Cecilie Conrad logo - dark
Cecilie Conrad logo - light
⌘K
Blog Podcast Unschooling Rådgivning Lidt om mig
bBlog
pPodcast
uUnschooling
rRådgivning
lLidt om mig
Tilbage

En eventyrlig sejltur på Mariager Fjord: En familieudflugt med 'Svanen

Cecilie Conrad·16/07-2014

At sejle på Mariager Fjord - med båden "Svanen"

Fra Mariager havn kan man sejle med en gammel hjuldamper helt ind til bunden af fjorden, til Hobro. Nåh-ja, en helt ægte hjuldamper er det måske ikke, men det er nok energi-økonomisk set meget godt. Båden er hyggelig ikke desto mindre, og hjulene pynter ganske godt.

Ombord på 'Svanen': En rejse tilbage i tiden

mariager-fjord-IMG_4651

Lidt ligesom man bare må åbne en æske og gå over en bro, er det svært at lade være med at sejle på en fjord. Når nu der er en sådan båd, hvor man helt uden ansvar og besvær kan stige på og bare nyde udsigten og luften. Mariager fjord er uendelig smuk, og havneområdet er hyggeligt, fredsommeligt med tamme ænder og fine både og en lille lystbådehavn og en havne-grill med enorme softice og de klassiske grill-retter, herunder det for mig overraskende fænomen: Pølsemix. Noget, vi aldrig skal have. Vi begræder det faktum, at en grill kan overleve, men et fiske-røgeri ikke kan. Et uheldigt fact of life.

Bramslev Bakker: Et stop værd på fjordens rejse

mariager-fjord-2

Men whatever. Vi må spise fisk i andre byer, har gjort det og vil absolut gøre det igen. I Mariager valgte vi i stedet at sejle ud på fjorden med en madpakke og nogle vandflasker i klapvognen. Man kan stå af i Bramslev bakker på halvvejen mellem Mariager og Hobro. Vælger man at sejle helt ind til Hobro, vil man blot få 20 minutter på havnen, inden båden sejler tilbage, men vælger man at stå af i Bramslev bakker, har man omkring halvanden time til at nyde den utrolige natur. Enebærbuskene er ca. 300 år gamle, og landskabet er overvældende. Vandet er rent, og vi kunne have i badet, hvis ikke det var fordi, vi i stedet gik på ekspedition op gennem enebærbuskene, helt op til toppen af bakken og en utrolig udsigt. Inspireret af det gamle børneTV med Martin og Ketil, gik vi på ”lorteekspedition” og studerede hare-lorte og rådyr-lorte og fåre-lorte og flere andre, vi faktisk ikke kunne bestemme med sikkerhed. Måske lyder det for en københavner noget vammelt, men det var fine tøre tørve-agtige lorte, og vi havde det mægtig sjovt.

mariager-fjord-IMG_3101

Der ligger en campingplads bag toppen dér, og jeg kan til stadighed forundres over at de vil have fem kroner i ”bompenge” for at biler kan køre ned ad grusvejen til vandet. Hvor småligt er det lige?

Anyway – på den anden side af campingpladsen gik en grusvej ned igen, så vi kunne vandre mageligt efter strabadserne opad. Der går får, og vi snakkede lidt med dem og gav hunden lidt af deres vand. Vi mødte sommerfugle og studerede en myretue (delte lidt af vores chokolade med myrene, mens vi fascinerede gloede på deres utrolige færden). Der er mange myrer i verden, en hel del af dem på den her bakke.

Naturvejledning på fjorden: Mødet med Mikkel Rødvig

IMG_3059

På båden mødte vi naturvejleder Mikkel Rødvig, som var ansat af Hobro gasmuseum til at naturvejlede på turen. Han havde kriblekrabledyr med i to store gule bassiner, og var fænomenal til at tale til alle vores fire natur-interesserede børn i hver deres sprog og øjenhøjde. Mest sludrede han dog med vores ældste og meget biologi-begavede datter, og lige så mest fortalte han røverhistorier fra sine oplevelser med eksotiske dyr. Det var en fornøjelse. Altid kan man blive klogere. Og altid er det sjovt.

En sejltur for alle sanser: Fra udsigt til indsigt

mariager-fjord-IMG_3075

Selve det at sejle på fjorden skal naturligvis opleves udendørs. Bortset fra, at det jo egentlig er lige så spændende at gå indenfor og se i bøgerne om natur og kultur, lytte til motoren ved at lægge øret til de der stænger der altid findens indendørs i skibe og som jeg ikke ved, hvad hedder. Sjovt at se ud gennem vinduet lidt fra skyggen, sjovt at spise en is og drikke lidt vand. Turen fra Mariager til Bramslev bakker varer ca 40 minutter, meget passende for vores børns tålmodighed.

Det var lidt farligt at komme på båden igen og jeg vil gerne anbefale, at man holder børnene godt langt væk fra pæle og kanter, når båden lægger til. En fantastisk tur som kan anbefales til alle børnefamilier, og den er absolut værd at køre efter.

Med kærlighed

Cecilie-Underskrift-300x133

Cecilie Conrad

Flere indtryk fra dagen

IMG_4617
Gæt en lort. Vi finder dyrelorte og snakker om de forskellige dyr

mariager-fjord-IMG_4640
Naturen - nærvær og fælles oplevelser

 IMG_4616
Vi finder små fjordrejser og sætter dem ud igen

mariager-fjord-IMG_3110
Et møde med et får der går frit er en kæmpe oplevelse

mariager-fjord-IMG_3082
De smukke vindblæste træer

mariager-fjord-IMG_3091
Kærligheden - Altid kærligheden.

naturvejledningAt lære fra folk med begejstring og passion er en fantastisk oplevelse

Forrige Skagen: På toppen af Danmark - Roadtrip i vores nye flipperbus
Næste Oplev det magiske ved Mariager Saltcenter: En dyk ned i saltets vidundere

Kommentarer

Skriv en kommentar...
00:00 Recording...

Rådgivning, samtaler, artikler, og podcast om familieliv og læring

Hej, jeg hedder Cecilie Conrad og jeg er uddannet psykolog, mor til fire, radikal unschooler og fuldtidsrejsende. Jeg har levet med unschooling i over et årti og hjælper andre familier med at finde deres egen vej – uanset om det handler om hjemmeskole, unschooling eller det større spørgsmål om, hvordan man vil leve som familie.

Jeg tilbyder rådgivning, samtaler og foredrag. Jeg kalder mit arbejde grandmothering – ikke coaching i klassisk forstand, men tilstedeværelse, faglighed og konkret hjælp til at navigere i moderskabet og finde hjem til sine egne værdier.

Er jeg den rigtige til at hjælpe dig? Du kan booke en gratis afklarende samtale, så snakkes vi ved og finder ud af det.

Personlig rådgivning
Grandmothering – ikke coaching. Læs mere her

Hør mine Podcast

Jeg deler ud af min viden og nysgerrighed om familielivet og læring i mine 3 podcast.

Lyt med her
Lyt med (på engelsk)
Lyt med (på engelsk)

Læs mine seneste artikler

Lev, lær - elsk | Dag 164 af min 2023 Journal
At trives er en kompleks sag. Menneskets natur, vores fejl og sårbarheder vil komme frem i enhver sammenhæng, hvor vi udfolder os, også i denne samme…Læs mere
Værdien af at være husmor | Dag 163 af min 2023 Journal
Det virker som om, huslige evner og opgaver værdsættes ekstremt lavt i vores kultur, som om det bare er et vedligeholdelsesarbejde, der skal klares s…Læs mere
Rejse i virkeligheden
Dette er en sand rejseblog. Den handler om steder, vi var, ting der skete, mennesker, vi mødte. Det er også en tekst om sandhed, om virkeligheder. I …Læs mere
Super rig og succesfuld: Er vi blændet af det moderne?
Historien om en rejse gennem Europa og de refleksioner om velstand, eksistens og væren, den bragte med sig. Læs om at være super rig, om at turde væl…Læs mere
Ude godt og hjemme bedst
Blænder vi os selv med hjemmefølelse, bliver vores store huse og trygge senge en begrænsning i stedet for en base, er forestillingen om at høre til e…Læs mere
Solopgang over kanaler og husbåde
En refleksion over tilliden, troen og frygten, udfoldet mens solen står op, fire dage inde i den store rejse i den lille bus. Læs mere
Alt dette exit - og eksistensen
Et indblik i tankerne, som de udfolder sig nu, hvor vi netop er flyttet ind i bussen igen og endnu engang har indset, at planer skal skrives med blya…Læs mere
Digital nomade - Et kapitel, som man kan kalde det første
Selvom vi stadig er i Danmark, er vores rejse begyndt, både den indre og den ydre. Læs om virkeligheden, hverdagen, udfordringerne og glæden. Læs mere
Gå altid den smukkeste vej
Et indblik i den indre og ydre rejse, i det vi lærer og det, som forvandles, mens vi forlader livet i København og sætter ud på et års rejse i Europa…Læs mere
Previous 1 2 3 4 5 6 7 8 9 … 39 40 41 Next
Se alle mine artikler her
Cecilie Conrad logo - dark
Cecilie Conrad logo - light
Blog
Alle mine blogpost Unschooling
Podcast
Unschooling for begyndere The Ladies Fixing the World Self Directed
Lidt om mig
Læs min historie Modtag mit nyhedsbrev Line og Livet - 3 bøger jeg har skrevet Besøg mit engelske site: CecilieConrad.com
Rådgivning
Rådgivning med Cecilie Conrad Gratis intro snak - Skriv en SMS Anbefalinger: Se hvad andre siger Priser og betaling