Tilbage

Hjemmelavet sur sød chili sauce: Lav din egen økologiske Thaiketchup

Cecilie Conrad·24/08-2012

Opdag hemmeligheden bag en lækker, hjemmelavet, sur sød chili sauce, som jeg kærligt kalder for Thaiketchup. Den er økologisk og fri for tilsætningsstoffer og fuld af smag!

Spice din mad op med hjemmelavet Thaiketchup

Sur sød chili sauce uden guarragummi, smagsforstærker, syntetisk citronsyre og aromastoffer: Det er øko-versionen af Thailands egen ketchup. Let, lækkert, næsten økologisk og meget tilfredsstillende.Vi elsker chili, men kun til de voksne (og teenageren), og der for er alle slags chili som kan tilføjes maden ved servering et hit.

Jeg er jo imod kemiske tilsætningsstoffer der ikke sådan for alvor er skabt til menneskeføde, og har gjort mig det en vane at lære at lave de ting selv, som vi virkelig elsker og hele tiden 'snyder' og køber alligevel. En af dem er Thailands svar på ketchup, den røde, søde, dejlige chili, man lige vælter over ris og grøntsager.

Når man laver den selv, kan man jo også selv bestemme, hvilken chili og hvor stærk, den skal være.

Men spar ikke på sukkeret; det er sukkeret der konserverer og det balancerer med eddiken - så det blir meget mærkeligt hvis man er sukkerforskrækket. Så må man lave kebab-chilli i stedet og spise mere mellemøsten-inspireret mad.

Ingredienser: Det du skal bruge

  • 2 dl sukker
  • 2 dl eddike, ikke noget fancy, bare en klar (øko)eddike
  • 1/4 dl vand
  • 1/4 dl fiskesauce af hæderlig kvalitet
  • 1/4 dl Nolly Prat eller anden sherry (det eneste alkohol i vores tørlagte hus, bortset fra håndsprit - ret sjovt)
  • 6 fed hvidløg, hakket eller presset som det nu passer, men ikke hele
  • 2-4 spsk knust tørret chilli, mere eller mindre afhængig af, hvor stærk man kan lide den og hvor stærk chilli man har med at gøre. Kan naturligvis også laves på frisk chilli, men det er ikke nødvendigt.
  • Desuden lidt maizena, opløst i vand, omkring 2 spsk.

Metode: Sådan laver du Thaiketchup trin-for-trin

Kog hele balladen sammen, bortset fra Maizena. Lad det simre i mindst 10 minutter. Tilsæt maizenablandingen og kog i mindst to minutter, så det tykner og bliver klart igen. Smag til: Smag lidt på en ske: Oplevelsen skal være først sød, så sur, så stærk og til sidst salt. Smag til.

Opbevaring: Tips til langtidsholdbarhed

Thaiketchup

Det her er langtidsholdbart, men vi har det i køleskabet bare fordi det er praktisk. Vi hælder det på en gammel renset ketchup-bøtte af den type der står på hovedet og har drypfri dims indbygget. Ellers bliver det så klistret og klamt. Men man kan jo gøre, hvad man vil. Det er på ingen måde vigtigt.

Med kærlighed

Cecilie-Underskrift-300x133

Cecilie Conrad

Rådgivning, samtaler, artikler, og podcast om familieliv og læring

Hej, jeg hedder Cecilie Conrad og jeg er uddannet psykolog, mor til fire, radikal unschooler og fuldtidsrejsende. Jeg har levet med unschooling i over et årti og hjælper andre familier med at finde deres egen vej – uanset om det handler om hjemmeskole, unschooling eller det større spørgsmål om, hvordan man vil leve som familie.

Jeg tilbyder rådgivning, samtaler og foredrag. Jeg kalder mit arbejde grandmothering – ikke coaching i klassisk forstand, men tilstedeværelse, faglighed og konkret hjælp til at navigere i moderskabet og finde hjem til sine egne værdier.

Er jeg den rigtige til at hjælpe dig? Du kan booke en gratis afklarende samtale, så snakkes vi ved og finder ud af det.

Hør mine Podcast

Jeg deler ud af min viden og nysgerrighed om familielivet og læring i mine 3 podcast.

Læs mine seneste artikler

Tag med på vores eventyrlige besøg til Det skæve tårn i Pisa, hvor humor og historie mødes. Vores rejse er fyldt med overraskelser, latter og unikke …Læs mere
Vi har boet to nætter i en herskabslejlighed syd for Massa, et underligt sted med høje hække og hegn, gitterlåger og låse på dørene. Nogle gange ser …Læs mere
Vi besøgte de imponerende marmorudgravninger i Carraras bjerge, hvor frygt og beundring går hånd i hånd med Italiens landskab af hvidt guld. Læs mere
Fra indendørs hygge til gademad og naturens vidundere. Det regnede og vi var våde og havde brug for lidt luksus. Så vi lejede en BnB og nød den nærl…Læs mere
Oplev Levanto gennem vores øjne: Fra nervepirrende bjergkørsel til afslappende dage på sandstranden og autentiske byoplevelser. Vores familieeventyr …Læs mere
En reflektion over livets mening og vigtigheden af at bryde med rutiner. Der er skyer på toppen af bjergene, og rundt om de højeste, vi kører og køre…Læs mere
Vi er på roadtrip gennem Europa, udfordringer og uventede oplevelser bliver en del af rejsens charme. Fra stjerneklare nætter til uforudsete nedture …Læs mere
Æblekage er ikke ligegyldigt. I sensommeren og sammen med dem, vi elsker. Kage er ikke usundt, kun tilsætningsstoffer, en kost ude af balance, indtag…Læs mere
Gaffelkager er virkelig vidunderlige småkager, klassiske, simple, dejlige. En fordel ved småkager er, synes jeg, at dejen skal laves i virkelig god …Læs mere