Tilbage

Matadoren fra Norden - om en tyrefægterarena og meningen med det hele

Cecilie Conrad·07/07-2012

Tyrefægterarenaen, Andalusien d. 7. Juli 2012

Lige syd for slottet ligger en gammel arena, der måske, måske ikke, stadig er i brug. På en mark i forbindelse med arenaen stod faktisk en hel flok flotte tyre. Imponerende dyr, ekstremt store boller – undskyld, jeg benævner det; men det er faktisk ekstremt.

Arenaen er et helt bygningsværk, både med båse til træning, til at pirre tyren, til at bedække køer, udgang til marken, og så med selv opvisningsmanegen. Vi gik rundt på dette bygningsværk i forfald, drak vand, pjattede og tog billeder i en times tid, inden vi kølede hovederne i vandet ved sankt (Marius), som har et eller andet med tyre at gøre. Det må man lige slå op. (han er tyrenes beskytter)

IMG_3659

På slottet var der tre hoveder og utallige halsbånd med klokke fra legendariske tyre, slået i manegen. Der var malerier af tyre, masser af dem og der var tegninger af kampe, hvor tyren blev besejret, mens den stadig havde en død torero på hornene. Der var ligeledes malerier af matadorer og sabler og kapper; og i lyset af alt dette var det pludselig svært at være imod tyrefægtning.

tyre

Det er naturligvis dyreplageri, og jeg vil aldrig i mit liv gå ind for at voksne mennesker fuldt bevidst piner andre levende (dyr eller mennesker). Men jeg forstår bare pludselig, hvordan dette fænomen er et dybt rodfæstet fænomen i andalusisk kultur; hvordan der ikke bare er tale om manden mod tyren, men om et temperament, en heltedyrkelse, en romantik og en bondekultur som har vævet dette tyreblod ind i sit tæppe. Dårligt billede.  Men vild tanke alligevel.

IMG_3896

Jeg tror jeg må læse en bog om emnet, for det er stort. På et hotelværelse så vi lid tyrefægtning på tv, og der er også tale om en sport, om talentfuld akrobatik og om mod på højt plan. Det er en imponerende udfordring af både den menneskelige krop og af frygten; og netop dette er helt centralt:

Frygt kan så let komme til at æde vores liv, og formår vi at vinde over frygten eller i det mindste tæmme den, svække den, sætte den i system og få den under kontrol, er alting så uendelig meget rigere. Tiden er vores vigtigste ressource, og alt den tid der ædes af frygt, er i det store og hele spildt, løbet ud i sandet, ligegyldig og ulykkelig. Og derfor giver tyrefægtning på et eller andet plan psykologisk mening: Den giver alle involverede mulighed for at konfrontere frygten, gennem dette både romantiske og bestialske drama.

Ved ikke helt om jeg selv mener det - for det er samtidig systematisk vold mod et dyr, der ikke selv har valgt at deltage i legen. Hvad mon I andre tænker?

Med kærlighed

Cecilie-Underskrift-300x133
Cecilie Conrad 

Se billeder af Kongetrappen

På slottet var en imponerende trappe, en af disse trapper, som er bygget med flisetrin med træ-ramme, og med bemalede kakler på det lodrette stykke. Det er en trappe hvpr vi legede at man skal huske at opføre sig som en konge, mens man går op.

kongetrappen

I dette tilfælde fortalte de hele historien om, hvordan kulturen i andalusien opstod og udviklede sig; om hvordan man lever og dør i dette område  -  eller i hvert fald hvordan man gjorde det engang.

IMG_3691

Jeg har tilbragt næsten en time af mit liv med at fotografere hvert eneste trin, hver eneste flise på denne trappe, som altså var temmelig utrolig i al sin enkelthed og ydmyghed.

Når man gik på den, følte man sig som en konge. Kun når man gik opad; hver gang en ny konge.

Først kongen af Andalusien, så kongen af hele middelalderen.

IMG_3793_0

Dernæst kongen af selve den brændende sol, så konge over internettet.

Meget værdigt og stolt gik man disse trin op, og så snart man var forbi reposet og ude på svalegangen, var man sig selv igen.

IMG_3790_0

Eller måske netop ikke; på svalegangen var jeg en andalusisk mamasita, stolt og med sjal, vifte og brusende skørter.

Det er mit livs første svalegang, en ægte gang langs en indre gårdhave på et slot, hvor jeg faktisk boede en enkelt nat. MED svaler, der flagrede ind og ud gennem solsejlet, der var sat op over gården, så den var til at holde ud at være i .

IMG_3798_0

Tilbage til trappen og ned igen, er jeg mig selv. Helt praktisk og langt væk i mine koordinerende tanker og lister over ting, jeg lige skal huske. Helt ok. Kan godt lide at være mig, være mine ungers mor og min mands kone og søster til min chauffør og speciallærer og fotograf.

IMG_3610

Storm på et ægte slot

IMG_3614

Thomas (ses i baggrunden) tager billeder af en stork

Rådgivning, samtaler, artikler, og podcast om familieliv og læring

Hej, jeg hedder Cecilie Conrad og jeg er uddannet psykolog, mor til fire, radikal unschooler og fuldtidsrejsende. Jeg har levet med unschooling i over et årti og hjælper andre familier med at finde deres egen vej – uanset om det handler om hjemmeskole, unschooling eller det større spørgsmål om, hvordan man vil leve som familie.

Jeg tilbyder rådgivning, samtaler og foredrag. Jeg kalder mit arbejde grandmothering – ikke coaching i klassisk forstand, men tilstedeværelse, faglighed og konkret hjælp til at navigere i moderskabet og finde hjem til sine egne værdier.

Er jeg den rigtige til at hjælpe dig? Du kan booke en gratis afklarende samtale, så snakkes vi ved og finder ud af det.

Hør mine Podcast

Jeg deler ud af min viden og nysgerrighed om familielivet og læring i mine 3 podcast.

Læs mine seneste artikler

Sidste år, lige omkring denne tid, kom vi IKKE til England. Papirarbejdet var ikke i orden - vores ene hund havde mistet sin identifikations chip. Vi…Læs mere
Sidste nat i Calais - Vi gik med morgenkaffen hele vejen til ud til vandet - der var lavvande og man skulle gå langt før vi kunne dyppe os i det køli…Læs mere
Jeg er usikker på, hvorfor jeg fortsætter med at skrive disse små historier om vores rejser. Nogle dage føles det som en unødvendig byrde. At offentl…Læs mere
Alle de små ting. De små ting, der faktisk er store. Vores dag var fyldt med små ting. Hele dagen langt og meget langt ind i den sene aften. Sådan g…Læs mere
Denne gang havde vi en plan! Ingen høj musik, ingen store folkemængder. Vi gik ud for at se Gentfest, men fokus var at finde gadekunstnere, gademusik…Læs mere
En smuk dag, en af dem hvor man tror, man går efter én ting, men eventyret består af alle de andre ting. Som det så ofte sker. Læs mere
Marjan er søster til en ven, vi har i El Vendrell, hvor vi har tilbragt så meget tid med vores bus og Mon La Bassa gennem årene. Hun har altid sagt: …Læs mere
Når man bor i en van så er vejret vigtigt - og regnen definerede igen dagsordenen: Regnen stod ned, så vi kunne ligeså godt køre mod Gent i Belgien. …Læs mere
Vi besøgte videnskabsmuseet Universum i Bremen. Det er virkelig et fantastisk sted, men der var én lille ulempe - manglen på ilt! Ville de ikke være …Læs mere