Tilbage

Calais | Dag 200 af min 2023 Journal

Cecilie Conrad·19/07-2023

Politiet var ude til sent på aftenen og tjekkede bunkerne, kiggede på sælerne, og sendte høfligt deres "bonjours" i vores retning, når de gik forbi vores van og Bjørn og Inas autocamper. Så selvom vi bare havde stoppet langs vejen, tænkte vi at der ikke ville være noget problem med at blive natten over. Jeg håber, politiet var der for at beskytte sælerne og resten af det naturlige område. Måske var de det. Måske skal jeg opbygge lidt tillid til myndighederne.

Vi sov i stilhed og vågnede op til biler og cykler, der ankom, en god mængde mennesker, der skulle ud og nyde en gåtur eller en løbetur - god stemning og masser af smil. Og vi sluttede os til bevægelsen: Gik med morgenkaffen i hånden hele vejen til ud til vandet - der var lavvande og man skulle gå langt før vi kunne dyppe os i det kølige vand og igen møde sælerne. Man skal være respektfuld, det er deres territorium, så vi trak os tilbage, da den ene vagthavende sæl blev til fem sæler. Og ligesom sidste år, måtte vi løbe for at redde vores tasker, da tidevandet kom hurtigt ind, og vi ikke lagde mærke til det.

Gennem dagen ordnede vi praktiske ting, så en dokumentarfilm og gik en tur for at se på Calais.

Vi skal måske give Calais mere tid. På den anden side er der så mange andre fantastiske steder i Frankrig. Jeg elsker det naturlige område og vandet ved Calais, og pomfritterne var meget, meget gode og i overvældende portioner (to portioner fyldte mættede os alle fem!) - og det var lige så dejligt at gå langs vandet ind og ud af byen. Bortset fra det kraftige regnvejr, vi blev fanget i på vej tilbage.

Men så kom der en regnbue, og vi hængte alle de våde ting op i bilen, og drak te og spiste avocado og blev oppe til meget sent, da det var vores sidste aften med Bjørn og Ina.

Om natten kom regnen tilbage, og jeg lyttede til den tromme på bilens tag, mens jeg lå og var taknemmelig for dette smukke liv og alle elementerne i det, herunder at blive fanget i regnen med nogle venner et ikke så interessant sted i Frankrig.

Lys og kærlighed

Cecilie-Underskrift-300x133

Cecilie Conrad

Se flere billeder på Facebook

Tak fordi du læser med
Jeg vil elske at høre fra dig. Lytte til dine tanker og refleksioner - eller ros :) Det er ofte følelsesladet at dele vores liv på denne måde, og vi bliver meget glade, når vi får feedback fra jer der læser med. Så du er meget velkommen til at dele en kommentar nedenfor 😋

Rådgivning, samtaler, artikler, og podcast om familieliv og læring

Hej, jeg hedder Cecilie Conrad og jeg er uddannet psykolog, mor til fire, radikal unschooler og fuldtidsrejsende. Jeg har levet med unschooling i over et årti og hjælper andre familier med at finde deres egen vej – uanset om det handler om hjemmeskole, unschooling eller det større spørgsmål om, hvordan man vil leve som familie.

Jeg tilbyder rådgivning, samtaler og foredrag. Jeg kalder mit arbejde grandmothering – ikke coaching i klassisk forstand, men tilstedeværelse, faglighed og konkret hjælp til at navigere i moderskabet og finde hjem til sine egne værdier.

Er jeg den rigtige til at hjælpe dig? Du kan booke en gratis afklarende samtale, så snakkes vi ved og finder ud af det.

Hør mine Podcast

Jeg deler ud af min viden og nysgerrighed om familielivet og læring i mine 3 podcast.

Læs mine seneste artikler

En helhjertet kommentar til robusthedsbegrebet og en oprigtig bekymring for, hvor vi er på vej hen når vi som samfund hylder et stressrespons og kald…Læs mere
En helhjertet kommentar til robusthedsbegrebet og en oprigtig bekymring for, hvor vi er på vej hen, når vi som samfund hylder et stressrespons og kal…Læs mere
Den første morgen efter syv måneder i Mexico og USA vågnede jeg i min van et sted på Montserratbjerget. Ordet “gypsie” dansede gennem min stille hjer…Læs mere
I går var jeg i et supermarked uden grønsager. Target. Indrømmet er det et stort supermarked der sælger mange andre slags ting end mad: Tøj og små-m…Læs mere
Læs om radikal unschooling-filosofien set fra en mors perspektiv, og forstå hvorfor jeg mener at friheden er af vigtigst. Læs mere
Jeg skriver den her tekst i stacato, fordi jeg ikke har rum til andre versioner lige nu. Det er intenst liv der udfolder sig her, og jeg ville ikke u…Læs mere
Walk and talk er lige så perfekt sammen som dahl og ris eller solskin og strand. Det at gå sammen og snakke er fantastisk. Her mine tanker fra vores …Læs mere
Der er ikke meget grund til at oversætte overskriften på nummer 205, for det er bogstavelig talt titlen på mit nye podcast. Som jo ikke hedder noget …Læs mere
Martins familie introducerede os for Wilderness Wood, et smukt projekt tæt på, hvor de bor, hvor hjemmeuddannede børn tager kurser i træarbejde og ke…Læs mere