Tilbage

24 kirker, een katedral, et slot, en vandmølle og mange meget store fugle

Cecilie Conrad·11/07-2012

Zamora ligger på en af de store pilgrimsruter; jeg mangler basal viden her, ved ganske enkelt ikke, hvilken der er den 'rigtige'. Men her i Zamora har vi gået et stykke af Camioen, kan jeg konstatere.

Og byen med 24 kirker og en enorm katedral, må vel også siges at være frelst nok. Alle kirkerne er fra samme periode, kan man se på byggestilen - og på en eller anden måde, fatter jeg det bare ikke. Hvad tænker de på? Hvem bygger SÅ mange kirker på så lidt plads? 

IMG_1201-katedral

De er alle romanske, tror jeg det hedder, og alle imponerende smukke, udskåret i sandsten (ved ikke om det er det rigtige ord, ved i det hele taget for lidt!), med engle og snørkler og store felter af smukke sten, der ligger solidt dér ovenpå hinanden og danner kirke århundrede efter århundrede. 

Der er så mange af dem, at man næsten holder op med at være imponeret, når man drejer om et hjørne og endnu et utroligt bygningsværk tårner sig op. Vi havde kun to døgn i byen, og blev totalt kirkemæssigt sansemættede, overvældede.

Og så var der jo også katedralen, men den kan man læse om i det andet indlæg om Zamora 'Strøtanker fra et hjørne af Spanien'.

IMG_1347-silke-mor

I Zamora gik vi en lang tur langs floden, og det var her, vi gik nogle skridt på Camioen. Der står en gammel og meget smuk bro over floden, og da de er ved at bygge en ny, vil den snart blive lukket for biler, så det kan blive ren idyl for turister og andre fodgængere.

Gennem en idyllisk park, forbi enorme rosmarinbuske i skyggen af dejlige træer, kom vi frem til vandmøllen, som også var gammel og skabt i sandsten - og renoveret fint, med ægte melmølle, vandmølle-hjul, lille kunstudstilling og den altid skønne kombination af vand og lys.

IMG_1287

Fra vandmøllen så vi en ørn jage, den dykkede flere gange for at snuppe fisk i vandet, og selvom vi har set rigtig mange ørne på denne rejse, var dette overvældende - det er sindssygt imponerende, at de både kan se så langt og flyve så præcist.

Vi så også helt almindelige hyggelige ænder, og så de storke som der nærmest er flere af, end der er duer. Også storken er 'en dejlig flyver for nu at citere en sentimental Shubidua.

Hvad mangler jeg? Tænkte, at jeg da liiiige kunne skrive et kort indlæg om Zamora, men kort bliver det vist ikke. 

IMG_1359silke-mor-pil

Mangler kun slottet, tjek overskriften. Men det så vi heller ikke, kun udefra. Skulle også være imponerende renoveret, fra samme periode som alle kirkerne. Vi så i stedet legepladsen, hvor lille Carlos (på ca tre år) viste os sin 'hermana' Alba, en sød lille spansk pige-baby med flæser og huller i ørerne. Der er meget, der er anderledes omkring børn i dette land. Men det er en helt anden sag.

Med kærlighed

Cecilie-Underskrift-300x133
Cecilie Conrad 


Oprindeligt publiceret på vores gamle rejsesite ud-i-det-blå.dk - Nu er alle mine danske artikler samlet på CecilieConrad.dk

Rådgivning, samtaler, artikler, og podcast om familieliv og læring

Hej, jeg hedder Cecilie Conrad og jeg er uddannet psykolog, mor til fire, radikal unschooler og fuldtidsrejsende. Jeg har levet med unschooling i over et årti og hjælper andre familier med at finde deres egen vej – uanset om det handler om hjemmeskole, unschooling eller det større spørgsmål om, hvordan man vil leve som familie.

Jeg tilbyder rådgivning, samtaler og foredrag. Jeg kalder mit arbejde grandmothering – ikke coaching i klassisk forstand, men tilstedeværelse, faglighed og konkret hjælp til at navigere i moderskabet og finde hjem til sine egne værdier.

Er jeg den rigtige til at hjælpe dig? Du kan booke en gratis afklarende samtale, så snakkes vi ved og finder ud af det.

Hør mine Podcast

Jeg deler ud af min viden og nysgerrighed om familielivet og læring i mine 3 podcast.

Læs mine seneste artikler

Sidste år, lige omkring denne tid, kom vi IKKE til England. Papirarbejdet var ikke i orden - vores ene hund havde mistet sin identifikations chip. Vi…Læs mere
Sidste nat i Calais - Vi gik med morgenkaffen hele vejen til ud til vandet - der var lavvande og man skulle gå langt før vi kunne dyppe os i det køli…Læs mere
Jeg er usikker på, hvorfor jeg fortsætter med at skrive disse små historier om vores rejser. Nogle dage føles det som en unødvendig byrde. At offentl…Læs mere
Alle de små ting. De små ting, der faktisk er store. Vores dag var fyldt med små ting. Hele dagen langt og meget langt ind i den sene aften. Sådan g…Læs mere
Denne gang havde vi en plan! Ingen høj musik, ingen store folkemængder. Vi gik ud for at se Gentfest, men fokus var at finde gadekunstnere, gademusik…Læs mere
En smuk dag, en af dem hvor man tror, man går efter én ting, men eventyret består af alle de andre ting. Som det så ofte sker. Læs mere
Marjan er søster til en ven, vi har i El Vendrell, hvor vi har tilbragt så meget tid med vores bus og Mon La Bassa gennem årene. Hun har altid sagt: …Læs mere
Når man bor i en van så er vejret vigtigt - og regnen definerede igen dagsordenen: Regnen stod ned, så vi kunne ligeså godt køre mod Gent i Belgien. …Læs mere
Vi besøgte videnskabsmuseet Universum i Bremen. Det er virkelig et fantastisk sted, men der var én lille ulempe - manglen på ilt! Ville de ikke være …Læs mere