Så er vi on the road igen, på vej fra Llanca, hvor vi havde nogle skønne dage. De yngste børn sover, og nu vil jeg gerne skrive.
For i dag gik vi op til toppen af bjerget. Det lille bjerg, som med Pyreneerne som kontekst ret beset nok blot er at forstå som en lille sten i vandet. Men dog alligevel på børnefødder er et bjerg, og i hvert fald en utrolig oplevelse. Allerede første dag i Llanca, besluttede jeg, at jeg gerne ville op på toppen, og i dag - just inden vi kørte, gjorde vi det så. Midt i middagssolen.
Middelhavs-middagshøjde-blå skriver Dan T som sagt i digtet Engle. Mand, det var smukt. Havet havde samme farve som min søns øjne, himlen som min bror. Lyset var fantastisk, klippen stor og tilgængelig med sti og trapper og sikkerhedstorvværk, der gjorde det ufarligt med ungerne. Og oh. Hvilken udsigt. Jeg vil lade billedet ale for sig selv her.
Og så husk. Gå altid op på toppen af en bakke, hvis den ser god ud. Luk altid en æske op, hvis den er smuk. Se altid om det næste hjørne, hvis det er spændende. Smag altid på det, hvis du virkelig ikke ved, hvad det er.
Med kærlighed
Cecilie Conrad
Her er lidt billeder fra Llana; skøn by - kan godt anbefales til længere ophold.
Liv har plukket appelsiner på parkeingspladsen
Meget fristende slikbutik/bager
Kniblingetræf på torvet søndag formiddag
Meget smukt vand-hente-sted
Meget smuk pige
Ægte borgmur
Smalle gader
Håndlavet vifte
Dagens skilt
Stor naturoplevelse: fuld regnbue
Den anden ende af regnbuen, den ende vi ku se fra altanen
Fuldmåne bag bjerget
Storm har plukket en citron
Vandpytter er universelt fede!
Man kan bruge mange timer på at sidde og hænge i en havn
På toppen af klippen ud mod havet
En utrolig klippe vi fandt.
Vi har løbecykler med i bilen. De gør en verden til forskel når vi går tur :)
Kommentarer