Tilbage

Hjemmelavet skrubbecreme - Med kakao og kaffe og bivoks

Cecilie Conrad·22/12-2014

Du kan nå det endnu, hvis du ellers har bivoks på lager. At lave den totalt overskudsagtige økologiske hjemmelavede specielle luksus-julegave eller værtindegave til julevisitterne. Det er helt genialt - jeg faldt over det på en eller anden blog eller på pinterest, og jeg kan ikke give credit det rigtige sted, for jeg kan simpelthen ikke huske, hvor det var. Men altså. At lave håndcreme og skrubbecreme som barer, ligesom stykker sæbe, er totalt vildt praktisk. Og sjovt. Især hvis man har silikoneforme i sjove faconer, måske endda de helt små til chokolade. Når nu man aldrig får lavet hjemmelavet chokolade, kan de bruges til det her, som godt nok er meget lettere.

En håndcreme-bar, eller salve-bar eller skrubbe-creme-bar fungerer ligesom en sæbe. Når man vil have creme på hænderne, gnider man dem rundt i håndfladerne, hvorved fedtstofferne og bivoksen smelter og lidt creme bliver overført til huden. Der er ikke vand i cremen, og derfor heller ikke emulgerende stoffer, som for nogle mennesker (herunder undertegnede) skaber problemer. Cremen bliver aldrig klam, fordi der lige røg nogle børnefingre med remoulade ned i bøtten, den bliver heller aldrig brugt op på tre minutter af en toårig, som skal smøre sit velour-sæt ind i den, og den kan ligge lige så fint ved siden af sæben lige dér til højre for vasken. Og vigtigst: Du har selv lavet den, du ved præcis, hvad der er i. Det er nu egentlig meget rart, faktisk.

Som værtindegave kræver den lidt forklaring, men man kan jo skrive et fint kort eller henvise til artiklen her. 

Jeg laver det på slump, men forholdet er nogenlunde således: To dele fedt, en del bivoks, enkelte dråber æterisk olie, hvis man synes.

Dybest set skal man bare smelte det. Brug fedt, som bliver hårdt igen ved stuetemperatur med mindre du gerne vil opbevare din bar på køl. Dog kan man godt slippe af sted med at komme en vis mængde mere flydende olie (som ex olivenolie, der er åh så skøt for hænderne) i cremen, fordi bivoks til gengæld bliver så afsindig hårdt ved stuetemperatur. Men det kan ikke være det hele.

Altså kakaosmør og kokosfedt som den ene tredjedel. Det er mine favoritter. Bivoksen klipper jeg i småstykker, inden jeg smelter det hele sammen i en tykbundet gryde. Når det er helt jævnt hælder jeg det i små silikoneforme til små fine kager eller til chokolade. Hjerter og stjerner er jo vældig fine. Jeg tilsatte noget så yndigt, som lavendelolie til min håndcreme-bar - lavendelolie, som jeg helt selv har købt i Provence på et yndigt marked ved havet. Iiiihhh sikke en duft at solskin, jeg bliver næsten helt melankolsk her midt i den Nordiske Mørke Vinter.

En skrubbecreme skal ud over ovenstående indeholde noget, som skrubber. Jeg kan godt lide kaffegrums, himmalayasalt (groft) og sukker. Mest kaffe. Her kan man med fordel også tilføje lidt honning, som gør alt muligt godt for huden. Jeg tilsætter kaffe, jeg allerede har lavet dejlig espresso af til blandingen er temmelig tyk, inden jeg hælder på forme. 

Stil det koldt, til det samler sig og vend det ud. Hvis man er rigtig tjekket, kan man jo støbe en snor ind i, så man kan hænge dimsen op på væggen i badeværelset. Men det er måske også lige ambitiøst nok. Pak ind i plastic, hvis den skal gives væk, ellers fedter det i sagens natur rigtig meget. 

Og en lille ekstra info-ting. Det gode ved bivoks er, at den gør at fedtstofferne bliver siddende på hænderne (eller albuerne eller whatever) længe. Det kan mine hænder godt lide. Især om vinteren. I skrubbeversionen er bivoksen ret beset ikke nødvendig, men den er lidt dejlig og så holder den jo sammen på det hele, så man kan støbe barerne. 

Med kærlighed

Cecilie-Underskrift-300x133

Cecilie Conrad 


Tak fordi du læser med

Jeg skriver for at dele vores erfaringer og vores perspektiv, og vil elske at høre, hvad du tænker. Skriv endelig til mig i kommentarfeltet, i en personlig e-mail eller en tekstbesked – det du foretrækker. Det bringer megen glæde, når vi hører fra læsere. Tak og må solen skinne på din vej.

Update 2023: Vegansk og Glutenfri

Livet er langt og vi er i en konstant udvikling som mennesker - vi har de sidste mange år levet vegansk og glutenfrit men har valgt at lade alle vores gamle opskrifter være online så de kan komme andre til glæde - Man kan ikke redigere sin fortid :)

Oprindeligt publiceret på min gamle blog SpeltMor.dk som nu er lukket ned - Se alle artikler fra SpeltMor.dk her

Rådgivning, samtaler, artikler, og podcast om familieliv og læring

Hej, jeg hedder Cecilie Conrad og jeg er uddannet psykolog, mor til fire, radikal unschooler og fuldtidsrejsende. Jeg har levet med unschooling i over et årti og hjælper andre familier med at finde deres egen vej – uanset om det handler om hjemmeskole, unschooling eller det større spørgsmål om, hvordan man vil leve som familie.

Jeg tilbyder rådgivning, samtaler og foredrag. Jeg kalder mit arbejde grandmothering – ikke coaching i klassisk forstand, men tilstedeværelse, faglighed og konkret hjælp til at navigere i moderskabet og finde hjem til sine egne værdier.

Er jeg den rigtige til at hjælpe dig? Du kan booke en gratis afklarende samtale, så snakkes vi ved og finder ud af det.

Hør mine Podcast

Jeg deler ud af min viden og nysgerrighed om familielivet og læring i mine 3 podcast.

Læs mine seneste artikler

En helhjertet kommentar til robusthedsbegrebet og en oprigtig bekymring for, hvor vi er på vej hen når vi som samfund hylder et stressrespons og kald…Læs mere
En helhjertet kommentar til robusthedsbegrebet og en oprigtig bekymring for, hvor vi er på vej hen, når vi som samfund hylder et stressrespons og kal…Læs mere
Den første morgen efter syv måneder i Mexico og USA vågnede jeg i min van et sted på Montserratbjerget. Ordet “gypsie” dansede gennem min stille hjer…Læs mere
I går var jeg i et supermarked uden grønsager. Target. Indrømmet er det et stort supermarked der sælger mange andre slags ting end mad: Tøj og små-m…Læs mere
Læs om radikal unschooling-filosofien set fra en mors perspektiv, og forstå hvorfor jeg mener at friheden er af vigtigst. Læs mere
Jeg skriver den her tekst i stacato, fordi jeg ikke har rum til andre versioner lige nu. Det er intenst liv der udfolder sig her, og jeg ville ikke u…Læs mere
Walk and talk er lige så perfekt sammen som dahl og ris eller solskin og strand. Det at gå sammen og snakke er fantastisk. Her mine tanker fra vores …Læs mere
Der er ikke meget grund til at oversætte overskriften på nummer 205, for det er bogstavelig talt titlen på mit nye podcast. Som jo ikke hedder noget …Læs mere
Martins familie introducerede os for Wilderness Wood, et smukt projekt tæt på, hvor de bor, hvor hjemmeuddannede børn tager kurser i træarbejde og ke…Læs mere