elske at høre fra dig. Lytte til dine tanker og refleksioner - eller ros :) Det er ofte følelsesladet at dele vores liv på denne måde, og vi bliver meget glade, når vi får feedback fra jer der læser med. Så du er meget velkommen til at dele en kommentar nedenfor 😋

Rådgivning, samtaler, artikler, og podcast om familieliv og læring

Hej, jeg hedder Cecilie Conrad og jeg er uddannet psykolog, mor til fire, radikal unschooler og fuldtidsrejsende. Jeg har levet med unschooling i over et årti og hjælper andre familier med at finde deres egen vej – uanset om det handler om hjemmeskole, unschooling eller det større spørgsmål om, hvordan man vil leve som familie.

Jeg tilbyder rådgivning, samtaler og foredrag. Jeg kalder mit arbejde grandmothering – ikke coaching i klassisk forstand, men tilstedeværelse, faglighed og konkret hjælp til at navigere i moderskabet og finde hjem til sine egne værdier.

Er jeg den rigtige til at hjælpe dig? Du kan booke en gratis afklarende samtale, så snakkes vi ved og finder ud af det.

Hør mine Podcast

Jeg deler ud af min viden og nysgerrighed om familielivet og læring i mine 3 podcast.

Læs mine seneste artikler

Er totalt udmattet: I går: Afrika (dagstur til Tangier), i forgårds hvaler (dagstur til Tarifa + bådtur), i dag bilpakning, udtjekning af superstenet…Læs mere
'Hvis man ikke har det godt i en kø, hvor skulle man ellers have det godt' siger min superoptimist-mand, og har ret. Man mærker sin grundstemning, og…Læs mere
At besøge Tangier var lidt ligesom at komme tilbage til Tyrkiet, hvor jeg rejste rundt i nogle uger som teenager sammen med to af mine forældre og tr…Læs mere
En lille læresætning til lykke-bageriet: Livet er en proces, og man er nødt til at flytte sig hele tiden. Ja, ja - jeg kan mere lommefilosofi, og je…Læs mere
Jesper gav mig en sindssygt svær opgave: Sæt dig selv først, Cecilie - hvad har DU lyst til og brug for. Jesper mener, at en af livets vigtigste lekt…Læs mere
At sidde på bagsædet mellem to autostole kan ikke ligefrem betegnes som behageligt. Når man svinger bliver man skiftevis mast den ene vej og den ande…Læs mere
I går besøgte vi grotterne ved Nerja, meget store grotter der bevæger sig dybt ind under bjerget. Fuldstændig paradoksalt er dette liv; spejlingerne …Læs mere
Vi ville se noget mere - og endte midt i en procession - Det var folkefesten i kølvandet på religionen, fuldstændig som dagen før med fodbold på stra…Læs mere
Jeg elsker sankt hans lige så meget som jeg hader jul. Og det er meget. Jeg elsker bålene, de sene solnedgange, som begynder at være lysende smukke p…Læs mere