Tilbage

Shopping: Toppen og bunden

Cecilie Conrad·30/05-2012

I går, på vej hjem fra vores helt overvældende, utrolige og fantastiske oplevelse, havde vi to shoppingoplevelser.

Først stoppede vi skævt og fransk i et hjørne, fordi jeg så en kirsebærbod, og Liv og jeg løb op ad en bakke i en lille by og købte de mest utrolige friske kirsebær. Hele området, vi kørte i, er et kirsebærområde (omkring Ceret), vi havde set den ene plantage efter den anden, og nu fyldte de vores smagsløg med denne intense, utrolige oplevelse af sukker, sommer, sol - Og så købte vi også et glas honning fra samme gård, helt mærkeligt mørk, halvflydende og meget meget intenst lækker. Uhmmm

Senere samme dag var vi i Intermarche, hvor jeg gerne ville købe ind, og det endte med at jeg havde tre børn med, blev uvenner med Liv, ammede Fjord, mens jeg forsøgte at købe pasta, forlod butikken i frustration og blev skældt ud af sur fransk dame (fordi jeg skulle have brugt en anden udgang), gik ind igen med Jesper og til allersidst kom ud og havde købt alt for meget ind.

Det føles som et sår i hovedbunden, jeg tænker hele tiden frustreret på det, følte mig totalt som en fiasko, brændte sammen inde i hovedet på den der ægte kemo-maner, hvor det summer og snurrer og jeg emotionelt bare drøner nedad, så det til sidst føles som om jeg næsten ikke kan gå. Det er latterligt. Det er jo ligegyldigt. Har bare købt mad. Til min familie. Det må man jo godt. Og vi skal jo nok også spise det.

Det får mig til at tænke over, hvordan man mon løser det - hvordan er det, det bliver simple living, Less is More og alt det? For store supermarkeder, gør det ikke simplere for mig. Jeg savner hverdagen på brokvartererne med de små arabiske grønthandlere, der har det hele til dagen og vejen, og hvor man lige smutter ind hver dag og henter en peberfrugt og en liter mælk. Men er det indbildning? Da jeg boede på brokvartererne var min familie en tredjedel af, hvad den er nu? Ups - glemte at købe bleer, tænker jeg lige. Men hvad? jeg forsøger jo at lære at se til himlens fugle, tro på at der er en mening med alting, også små ting - eller at de i hvert fald kommer til at give mening hen ad vejen, når blot jeg bevarer mit lyse sind, og mit fokus.

Tak fordi du læser med.

Jeg skriver for at dele vores erfaringer og vores perspektiv, og vil elske at høre, hvad du tænker. Skriv endelig til mig i kommentarfeltet, i en personlig e-mail eller en tekstbesked – det du foretrækker. Det bringer megen glæde, når vi hører fra læsere. Tak og må solen skinne på din vej.

Med kærlighed

Cecilie-Underskrift-300x133

Cecilie Conrad


Oprindeligt publiceret på vores gamle rejsesite ud-i-det-blå.dk som nu er lukket ned - Se alle artikler fra det site her

Rådgivning, samtaler, artikler, og podcast om familieliv og læring

Hej, jeg hedder Cecilie Conrad og jeg er uddannet psykolog, mor til fire, radikal unschooler og fuldtidsrejsende. Jeg har levet med unschooling i over et årti og hjælper andre familier med at finde deres egen vej – uanset om det handler om hjemmeskole, unschooling eller det større spørgsmål om, hvordan man vil leve som familie.

Jeg tilbyder rådgivning, samtaler og foredrag. Jeg kalder mit arbejde grandmothering – ikke coaching i klassisk forstand, men tilstedeværelse, faglighed og konkret hjælp til at navigere i moderskabet og finde hjem til sine egne værdier.

Er jeg den rigtige til at hjælpe dig? Du kan booke en gratis afklarende samtale, så snakkes vi ved og finder ud af det.

Hør mine Podcast

Jeg deler ud af min viden og nysgerrighed om familielivet og læring i mine 3 podcast.

Læs mine seneste artikler

Sidste år, lige omkring denne tid, kom vi IKKE til England. Papirarbejdet var ikke i orden - vores ene hund havde mistet sin identifikations chip. Vi…Læs mere
Sidste nat i Calais - Vi gik med morgenkaffen hele vejen til ud til vandet - der var lavvande og man skulle gå langt før vi kunne dyppe os i det køli…Læs mere
Jeg er usikker på, hvorfor jeg fortsætter med at skrive disse små historier om vores rejser. Nogle dage føles det som en unødvendig byrde. At offentl…Læs mere
Alle de små ting. De små ting, der faktisk er store. Vores dag var fyldt med små ting. Hele dagen langt og meget langt ind i den sene aften. Sådan g…Læs mere
Denne gang havde vi en plan! Ingen høj musik, ingen store folkemængder. Vi gik ud for at se Gentfest, men fokus var at finde gadekunstnere, gademusik…Læs mere
En smuk dag, en af dem hvor man tror, man går efter én ting, men eventyret består af alle de andre ting. Som det så ofte sker. Læs mere
Marjan er søster til en ven, vi har i El Vendrell, hvor vi har tilbragt så meget tid med vores bus og Mon La Bassa gennem årene. Hun har altid sagt: …Læs mere
Når man bor i en van så er vejret vigtigt - og regnen definerede igen dagsordenen: Regnen stod ned, så vi kunne ligeså godt køre mod Gent i Belgien. …Læs mere
Vi besøgte videnskabsmuseet Universum i Bremen. Det er virkelig et fantastisk sted, men der var én lille ulempe - manglen på ilt! Ville de ikke være …Læs mere